Christen Dalsgaard: Snedkeren bringer ligkisten til det døde barn (1857)
Statens Museum for Kunst, KMS1340
Statens Museum for Kunst, KMS1340
En dagligdags tragedie har maleren Christen Dalsgaard gengivet i dette oliemaleri fra 1857. Snedkeren kommer på besøg i det lille hjem, med hatten i hånden, og han se noget beklemt ud ved situationen. Han har lavet sit arbejde, en lille ligkiste til et spædbarn. Faderen som lukker snedkeren ind, er fattet. Moderen har siddet med et sytøj, men bryder sammen i gråd når nu den lille skal flyttes fra vuggen til højre i billedet, og over i den ligkiste som snart skal graves ned i jorden. Hendes mor, eller måske svigermor, prøver at trøste, men sorgen er for stor.
Når jeg omtaler tragedien som noget dagligdags hænger det sammen med børnedødeligheden før læren om bakterier, infektioner og hygiejne blev almen viden. Dengang var det ganske normalt, nærmest dagligdags, at spæde børn døde i vuggen. En kvinde måtte forventes at skulle igennem "ekstra" graviditeter for at der kunne blive overlevende børn nok til at føre slægten videre. Men det ændrer jo ikke på moderkærligheden og sorgen. Eller på snedkerens tunge job, han kan her siges at være symbol på døden som stille sniger sig ind til familien.
Selv om maleriet er fra guldalder-perioden, kan det siges at være ret socialrelistisk for sin tid.
4 comments:
Jeg forstår ikke helt, er billedet ikke fra romantikken, hvor man så det hele idyllisk og smukt? Man skulle tro billedet var fra det moderne gennembrud, da det viser virkeligheden.
Perioder omkring kunst er jo dog heller ikke firkantede rammer, hvor alt ligner hinanden. Og selv om årstallet kunne pege på romantikken, som nogenlunde svarer til den danske guldalder, regner Wikipedia perioden frem til ca. 1850. Den ofte sete fokus på det vigtige i et "smukt" billede kunne dog også forenes med skår i idyllen, som fx når nævnte Wikipedia artikel som første eksempel bruger Balders Død, malet af C.W. Eckersberg i 1817. Dette kan da siges at være mere "makabert" end en lille ligkiste plus en grædende mor. Ja, scenen er sørgelig, men det hindrer ikke maleriet i at være et smukt genrebillede.
Men jo, som nævnt kan en analyse vel se det som mere socialrealistisk end guldalderen ellers, og måske mere "afvigende" (i forhold til perioden) er netop at det viser "almindelige mennesker" og deres liv, i stedet for at søge motiver fra mytologi (deriblandt religion), kongelige eller adel. En udlægning kunne være at tematikken kan kaldes for lidt af en overgang i retning af det moderne gennembrud, men alligevel uden noget samfundskritisk eller socialt budskab. Fortolkning af maleriet inspirerer mere til medfølelse end harme, "det her må vi gøre bedre".
jeg er igang med en analyse og fået et spørgmål er der en Symbole ved snedkeren bukseben (det ene er trukket op)
Knæbukser synes jeg mere at det ligner, på hans højre ben, det brune bånd ligner at de er snøret under knæet, og ikke "blot" trukket op.
Som del af landbodragten er knæbukser nok noget der peger tilbage i tiden i forhold til 1857, men han ser jo heller ikke ud til at være ung. Hans dragt i øvrigt, og med hatten i hånden, ser ud som han har taget det pæne tøj på, i stedet for arbejdstøjet. Det kan siges at være passende i forhold til den højtidelige og triste lejlighed med at et lille barn døde og skal begraves.
Men hvorfor så kun det ene ben? Det ved jeg ikke. Det ser netop ikke tilfældigt ud, når det fremstår med klar kontrast, og måske også en pænere sko end på venstre ben. På Wikipedia ligger billedet nu med en højere opløsning, men det er begrænset hvor meget mere der kan ses.
Min dragthistoriske viden er tynd, så jeg ved ikke om der er grundlag for en spekulation om en skik for at markere den sørgelige anledning. Jeg syndes det virker "plausibelt", men det er rent gætteri. Særlige markeringer i påklædning ved specielle lejligheder (fx sørgebånd) har været skik og brug mange steder.
Måske er det lidt søgt, men jeg bemærker at snedkeren har en pænt kraftig lægmuskel på højre ben, men det ser ud som om venstre læg er noget smallere. Måske han har en skade, eller endda træben, begge dele kunne være anledning til løsere bukseben i stedet for den stramme "fine" strømpe (eller hvad det nu kaldes) om højre læg.
En ligeså hypotetisk spekulation kunne være om snedkeren var en virkelig håndværker dengang, og valgt som en god figur til et maleri.
Send en kommentar