Logo sommerfugl

søndag den 10. januar 2010

En værdig død i stedet for en dårlig død

Kathleen (Kay) Mandell

To the glory of
Kathleen (Kay) Mandell
Who at age 32 was stricken by
Lou Gehrig's disease that caused
her muscles to waste away, one by one,
until her throat paralysed and
she choked to death while fully conscious.

En lille reklame-kampagne har vakt opmærksomhed og debat i Canadas største by, Toronto. Det er ikke usædvanligt at parkbænke udstyres med messing minde-plaketter for lokale personligheder. Pludseligt dukkede der nogle stickers op, som tydeligt lagde sig op af disse plaketter, også i stil. Den største forskel er at teksterne ikke fortælle om et liv med mindeværdige præstationer, men om en død der desværre blev alt for grusomt mindeværdig. Uværdig.

Der sluttes med en henvisning til dignityindeath.com, men den hjemmeside "afslører" ikke hvem der står bag, og gør ikke rede for kampagnen. Et aspekt af debatten var at mange ikke kan lide at blive mindet om det med døden, især ikke sager der ligger meget langt fra en god eller bare tålelig afslutning på livet.

Mange har også tolket det som en kampagne for aktiv dødshjælp, da det helt åbenlyst er historier hvor en hurtigere afslutning havde gjort forløbet mindre grusomt. Egentlig er budskabet dog mere alment, en påmindelse om på forhånd at tænke over afslutningen på livet, om det primære skal være at dødsprocessen skal trækkes i så lange drag som muligt. Prioritering.

Altså en opfordring til at få lavet livstestamente (behandlingstestamente) før behovet er blevet så presserende at der hverken er kræfter eller overskud til at gøre det i god ro og orden. Men selvfølgelig markerer kampagnen også at muligheden for at få lov til at dø er uomgængeligt for at et livstestamente kan være dækkende.

Det viste sig at kampagnen var udtænkt af to erfarne reklamefolk (Andy McKay og Andy Manson, Cundari Advertising), som begge har haft forældre der fik en lidelsesfuld død. Selvfølgelig er kampagnens personer opdigtede, men det er særdeles realistiske historier. Ubehageligt realistiske.

Debatten bliver også ekstra aktuel nu hvor den store generation født efter anden verdenskrig ("baby boomers") kommer i pensionsalderen. Kommer i den alder hvor sygdomme bliver til noget almindeligt, og hvor konceptet med blindt at behandle så længe som muligt, ud over de store menneskelige omkostninger, også kan blive meget, meget kostbart for skatteyderne.

Penge som ikke gavner andre end aktionærerne bag de virksomheder som tjener rigtig store penge på kostbare behandlinger, som meget ofte har meget tivlsom gavn.

Rosa Maria Allende

May God rest her soul
Rosa Maria Allende 1952-2009
She finally passed after being kept alive by machines
for 4 years at a cost of hundreds of thousands
of dollars that could have helped find a cure
for the very disease she suffered from.

Donald J. McLeod

Loving husband and father
Donald J. McLeod 1961-2007
Who spent six years in a coma before
finally slipping into the afterlife
while the court system
continued to debate his fate.

dignityindeath.com



0 comments:

Logo sommerfugl