Et arketypisk billede på selvmord er hængning. Det lyder jo enkelt, en løkke om halsen, op på en stol, og spark den til side. Så dør man. Det går vist også nogenlunde hurtigt og smertefrit. En nem selvmordsmetode, eller hvad?
Statistikkerne for år 2012 viser at hængning/kvælning er den mest udbredte selvmordsmetode blandt mænd, hvor det udgør 189 af 493 selvmord. Blandt kvinder er det 48 ud af 167, men her er forgiftning, især med medicin, mere almindeligt. Faktisk er de mere brutale selvmordsmetoder blandt mænd årsagen til at der dør 3 gange så mange mænd/drenge ved selvmord som kvinder/piger, selv om antallet af selvmordsforsøg er højere på den feminine side. Selv om det tydeligvis kan lade sig gøre at begå selvmord med hængning, viser statistikkerne på den anden side også at det mislykkedes ved omkring 1/3 af forsøgene.
Min kilde til tallene her er Center for Selvmordsforskning, statistikbank.
Hvis det går sådan at jeg kommer til at lide af en uhelbredelig og fremadskridende sygdom, der ikke levner mig mulighed for at have et liv som jeg ønsker at holde fast på, er det sandsynligt at jeg engang vil få brug for en god måde at sige stop på, en god selvmordsmetode. Hellere selvmord end at det bliver for elendigt.
Med andre ord selvadministreret aktiv dødshjælp. Altså har jeg tænkt over om den ret populære metode med hængning er en god måde at dø på. Det vil sige om jeg, som svækket af en svær sygdom kan forventes at kunne gennemføre det praktiske, og at jeg kan undgå at ende med alvorlige skader hvis jeg fortryder, eller nogen finder mig og vil fratage mig mit frie valg ved at gribe ind. Og min konklusion er at hængning ikke er velegnet som metode.
Når metoden ifølge statistikkerne ikke giver nogen høj sikkerhed, må det hænge sammen med at metoden er meget mere kompliceret end det umiddelbart lyder til. Der er forvirring om hvad dødsårsagen egentlig er. Om det er kvælning (blokeret luftrør), brækket hals (overrevet rygmarv), eller stop for blodforsyningen til hjernen (blokering af blodårerne)? Kvælning er en langsom og grusom måde at dø på, men er en stor risiko ved et mindre velplanlagt forsøg på hængning. Brækket hals lyder måske mindre skræmmende, men selv om brækket hals i sig selv er meget livsfarligt, er det noget andet end en misforståelse om at døden indtræder øjeblikkeligt.
Det gør den ikke. Hvis det lykkedes at blokere blodtilførslen til hjernen går der kun kort tid før bevidstløshed, og efterhånden også ødelæggende skader på grund af iltmangel i hjernen. Det er dog svært at beregne en hængning præcist rigtigt så dette lykkedes. Hvis jeg skulle gøre det, ville det kræve adskillige forsøg, men hvem skulle forsøgspersonene være?
Tidligere var hængning en udbredt henrettelsesmetode. Her må det antages at bødlen får en del øvelse, men selv her var der mange tilfælde hvor det ikke lykkedes at undgå en grusom måde at dø på. Om dette blev set som en fordel af nogle er så et gangske andet spørgsmål. Når ikke engang "øvede fagfolk" med rimelig sikkerhed kan gennemføre en hængning på en sikker måde, er det altså ikke nogen god metode. Det er langt fra blot et spørgsmål om at binde en løkke rigtigt, eller andet som kan formuleres i en vejledning, såsom faldhøjde, placering af knuden, eller afhængighed af vægten og typen af reb. Det bliver alt for kompliceret til at det er en "god" selvmordsmetode.
En anden problematik ved hængning er hvad der sker hvis der fortrydes, eller det ikke bliver "gjort ordentligt". Det er ikke nogen hyggelig tanke at hænge i rebet, uden kræfter til at kunne trække sig op igen, og løsne løkken om halsen. En endnu mindre hyggelig tanke er at ende med hjerneskader, og en meget værre livssituation end før.
For mig at se må en "god selvmordsmetode" også indebære at tage hensyn til omgivelserne, og de mennesker (måske familie), som finder liget. Ud over traumet ved i det hele taget at finde et lig, er der også stor risiko for at hængning medfører et opsvulmet, misfarvet og fortrukkent ansigt. For at den der hænger sig tisser og skider i bukserne. Ekstremt dårlige minder for de efterlevende.
Kan virkelig ikke anbefales.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Hvilken metode vil du mene er den bedste?
Til "selvadministreret aktiv dødshjælp" er en sædvanligvis anbefalet metode det gamle sovemiddel Pentobarbital (bl.a. solgt som Nembutal). Den metode er (så vidt jeg ved) den mest brugte i de lande som tillader en form for aktiv dødsdhjælp. Ofte på den måde at en læge kan udskrive en recept på "en passende overdosis", efter at en procedure med ekstra vurdering og ventetid er gennemført.
Metoden blev også brugt til humane henrettelser i USA, indtil medicinalvirksomhederne blev presset til at nægte at levere til denne kontroversielle brug af midlet.
Men hvad den "bedste metode" angår, er det i meget høj grad et spørgsmål om de konkrete omstændigheder og personlige præferencer. Fx er det ikke alle som ønsker at gøre det med en overdosis medicin.
Send en kommentar