Logo sommerfugl

tirsdag den 6. september 2011

Politiske rotter hives op af hatten

Jeg husker dengang det politiske spil blev præget af hvilken politiker, der som en tryllekunstner kunne "hive en kanin op af hatten". Den hedengangne Erhard Jacobsen var en mester i denne kunst. Nye og uventede forslag vakte opmærksomhed og gav stemmer. Nogle af dem var endda også gode ideer.

Sewer tile 'Rat in the hat' sculpture

Nu om dage er der mangel på kaniner til at hive op af hatten, og det politiske spil præges stærkt af jagten på rotter at hive op af hatten. Der graves efter lort om modparten, og fakta forvrænges efter forgodtbefindende, for at kunne producere en af de beskyldninger som TV2 News og andre medier elsker at søle rundt i. Dansk politik er blevet klamt, og den velbegrundede politikerlede breder sig blandt bullshit og hellige køer.

Banksy top hat rat, Regents Canal, Camden

Blokpolitik hænger sammen med  jagten på politiske rotter. Når der ikke er den store forskel på siderne, kæmpes kampen efterhånden primært på helt useriøse argumenter, der med stor energi hævdes som værende faktuelle.

Set fra min stol er der kun ét parti som det meste af tiden formår at hæve sig over mudderpølen. Også ved næste valg bliver jeg altså nærmest nødt til at lægge min stemme her, helt uafhængig af de politiske synspunkter. Heldigvis er jeg dog også enig i det meste af dette partis politik.

Det burde ikke være svært at gætte hvilket parti jeg hentyder til.


0 comments:

Logo sommerfugl