Logo sommerfugl

tirsdag den 2. juli 2013

Huleboeres forhistoriske blomster-begravelse

Natufisk huleboer-begravelse med blomster, rekonstruktion

For ca. 13,000 år siden boede der mennesker fra den Natufiske jæger-samler kultur i Raqefet-hulerne i Carmel-bjerget, nær Middelhavet i det nuværende Israel. Nu har Israelske forskere gjort et spændende fund. Arkæologen Dani Nadel fra universitetet i Haifa har sammen med sine kolleger udgravet gravpladser, som var skåret ud i kalkstens hulernes klippegulv.

Undersøgelserne viser at gravene blev foret med ler, græsser, planter og blomster. Blandt andet aromatiske og flotte planter som salvie, brunrod og mynte. Rekonstruktionen i toppen viser hvordan en mand og en dreng blev begravet sammen, sandsynligvis i et forår. Også dengang var der altså særlige ritualer omkring at tage afsked med de døde, og give ligene en god behandling.

Natufisk huleboer-begravelse med blomster

Disse fund er de indtil videre ældste beviser på at forhistoriske mennesker har gjort så meget ud af at tage afsked med deres døde, med egentlige begravelsespladser og sammensatte begravelses ritualer. Vi kan jo ikke læse deres tanker, men de har ikke været "primitive hulemennesker".

Arkæologerne forestiller sig at blomsterne har været for at de døde kunne ligge godt i et efterliv, men her er der stor risiko for at nyere religiøse forestillinger fører til at tolke så meget som muligt som symboler på noget spirituelt.



0 comments:

Logo sommerfugl