Poul Henningsen: Mod nul - ingensomheden

Mod nul Jeg har aldrig kunnet være alene men elsket tosomheden Drømmen om samværet falmer Vist kommer du når jeg kalder og formilder de næste sekunder. Men bag dig ser jeg det store mørke: Ingensomheden. Poul Henningsen

Multitalentet Poul Henninsen (PH) døde i januar 1967. Ti dage forinden kom hans kone, Inger, hjem og fandt et papir i hans skrivemaskine. Et smukt digt, som han ikke kunne huske at have skrevet. Demens og Parkinsons sygdom ramte hjernen, og er netop også udtrykt i digtet. Det må være skræmmende for et sind at være bevidst om hvordan det falmer, hvordan glemsomheden peger mod ingensomheden. Ophøret af et "jeg", måske også før døden markeres af at hjertet holder op at slå. Det store mørke mens livets lys flakker.

Se også:

I dit korte liv

Glemmer du - Livet er et kort sekund

Man binder os på mund og hånd, med vanens tusen stramme bånd

Emil Aarestrup - Angst for livet