Endnu en af de ulykkelige historier med et ældre par, hvor den ene prøver at slå den anden ihjel, for derefter at afslutte sit eget liv med selvmord. Da det at have et liv ikke er et spørgsmål om hjerteslag og biologi, kan det jo blive til et behov at få sat et punktum. Når udsigterne er at begge parter ikke har anden fremtid end at få det værre og værre, måske langsomt.
På Brønshøj-plejehjemmet Hasselbo i Bystævneparken, København NV bor en syg 75-årig kvinde. Hendes 78-årige mand bor alene i hvad der var deres fælles hjem. Hvad de har talt om til sidst kan jeg jo ikke vide, men han tog en kniv og skar i sin kones håndled. Mens hun blødte, skar han også sig selv. Personalet fandt det blødende ægtepar, da de reagerede på en alarm fra værelset. Nu er parret kørt til Rigshospitalet, til behandling for ikke-livstruende snitsår.
Manden er nu sigtet for drabsforsøg / medlidenhedsdrab, og vil i morgen blive fremstillet i dommervagten. Politiet vil rutinemæssigt kræve ham varetægtsfængslet. En ganske umenneskelig administrativ arbejdsgang. Det er sgu da ikke fængsel, der er brug for her.
UPDATE: Mandens egen forklaring er at konen bad ham gøre en ende på det. Trods et dybt tværgående snit i højre håndled lykkedes det ham ikke at ramme pulsåren med en hobbykniv. Konen har det for dårligt til at hun har kunnet afhøres, og manden kunne ikke komme i retten. Han er fortsat anholdt og under bevogtning på hospitalet. Politiets efterforskningleder, Henrik Vedel, ser et behov for at få afklaret om manden måske gjorde det på eget initiativ. Om han lyver.
Lad os for pokker få indført legal adgang til aktiv dødshjælp. Fordelen omkring en sag som denne er faktisk ikke så meget muligheden for at kvinden måske kunne have "fået lov" til at afkorte sit liv lidt. Min tankegang er lidt mere inddirekte.
Hvis parret havde muligheden for at henvende sig "et sted", var det næppe blevet til at forsøge på denne mindre gode, improviserede måde. Som tingene er nu, ved de jo godt at det ville blive til et meget stort nej, hvis de tog spørgsmålet op. Altså måtte de forsøge at hjælpe sig selv. Uden en god og sikker metode. Uden at der kunne blive afklaret om det egentlig behøvede være lige nu. Uden at der var en chance for at muligvis bedre løsninger blev vendt først.
For pokker da. Disse sager viser jo at der er et problem.
- Ekstra Bladet:
78-årig skar syg kone med kniv - Ekstra Bladet:
75-årig forsøgt dræbt på plejehjem - Ekstra Bladet:
Hun bad mig om at dræbe hende - Politiken/Ritzau:
Mand forsøgte at dræbe hustru på plejehjem
Se også:
Nyere opslag
Opslag
9 comments:
Jeg føler meg så maktesløs når jeg leser slike historier. Synes virkelig politikerne at det er viktigere å ikke ta revolusjonære bestemmelser for å holde på stemmene, enn å ta hensyn til enkeltmennesker? Jeg håper de åpner øynene snart. Kanskje de må føle det på kroppen selv for å forstå hvor viktig dette er.
Dødshjælp ville ofte forlænge liv.
Jeg tror at en stor del af baggrunden for de mange selvmord blandt ældre (især mænd) er udsigten til at det bare går mere og mere ned ad bakke. Uden mulighed for at få hjælp til at afslutte livet når grænsen er nået, bliver det til at gøre det selv, før "systemet" får magten over en.
Personligt vil jeg til sidst hellere leve lidt for kort, end alt, alt, alt for længe. Og jeg skal nok sørge for en bedre metode end en kniv i håndleddet. For det er ikke nogen god selvmordsmetode.
Det er hvad der skal til for ikke at føle mig magtesløs, på forhånd.
Når politikerne kollektivt holder sig på afstand, er en af grundene nok at der ikke er ret mange stemmer i dem som har behovet tæt på. Og de fleste andre foretrækker jo at lade være med at tænke ret meget på hvordan det kommer til at gå i livets sidste faser. Og politikere er nok også bange for at tabe stemmer på at minde om risikoen for at kommer til at dø i elendighed.
Så er det jo behageligere at håbe på at et hjerteanfald eller slagtilfælde sørger for at det går hurtigt og nemt.
Hasselbo ligger i Brønshøj altså 2700. Men uanset er det tragisk at den slags er nødvendigt at vi ikke har mulighed for aktiv dødshjælp. Jeg oplever ofte i mit job som afløser at ældre siger direkte at de ikke vil "være her mere" eller har "givet op".
Det er synd at vi bare kan give "omsorgsfuld og kærlig pleje". Eller "smertedække" og ikke bare kan få lov til at gøre en ende på deres lidelser.
Livstræthed, når ældre "ikke vil være her mere", er netop en helt reel problemstilling, og langt fra altid udtryk for "bare" en depression. Selv om personalet gør et godt stykke arbejde med at give en så god pleje som gennemførligt, er det jo ikke ensbetydende med at resultatet er et liv som er noget ønskværdigt for "hovedpersonen".
Selvfølgelig er der mange som affinder sig med hvad der er tilbage af livet, og ønsker at holde fast til det sidste. Når disse hives frem som eksempler på hvor godt det kan være, glemmes derved dem som bare venter på at dø, og ikke synes at ventetiden er et gode.
Jeg har forresten også i et andet blog indlæg haft fat i at der, som dig, er rigtig mange ansatte som i deres omsorgsarbejde oplever selvmordstanker og selvmordsforsøg:
> Sosu arbejdsmiljø-problem: Ældre-selvmord
En undersøgelse viste at det er ganske normalt at SOSU'er er tæt på selvmord, selvmordsforsøg, eller direkte at blive bedt om at få hjælp til selvmord. Herudover må der netop være mange som er ude for de "lidt blødere" formuleringer omkring at have "givet op".
Der burde være åbenhed overfor tanken om at der er tilfælde hvor muligheden for at få lov til at dø kan en næstekærlig form for hjælp. Her tror jeg dog at selve det at have muligheden kunne dreje fokus til at det dog ikke behøver at være lige nu. Altså hvor det at leve videre bliver et valg, i stedet for at føle sig fanget.
(Det med koblingen mellem Brønshøj og København nordvest var taget fra Ekstra Bladet, der åbenbart bruger begrebet på en noget bredere måde end at se det som postnummer).
Du slutter forkert i denne artikel. Du vil have aktiv dødshjælp fordi nogen forsøger selvmord. Skal vi så også legalisere drab fordi nogen slår ihjel?
(Jeg har slettet kommentarer uden relevans for indlægget her).
Nej, jeg vil ikke "have aktiv dødshjælp fordi nogen forsøger selvmord". Jeg mener at det er relevant for at give en vej til håndtering af en ubærlig livssituation, der ikke behøver at resultere i ubehjælpsomme forsøg på at nå døden. Som pointeret skulle det primære være fokus på at finde løsninger, hvor døden bestemt ikke skulle være førstevalg.
Det savner enhver form for logik at sammenligne med drab.
Hvorfor slettede du mine over 20 argumenter imod aktiv dødshjælp? Var du ikke i stand til at modargumentere?
Argumenter? Det var mest snik-snak uden relevans i forhold til dette blog indlæg. Hvis du vil debattere noget, må du vænne dig til ikke bare at skrive løs et tilfældigt sted. Jeg har flere gange markeret at det ikke er ok bare at være ligeglad med hvad der er on-topic. Altså strammer jeg kursen når det ikke hjælper på den høflige måde.
Hvis du vil have respons, må du finde ud af hvor det er passende at rejse nogle problematikker. Så har jeg hovedsageligt intet imod at forholde mig, incl at pointere hvor fjollet det der ses som "argumenter" ofte er.
Send en kommentar