Logo sommerfugl

torsdag den 21. januar 2010

Et monster under sengen

Et monster under sengen

Den amerikanske horror-fotograf Joshua Hoffine har specialiseret sig i at lave omhyggeligt opstillede horror-fortællinger, koncentreret i ét billede. Han har mange billeder som kan "anbefales" til sarte sjæle ved sengetid. Prøv et kik...

Ovenstående eksempel er jo en glimrende illustration af den forestilling som mange børn kan få om at der er et farligt monster under sengen. Hvor det ikke giver tryghed når de voksne med stor energi erklærer at det er der altså ikke, efter at have kikket endnu en gang.

Den utryghed og angst som denne fantasi er udtryk for, kan det være svært at finde en klar forklaring på. Jeg tror at det oftest er udtryk for at barnet arbejder med at forstå den verden som viser sig at være ufattelig stor og kompleks. Skræmmende. Et uhyre er lettere at overskue, også selv om det invaderer barnets ellers trygge verden.

Men det kan også være udtryk for at der omkring barnet sker ting som umuliggør tryghed. Verden er virkelig et farligt sted at være. Jeg ved ikke om du lagde mærke til bogstaverne på billedets klodser. Dem nedenfor monsterets højre hånd danner ordene "Daddy - NO". Monstret er altså ikke en fantasi, men pigens egen far. Og det er ved at være tid til at putte.

Et monster i sengen, i virkeligheden.


0 comments:

Logo sommerfugl