Logo sommerfugl

tirsdag den 25. oktober 2011

Den døde mor og barn, fra stenalderen

Mor og barn på svanevinge, fra stenalderen, Vedbækfundene

Det særlige forhold mellem mor og barn ses ofte markeret i kunstværker over dette tema, men ses også i meget ældre efterladenskaber. En begravelse fra Ertebøllekulturen viser et følelsesladet udtryk for dette dybt menneskelige træk, fra jægerstenalderen for over 7000 år siden.

Mor og barn, stenalder-skeletter fra Vedbækfundene

Ved en for tidlig fødsel døde en ung kvinde på ca. 18 år sammen med barnet. De blev begravet med stor omsorg, med barnet gravlagt på en svanevinge ved siden af sin mor. Den lille dreng fik en flintekniv med i døden, og moderen en ekstra dragt som pude. Perler af dyretænder og sneglehuse.

Mor og barn, stenalder-udstilling af skeletter fra Vedbækfundene

Bøgebakken gravplads, nær Vedbæk, blev udgravet i 1975, og det må have være en ganske særlig oplevelse at udgrave disse skeletter og rester. Vedbækfundene blev berømte og udgangspunkt for en permanent udstilling på Rudersdal Museum.

Mor og barn på svanevinge, tegning af stenalder-begravelse fra Vedbækfundene

Eftertiden er meget tilbøjelige til at tolke en religiøs tro, og efterlivet, ind i gamle begravelsesritualer - men ret beset er dette blot yderst spekulative forsøg på at gætte en smule om deres tankeverden. Ligeså spekulative som den hyppige tilbøjelighed til at regne datidens mennesker for rå og primitive. Stenalder betegner teknologien, ikke evnen til menneskelig omgang.


0 comments:

Logo sommerfugl