Dagens gode nyhed var at den forhenværende diktator for Libyen, Muammar Gaddafi, blev dræbt. Der var virkelig brug for at få den mand sat ud af spillet, så det nye styre i Libyen kan koncentrere sig om en fremadrettet udvikling af landet. Nogle forlydender peger på at Muammar Gaddafi måske mere eller mindre blev likvideret. Isoleret set kan dette kaldes problematisk, men i ganske særlige sager har jeg det nu særdeles afslappet med det. Han skulle dø, hellere før end senere.
Cold Blooded Dictator by Yazan Khalifeh, Jordan
Det mere "politisk korrekte" synspunkt er at han burde have været taget til fange, og retsforfulgt. At det ville være den rigtige vej til at opnå "retfærdighed". Reelt selv kunne dette umuligt være blevet andet end en skueproces, men langvarig og særdeles kostbar. Det sandsynlige resultat ville være at han ville komme til at tilbringe resten af sit liv i en særlig fængselsafdeling, med stort "tjenestepersonale". Hvem havde det været bedre for?
Ikke for Libyen, der ville komme til at spilde en masse krudt på den gale mands tirader og forsøg på at lege kispus med og via advokaterne. Ikke for andre lande, der bestemt heller ikke har brug for at have fokus på eks-diktatoren. Men heller ikke for ham selv.
Al Gaddafi by Yazan Khalifeh, Jordan
Jeg mener helt seriøst at det at blive dræbt også var den bedste udvej for ham selv. Overgivelse var ikke en mulighed i hans verden, han ville jo kæmpe til sidste blodsdråbe. Ikke forlade den synkende skude. Ikke angre. Hans død markerede afslutningen. Pyha!
Mon ikke han egentlig har tænkt "nå, endelig"?
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar