1950: Harold Mohr fra Pennsylvania havde en bror som var blind og hårdt ramt af kræft. Broderen bad indtrængende og gentagne gange Harold om at slå sig ihjel. Ja. Et meget klart tilfælde af medlidenhedsdrab, eller aktiv dødshjælp (eutanasi). Dommeren var ikke villig til at sno sig udenom at dømme Harold. En udvej som var blevet godtaget i andre analoge sager samme år var at den anklagede påberåbte sig midlertidig sindssyge, og derfor blev frikendt. Nej.
Harold Mohr blev idømt 3-6 års fængsel og en stor bøde. Det specielle og ironiske ved sagen skete ved domsafsigelsen. Dommeren beskrev Harold som en martyr, der måtte betale martyriets pris (!).
Bound Martyr by Lewis P. Wilkinson
Det tolker jeg som udtryk for at dommeren så loven som uretfærdig, men følte sig tvunget til at være hård. Altså at dommen kunne kaldes for en slags justitsmord.
Når retfærdighed og jura er i modstrid, knægtes retfærdigheden alt for ofte.
Nyere opslag
Opslag
6 comments:
Det er vel også en meget snarliggende tanke - at dommeren ved sin hårde dom og martyrkommentar gjorde hvad han kunne for at sætte fokus på uretfærdigheden, i håb om at skabe debat. En tilgang jeg selv meget vel ville kunne finde på at anvende mig af - fordi, ved ikke at snige udenom, er den eneste måde at konkretisere og visualisere problematikken for offentligheden.
Han havde jo netop nærmest skrevet avisernes overskrift for dem, med mindre en chefredaktør synes at det ville være blasfemi ...
Det var jo så også en måde for dommeren at vise Harold sin respekt og beundring på. Mere respekt end den med at erklære ham sindsyg i nogle minutter, og derefter rask.
(Jeg fandt desværre ikke mere om denne sag end en paragraf fra en bredere artikel som det godt kan være at jeg plukker fra igen. Death, Legal and Illegal fra 1974).
Jamen så vil jeg da glæde mig til dine udpluk. Selv synes jeg jo at artiklen starter vældig godt med sin opremsning af legale og illegale drab. Men måske det i mindst lige så høj grad skyldes min totalt manglende forståelse for dødsstraf og næsten lige så store manglende forståelse for krig...
Men uanset, så skærer indledningen ganske smukt igennem dobbeltmoralen.
Ja, det er især forfriskende med en katolsk teolog som forholdt sig uafhængigt af sin kirkes doktriner og magtudøvelse omkring døden.
(Jeg må bare lige af med den her: "Broderen bad indtrængende og gentagne gange Harold om at slå sig ihjel." Øhhh, hvorfor skulle Harold slå sig ihjel? ;) )
Ja, det kunne jo være sjovt med en autistisk læsning af den sproglige tvetydighed om hvem "sig" er. :-)
Send en kommentar