Logo sommerfugl

mandag den 31. oktober 2011

Det mest uhyggelige Halloween spøgelse

Halloween præges jo af konstrueret gys, bl.a. ved at lave mad der ligner noget helt andet. Her er en hjerne serveret, klar til at spise:

Halloween hjerne dessert

Sådan en dessert spiller jo på den helt uhyggelige tanke det ville være at spise et menneskes hjerne. Det organ der rummer sind, erfaringer og det helt centrale af den menneskelige identitet. Selv om resten af kroppen også er vigtig, er hjernen den eneste principielt uerstattelige del af den menneskelig biologi. Dér sidder "mig".

Netop her rammer demens, som Alzheimers sygdom. En fremskreden Alzheimers præges af at hjerne skrumper, mens menneskets sind, erfaringer og identitet går i opløsning. Hvad der er tilbage er en slags spøgelse, en zombie, med resterne af hvad der var et menneske. Det mest uhyggelige er hvis der stadig er rester nok af sindet tilbage, til at det kan erkende sit eget forfald og sammenbrud.

Sammenligning af sund og Alzheimers hjerne

Heldigvis dør mange før det går så galt. Hvis det rammer mig, må jeg sørge for ikke at efterlade min krop som halv-levende zombie. Det vil jeg ikke udsætte andre - eller mig selv - for.


0 comments:

Logo sommerfugl