En vigtig menneskelig egenskab er hvordan vi behandler vores svage, gamle og døde. Jeg tror alle kulturer på en eller anden måde indeholder at hjælpe syge og gamle mennesker med at klare sig, efter at de ikke længere selv kan. Men dø skal vi jo alle, og igen er et gennemgående element at kulturerene har ritualer omkring hvordan liget af en afdød behandles. Ofte bliver den døde begravet, men det kan også være ligbrænding eller en form for mumificering.
Her bliver det spændende at se tilbage i tiden, på hvordan disse skikke har udviklet sig. Der er nemlig ingen skarp skillelinie mellem moderne mennesker og de arter som engang i den evulutionære fortid fik flere og flere menneskelige egenskaber. For eksempel ses det i nutiden at chimpanser nogle gange laver en slags rudimentær begravelse, ved at dække liget af en død fra stammen. Der ses også eksempler på dyr, som viser tydelige tegn på en følelsesmæssig tilknytning til liget af et familiemedlem, og måske beskytter det mod ådsels-ædere.
Dengang det første næsten komplette neandertal-skelet blev fundet, opstod der hurtigt en myte om at se dem som primitive krumbøjede abemennesker, som ikke kunne gå med strakte ben. Der blev tegnet et billede af en ludende "gorilla"-mand, der gik savlende med åben mund og en stor dyreknogle som kølle. Dette fortæller mere om menneskene i 1909, end det fortalte om rigtige neandertal-mennesker.
Nyere undersøgelser viser at det var en gammel tandløs mand, der led stærkt af gigt. Han har ikke kunnet overleve ved egne kræfter, så hans familie eller stamme-medlemmer må have hjulpet den syge mand indtil han døde, for ca. 60.000 år siden. Derefter blev der ved mange timers arbejde gravet et hul i en hårde jord, hvor liget blev begravet og tildækket. Meget klare tegn på at ville beskytte den afdødes værdighed mod ådsels-jægere, og det må anses som givet at der har været en form for ritualer omkring begravelsen. Medmenneskelighed og omsorg, der bestemt ikke altid udvises af nutidens mennesker.
Der er også påvist paralleller omkring ting som at lave tøj, smykker, sprog, symboler og tilberedning af mad. Når også har været vigtige kulturelle skikke omkring begravelser, er der altså ikke mere end gradsforskelle mellem homo sapiens og homo neanderthalis - eller homo sapiens neanderthalis, da nogle forskere ser neandertalerne som underart til homo sapiens, det moderne menneske. Neandertalerne havde stærkere muskler og knogler, og mindst samme størrelse hjerne, men har næppe været i stand til at tilpasse sig skiftende levevilkår gennem planlægning og samarbejde i større skala.
Genetiske undersøgelser har i øvrigt vist at især mennesker i Europa har en del gener fra datidens neandertal-mennesker, hvor tilpasninger som lysere hud, blå øjne og rødt hår tilsyneladende er nogle af de tydeligste overlevende neandertal-egenskaber. Det vil sige at "vikinger" og den nordiske type måske har det tætteste familieskab med neandertalerne.
Så det er da godt at de ikke var så primitive. Den undskyldning har vi ikke.
Videnskab.dk:
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar