Mærsk Mc-Kinney Møller, 1913-2012
Den gamle skibsreder døde jo i sidste uge, mandag den 16. april 2012. Ikke nogen stor overraskelse for en mand på 98 år, aviserne har siddet på deres nekrologer de sidste mange år. Nu slap de "endelig" for at skulle holde dem ajour.
Mærsk Mc-Kinney Møller var jo en mand der godt kunne lide at have nøje kontrol over tingene, blandt andet kendt for begrebet "rettidig omhu". Det motto havde han arvet fra sin far A. P. Møller, i den fulde ordlyd "Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges". Det handler om at gøre tingene ordentligt og til tiden, uden sjusk og slendrian.
Således også med hans død og begravelse. Det forlyder at skibsrederen personligt havde planlagt arrangementet til mindste detalje. Ekstra Bladet kunne citere en anonym kilde for at alt var skrevet ned. Intet var overladt til tilfældighederne. Han havde selv skrevet gæstelisten, og han havde bestemt, hvor folk skulle sidde i kirken, hvilke salmer der skulle synges, leverandøren af blomster, og om gæsterne skulle transporteres i limousine eller bus. Hans præst, Claus Harms, havde lovet hr. Møller ikke at dvæle meget ved hans bedrifter.
Politiken dagens tegning: Rettidig omhu af Mette Dreyer
Jo, alt var velforberedt og velplanlagt. Heldigvis var der kun et kortvarigt dødsleje, ugen forinden var Mærsk Mc-Kinney Møller en frisk og rørig, omend skrøbelig, gammel mand.
Jeg kunne ønske at en sådan afslutning på livet var mere udbredt. Rettidig omhu.
Nyere opslag
Opslag
4 comments:
Amen! Det kunne ikke siges bedre. Jeg ved ikke, om du læser med hos mig stadig - så er det ihvertfald godt gemt, men måske du så indlægget, med alle de fantastiske blomster til Hr. Møller.
En næsten ideel måde at dø på, ja...
Og tak for linket med de smukke billeder af blomsterne ved hans gravsted. Jeg tager et "diskret" kik på din blog engang imellem, så jeg havde ikke set blomsterhavet endnu.
Trist at nogen havde plyndret din mors gravsted. Tænk hvad nogen kan finde på...
Rettidig omhu. Jeg bliver nervøs af den slags ord, fordi jeg ikke helt forstår, hvordan man kan være sikker på, at man nu har udvist denne rettige omhu. Udover som Hr. Møller at få planlagt sin begravelse inden man er død, så må kunne det være noget med at få bugt med det første ekstra kilo på sidebenene inden det bliver til 10 kg. Det kunne være noget med at få lavet en god pensionsopsparing inden man bliver gammel, at få lavet en ulykkeforsikring inden ulykken rammer, at forebygge sygdom ved at leve sundt, lave sine lektier i skolen, være velforberedt på sit arbejde og handle ind til en hel uge om søndagen, så man undgår det på de travle hverdage. Ingen tvivl om, at livet i det hele taget bliver godt for de rettige. Rettig omhu er en ægte dyd og jeg har stor respekt for de mennesker der evner at udvise rettig omhu i alle livets forhold. Det er meget seriøst, fornuftigt, ansvarligt og modent. Det er rationelt og oplyst. Alle med indflydelse og magt burde have den evne, ideelt set. Men ...... hvor kreativ kan man være, hvis man altid er sådan et fornuftigt menneske? I moderne ledelse siger man, at hvis man vil fremme den kreativitet, der skaber innovation, så skal man være villig til kaos og rod og fejl og uforudsigelighed. Der er mere energi i det felt. Jeg har oplevet begge slags ledere og jeg vil mene, at det er meget sjælent at en og samme person kan have begge sider i sig, sådan half and half. Der er mange næsten umenneskelige paradokser i ledelse, hvilket Per Sørensen, daværende personalechef i LEGO meget fint viser i en opstilling af 11 paradokser i moderne ledelse (prøv at google det...).
Jeg kan ikke lade være at tænke, at meget af det de 11 paradokser handler om, er det hele menneskelivet handler om i alle mulige forhold. Men jeg tænker også, at det faktisk er meget krævende og måske også urealistisk at forvente det af sig selv, at man skal kunne være så fleksibel i sin personlighed? Der er i høj grad noget trygt og identitetsskabende i, at være i selskab med et menneske som er fast i formen, uanset om det er den rettidige eller den mere easy-going form. Jeg opfatter det i hvert fald som positivt, når jeg møder mennesker, der er sådan konsistente og måske lidt firkantede. De er som en mur man kan spille en bold op ad og de vækker min nysgerrighed, for hvordan kan man være så sikker i sin sag/sin måde? Men mon ikke det er blevet sværere at udvikle sådan en fast personlighed i dag? Jeg tror i hvert fald, at det, jeg godt kan lide ved ældre mennesker netop er, at de har den der fasthed i formen, som giver integritet.
Rettidig omhu handler, for mig at se, primært om at gøre sit bedste for at nå i retning af sin målsætning, som jo så også skal afvejes med muligheder og kompetencer.
Selvfølgelig frister den tankegang umiddelbart set til at være kontrolfreak, og ikke risikere noget. Men jeg vil dog site at netop det at fremme kreativitet og innovation er udtryk for rettidig omhu. Ellers mangler muligheden for at genopfinde sig selv.
De "11 paradokser i moderne ledelse" løses ofte bedst ved at flere (og meget forskellige) profiler giver hinanden plads og snor. Dette mønster ses ofte i toppen af firmaer med stor succes. Og derved behøver lederne ikke kræve universalitet af sig selv, men i stedet dyrke deres stærkeste sider. Den som er lige god til det hele er jo lige dårlig til det hele.
Rettidig omhu handler også om at kunne give slip, og lade andre gøre det som de er bedre til. Kampen for at gøre sit bedste er dog uforenelig med at være sikker på at have udvist rettidig omhu. Tingene kan altid gøres bedre, men det perfekte er jo det godes værste fjende. Det gælder både ledelse og børneopdragelse!
Mærsk var jo bestemt ikke perfekt, men hans evne til fasthed førte ham til at opbygge en verdenskoncern. Rent spekulativt går jeg forreste ud fra at tanken om at "ligge som en grønsag" ville have været aldeles vederstygglig for ham, og hans rettidige omhu også må have omfattet aftaler omkring forebyggelse af denne risiko.
Det at være sikker i sin sag handler, for mig at se, om at tro på sig selv, og finde en integritet som ikke er til salg. Hellere gøre tingene ordentligt, end satse på det opportune og populære.
Send en kommentar