Er skud en god selvmordsmetode?

onsdag den 31. oktober 2012

Er skud en god selvmordsmetode?

Bang, du er død. Sådan lyder det i gamle børnelege og krimier. Meget typisk ved en forfatter som Agatha Christie, der på en måde kan kaldes for sippet. Når mord var den hyppigste forbrydelse som Miss Marple eller Hercule Poirot skulle opklare, var der brug for en nem og nærmest "ren" dødsårsag. Det kunne f.eks. være sådan en "sød" lille damepistol her, en Derringer.

En pistol med lille kaliber og små kugler, men den kan alligevel gøre alvorlig skade. Fiktionen gik på at ét skud i hjertet eller tindingen gav en lynhurtig død, og ikke mere "griseri" end lidt krudtslam og en dråbe blod. Selvfølgelig var det ganske urealistisk.

Jeg går bestemt ikke og planlægger selvmord, men har alligevel overvejet hvor god en selvmordsmetode et håndskydevåben egentlig er. Målsætningen skulle være en hurtig og smertefri død, uden for meget besvær. Ovre i USA hvor skydevåben i mange stater er nemt tilgængelige, og meget udbredte, sker der mange selvmord med skydevåben. Men der er også mange mislykkede selvmordsforsøg, eller sager hvor døden først indtrådte efter lang tid.

Min konklusion er, kort sagt, at jeg ikke ser håndvåben som en god selvmordsmetode. Der er for mange ting som kan gå galt, og det er ikke nemt at finde "et godt sted" at skyde sig.

Balloon by Alexei Talimonov

Kun ét skud er nok det mest problematiske krav. Selvfølgelig bliver skydevåben brugt til mange likvideringer og mord. Det sker ved at skyde offeret flere gange, så der kommer mange alvorlige sår. Selv her kan der nemt gå nogle minutter (og måske svære smerter) før døden indtræffer, men det kunne ligefrem være at morderen ser det som en fordel at det ikke går alt for hurtigt.

Ved selvmord kan jeg ikke regne med at skyde mere end én gang, hvis jeg går efter de "alvorlige" steder. Måske er jeg ikke i stand til at styre hænderne derefter, og når kroppen går i alvorlig alarmtilstand, er det sikkert også "lidt svært" at koncentrere sig. Det sandsynlige resultat er en alvorlig kvæstelse, men ikke en "død på stedet". Stor risiko for at der bliver alt for god tid til at fortryde, mens smerterne nager. Det er jo i øvrigt heller ikke sjældent at mordforsøg med skud i hovedet mislykkedes. Offeret overlever, men med større eller mindre mén fra hjerneskaderne. Yderst ringe udsigt.

Spørgsmålet om hvor der skal skydes er heller ikke så nemt som en banal krimi gør det til. Et skud i tindingen er ikke umiddelbart livsfarligt, det laver "kun" et hul i hjernen, og giver indre blødninger og hævelser. Der er stor risiko for at overleve med hjerneskader. Et skud i hjertet giver igen indre blødninger, men en almindelig kugle fra en pistol eller revolver laver også her "kun" et hul. Hjertet kan slå videre i lang tid, og når blodtrykket falder, går blødningen langsomt. Uden hospitalshjælp er det bestemt rigtig livsfarligt, men det er slet ikke nogen hurtig nem død.

Hvis jeg skulle begå selvmord med skydevåben, skulle det være med en helt anden størrelse end et lommevåben. Altså noget som kunne smadre hele hovedet med ét skud. Det ville blive meget griset, og besværet med at få fat på et seriøst skydevåben ville være et yderligere argument mod denne metode.

Skidt ide.

Se også:

Helt realistiske legetøjs-soldater

Russisk roulette for børn

Christine Chubbuck's long blue monday

Hvornår er et selvmord rationelt?

Bil-sammenstød elendigt til selvmord

Selvmord ved spring fra Storebæltsbroen, eller anden høj bro

Panodil, marketing og forebyggelse af selvmord

Sovepiller som selvmordsmetode

581 comments:

«Ældste ‹Ældre 1 – 200 af 581 Nyere› Nyeste»

Anonym sagde ...: Når man hører om folk, der er døde af røgforgiftning i løbet af natten, hvor de bare har ligget og sovet og ikke opdaget noget - så tænker jeg, at det må være en "god" metode. Skud er helt anderledes dramatisk, men selvfølgelig nemmere at arrangere end en brand, man er uvidende om.; 3. november 2012 kl. 10.55
tosommerfugle sagde ...: Røgforgiftning (eller mere præcist: kulilte-forgiftning) hører blandt de ting som er meget livsfarlige, men det gør det ikke til en "god" selvmordsmetode.

Medierne fortæller jo også historier om folk som ikke døde af røgforgiftning ved en brand, men blev reddet med skader og forgiftning efter en ganske forfærdelig oplevelse. Og hvis nogen forsøger selvmord ved at arrangere et indendørs bål, omtales det kun som sådan hvis det lykkedes. Ellers bliver det blot til en notits om en lille brand, og en hospitalsindlæggelse.

Husk også at medierne, ligesom Agatha Christie, kan være udpræget sippede. Når de skriver at en død "ikke opdagede noget" ved en brand og røgforgiftning, er det fri fantasi. De ved ikke hvordan oplevelsen måske var. De ved ikke om den døde vågnede undervejs, men uden kræfter til at gøre andet end at ligge og have det helt elendigt før døden.

Jeg mener heller ikke at de skulle udpensle et skrækscenarie. Det er bestemt ikke sikkert at det var en frygteligt måde at dø på. Vi kan blot ikke vide det.

Og jeg har såmænd også forståelse for at de viser det hensyn til de efterladte, at de forsikrer dem for at den døde ikke opdagede noget, men blot aldrig vågnede fra sin søvn. Omvendt ville det jo også være dybt forargeligt med en "halloween-gyser" om en lidelsesfuld død, uden at have gode beviser for at det gik sådan.

Hvis du vil vide noget om virkeligheden, skal du ikke basere dig på nyheder i aviser og TV. Medierne fordrejer bevidst historien til at passe til deres vision om hvad læserne gerne vil have. Drama. Deres sans for det teatralske passer fint sammen med at gøre døden til noget lumsk og snigende, der kommer "som en tyv i natten".

Hvis jeg skulle satse på selvmord ved røgforgiftning, ville jeg ønske adskillige forsøg, for at få den ret besværlige teknik på plads, og undgå risiko for at det går ad helvede til, og måske leve med grimme hjerneskader (og andre former for mén).

Men hvem skulle forsøgspersonen være?; 3. november 2012 kl. 12.39
Anonym sagde ...: Selvom du skriver, at skud kan være en dårlig selvmordsmetode, er det stadig den mest dødbringende:

http://lostallhope.com/suicide-methods/statistics-most-lethal-methods

Hvis du selv skulle begå selvmord, hvilken metode ville du da anvende?; 3. november 2012 kl. 14.01
tosommerfugle sagde ...: "Mest dødbringende" er vel ikke det samme som at det er en "god" metode.

Den lidt overfladiske statistik du linker til, går egentlig heller ikke på hvad der faktisk er af resultater med de forskellige metoder, men er ordnet efter patologers vurdering af risikoen. Og patologer har jo faglig fokus på dem som faktisk dør, ikke dem som "kun" bliver alvorligt kvæstede og invaliderede.

Når jeg skriver om skydevåben her, valgte jeg helt bevidst at fokusere på håndskydevåben, altså pistoler som kan være i lommen. Dette er den "lille" ende af skalaen, og ikke en skelnen som fremgår af dødeligheds tabellen. Et dobbeltløbet haglgevær er til gengæld i en "vægtklasse", som virkelig kan smatte hjernen ud over et helt lokale. Og så er der ikke noget liv tilbage, ganske rigtigt. Men selv her har jeg da hørt om en sag med en mand som i stedet skød sit ansigt væk. Og overlevede med store skader.

En bredere vurdering må nødvendigvis omfatte dem som ikke lige har styr på hvad de skal gøre, som fx dem som tror at et skud mod tindingen er ligeså effektivt som i sippede kriminalromaner. Og det må omfatte risikoen for at et "sjusket" forsøg ikke rammer ordentligt, hvorefter det med dødelighed og smerter ser meget anderledes ud.

Fra Wikipedia, Suicide methods kan jeg citere en lidet munter passage:
A failed suicide attempt by firearm may result in severe chronic pain for the patient as well as reduced cognitive abilities and motor function, subdural hematoma, foreign bodies in the head, pneumocephalus and cerebrospinal fluid leaks. For temporal bone directed bullets, temporal lobe abscess, meningitis, aphasia, hemianopsia, and hemiplegia are common late intracranial complications. As many as 50% of people who survive gunshots wounds directed at the temporal bone suffer facial nerve damage, usually due to a severed nerve.

Der ligger også et mørketal i hvordan selvmordsforsøg opgøres. Hvis nogen forsøger sig med et skud i hovedet, og vågner op på hospitalet, er der nok stor risiko for at det bliver bortforklaret som et uheld, et vådeskud ved pillen ved våbenet. Det er det enkleste for alle parter, også selv om historien ikke lyder helt overbevisende.

Hvilken metode jeg selv ville vælge, ville afhænge meget af tilgængelige metoder, forberedelsestid, mine egne fysiske og mentale ressourcer, involvering af eventuelle hjælpere / medvidere, og af i hvor høj grad der ville være grund til at tage hensyn til mennesker omkring mig.

Mine eventuelle grunde til selvmord ville også præget valget af midler. Problemet er sådan set at jo mere grund der kunne være til at sige "nu er det nok", jo sværere ville det være selv at stå for det hele.

Hvis jeg pludselig stod med en galoperende og uhelbredelig kræft, tror jeg at mit valg ville være at rejse til Schweiz og Dignitas. Her ville jeg efter en del formalia og lægelig vurdering kunne få lov til at drikke en dødelig portion nembutal (pentobarbital).; 3. november 2012 kl. 15.40
Anonym sagde ...: Men hvad nu, hvis det faktisk forholder sig sådan, at Dignitas' metode er smertefuld, eller hvis du ikke havde mulighed for at rejse derned - ville du så tage en overdosis heroin, en overdosis sovepiller plus plasticpose over hovedet eller en heliumtank plus en gasmaske?; 3. november 2012 kl. 16.12
tosommerfugle sagde ...: Hvis og hvis....

Metoden med pentobarbital er ikke smertefuld, i modsætning til hvad kritikere af brugen til henrettelser i USA ynder at postulere. Det reelle problem her er mere injektioner givet af personer (bødler) uden faglig basis for at gøre det forsvarligt.

Men som sagt, meget ville afhænge af de praktiske omstændigheder. Fx ville jeg ikke vær særligt tryg ved at få heroin fra en pusher, hvor jeg ikke ville have basis for at tro på kvaliteten, og måske ville blive snydt.

Lad mig dog tilstå en bagtanke med at blogge om selvmordsmetoder. En central pointe er betydningen af at sætte sig ordentligt ind i sagerne, have står på virkemåde og risiko for problemer, og i det hele taget tænke sig grundigt om. Det er en proces som gerne må tage tid, det er jo ikke alle selvmordsønsker som er vedholdende.

Mine skriverier er altså tænkt som basis for selv at tænke over sagerne, og veje for og imod. Og derfor ville det være i modstrid med min filosofi at komme med konkrete anbefalinger eller vejledninger.

Hvis jeg skulle anbefale noget, ville jeg kun gøre det efter at have sat mig meget mere specifikt ind i detaljerne, og fundet frem til helt konkret info om remedier og anskaffelsen. Uden en sådan grundighed, føler jeg ikke at jeg kan "tillade mig" at give en vejledning til nogen som måske ville springe mellemregningerne over.

Der findes bøger om emnet med at afslutte sit liv, skrevet af forfattere med "praktisk erfaring" omkring elementer af processen. Disse kan være gode som input til processen med selv at få det tænkt ordentligt igennem.

PS. Siden du gentog kommentaren i anonym udgave, går jeg ud fra at du helst vil undgå at et navn bliver offentligt synligt.; 3. november 2012 kl. 17.44
Anonym sagde ...: Hvordan kan man overleve, hvis man lader ens ven skyde en syv gange i hovedet (fx i nakken, i tindingen, i panden, gennem munden opad og lige ud osv.) med en 9 mm-pistol?; 3. november 2012 kl. 18.05
tosommerfugle sagde ...: Syv 9mm skud gennem forskellige velvalgte steder i hovedet tror jeg ikke at nogen overlever, heller ikke på kort sigt. En sådan nedskydning tæller som overlagt mord. Det er ikke en tjans og risko som jeg ville bede en ven om.

En hjælper som er villig til mange år i fængsel, og med nerverne til en så voldsom handling, gør selvfølgelig nogle ting enklere omkring at få en sikker død. Hvad med også at lægge det på YouTube?

Men det har jo så ikke noget med selvmord at gøre.; 3. november 2012 kl. 18.12
Anonym sagde ...: Det er da assisteret selvmord, hvis man giver udtryk for, at man gerne vil dø, fx i et selvmordsbrev eller en video, der lægges op på nettet.

Hvis man lægger selve handlingen ud på nettet, opdages gerningsmanden jo, og det er ikke meningen. Han skal gå fri.; 3. november 2012 kl. 18.27
tosommerfugle sagde ...: Assisteret selvmord er hvis en hjælper bistår med forberedelserne, men ikke står for den afgørende handling. Jeg er ikke jurist, men mener ikke at den holder.

Jeg er nemlig overbevist om at en sådan sag ikke ville blive vurderet efter straffelovens § 240. Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Der kunne måske være en chance for at slippe "billigt" efter straffelovens § 239. Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år.

Her tror jeg dog at anklagemyndigheden ville stille meget konkrete krav til beviseligheden af både hensigt og tilregnelighed. Krav som kunne være svære at indfri, uden meget solid dokumentation. Her tror jeg ikke at et selvmordsbrev eller video er "nok", da dette ikke er egnet til at påvise tilregnelighed.

Som udgangspunkt tror jeg på at anklagemyndigheden ville bruge straffelovens § 237. Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.

Jeg tror dog at det kunne øge chancen for "mildhed" hvis gerningsmanden selv, på eget initiativ, fortæller sin historie. Hvis politiet må stå for at finde frem til den som udførte "likvidationen", bliver dennes påstande som udgangspunkt betragtet som løgnagtige eller overdrevne bortforklaringer. Og dommere/nævninge ville næppe se forklaringer som troværdige, uden letforståelige grunde til at den dræbte havde rimelig grund til at ønske sig at dø.

Det med YouTube video af akten var nu også mest ment ironisk. Men det kunne da gøres uden at vise hvem som holdt på pistolen.

Det er jo indlysende at den som laver nedskydningen ville ønske at gå fri fra en sikker fængselsdom. Men det er også indlysende at politiet ville gøre et seriøst stykke arbejde for at finde den skyldige, og der er jo mange lovovertrædere som har måttet sande at der ikke skal meget til for at punktere en illusion om at det kan foregå i hemmelighed.

Om pistolføreren ville få svært ved at leve med mindet om handlingen, er jo så en helt anden debat....; 3. november 2012 kl. 19.17
Anonym sagde ...: Du forholdt dig ikke rigtig til en overdosis sovepiller plus plasticpose over hovedet eller en heliumtank plus en gasmaske før. Kan du ikke gøre det? Er de sikre metoder?; 3. november 2012 kl. 19.35
tosommerfugle sagde ...: Sikre selvmordsmetoder findes ikke, forstået på den måde at der ikke kan gå noget galt undervejs. Og der skal ikke svipse ret meget før sammensatte metoder ikke går efter planen.

En overdosis piller giver risiko for at pludselig at brække sig. Det er heller ikke sikkert at en overdosis virker ret meget stærkere end en normal dosis, men det afhænger jo af det konkrete stof. Det kan altså være mulighed for at vågne når kroppen begynder at reagere alvorligt på kvælningen fra posen. En slem oplevelse, tror jeg.

Lige som ved en pose, skal der heller ikke ret meget til for at forstyrre placeringen af en gasmaske. Der kan nemt komme uvilkårlige bevægelser når kroppens alarmer ringer. Den ubevidste gene ved et fremmedlegeme omkring munden kan også medføre reaktioner. Og så kan kroppen få ilt igen.

Mere generelt er der da mange metoder som ved meget omhyggelig planlægning er noget der kan lade sig gøre som selvarrangeret dødsårsag. Men det er altid mere kompliceret end det umiddelbart lyder til. Der er mange små ting, som kan være af afgørende betydning for resultatet.

Derfor anbefaler jeg jo også bøger, som går mere i dybden med seriøs analyse af detaljer og forholdsregler.

I princippet ville det være en fordel med en hjælper som holder øje med processen, og sidder klar til at rette op på ting som er ved at gå skævt. En hjælper som er villig til at risikere en tur i fængslet. Men det mener jeg er for meget at forvente af nogen.; 3. november 2012 kl. 20.19
Anonym sagde ...: Den person, der skød sig selv i hovedet med et dobbeltløbet haglgevær, var det gennem munden (som anbefales) eller under hagen (som ikke anbefales).

Tror du, at man kan overleve, hvis det sker gennem munden med et dobbeltløbet haglgevær?; 4. november 2012 kl. 07.32
Anonym sagde ...: Hvordan ved du, at pentobarbitaldøden er smertefri? Du har jo ikke selv prøvet det.; 4. november 2012 kl. 08.42
Anonym sagde ...: Kan du ikke også lave nogle blogs om at drukne og fryse ihjel, som mange også vælger som selvmordsmetoder?; 4. november 2012 kl. 08.45
Anonym sagde ...: Nu skriver du, at hvis du fik en uhelbredelig kræftdiagnose, ville du rejse til Dignitas og få det hele overstået.

Men mener du, at alle mennesker (både raske, psykisk syge og fysisk syge) skulle have lov til at tage et sådan sted hen og dø?; 4. november 2012 kl. 08.58
tosommerfugle sagde ...: Et dobbeltløbet jagtgevær, i den tunge ende hvad både kaliber og ammunition angår, og sigtet med omhu og omtanke, vil da give en høj grad af sikkerhed for at dø. Men ved en passende søgning på de indlysende engelsk-sprogede nøgleord, kan der hurtigt findes et antal historier (og barske billeder) om at der nemt kan gå noget galt.

Fx kan det, sådan helt lavpraktisk, være svært at holde sigtet mens en arm strækkes ud for at nå aftrækkeren. Og det ser da ganske rigtigt ud til at risikoen for at overleve øges ved skud under hagen, eller med fuglehagl.; 4. november 2012 kl. 13.35
tosommerfugle sagde ...: Døden ved pentobarbital ser jeg på som smertefri (når det gøres på den rigtige måde, selvfølgelig) på samme basis som jeg har viden om mange andre emner som jeg ikke har personlig erfaring med. Når mange troværdige kilder kan gøre rede for virkemåde, og fortælle om konkrete erfaringer, ser jeg ingen grund til at mene at sagen forholder sig helt anderledes.

Når spredte kilder med den modsatte påstand fremstår som uinformerede, prægede af en helt anden dagsorden, eller agerer som "nyttige idioter", ser jeg efter om jeg kan finde substans i deres påstande. Når det ikke lykkedes, kan jeg holde op med at tage dem seriøst.

Det gælder også fx når nogen hygger sig med vanvittige historier om at mennesket ikke landede på månen i 1969.; 4. november 2012 kl. 13.43
Anonym sagde ...: Hvordan kan en hængning med hampereb og 13 vindinger, som det skete med Saddam Hussein, gå galt, hvis man ser lavpraktisk på det?

Der kan du jo både risikere at få revet hovedet af, brække nakken eller kvæles langsomt, og du kan ikke fortryde, da man ikke kan få snøren op?; 4. november 2012 kl. 13.53
tosommerfugle sagde ...: Et katalog over selvmordsmetoder er nu ikke noget som jeg har som målsætning her på bloggen. Så jeg ved ikke om det engang går sådan at jeg føler mig inspireret til at skrive om drukning eller kuldedøden. Min umiddelbare fornemmelse er at begge emner er noget prægede af idyllisering af processen, måske ud fra at give efterladte plads til at tro på en så fredfyldt historie som muligt.

Og af at "glemme" optakten til den sidste fase før døden. Altså hvor kroppen går i alarmtilstand når det kritiske punkt begynder at nærme sig. Går i panik.

Det er jo heller ikke for ingenting at vandtortur (water-boarding) omtales som en særdeles forfærdelig oplevelse. Og det er sådan set drukning, der dog afbrydes i allersidste øjeblik.

Forfatteren Christopher Hitchens valgte frivilligt at afprøve metoden. Believe Me, It’s Torture:
In this pregnant darkness, head downward, I waited for a while until I abruptly felt a slow cascade of water going up my nose. Determined to resist if only for the honor of my navy ancestors who had so often been in peril on the sea, I held my breath for a while and then had to exhale and—as you might expect—inhale in turn. The inhalation brought the damp cloths tight against my nostrils, as if a huge, wet paw had been suddenly and annihilatingly clamped over my face. Unable to determine whether I was breathing in or out, and flooded more with sheer panic than with mere water, I triggered the pre-arranged signal and felt the unbelievable relief of being pulled upright and having the soaking and stifling layers pulled off me. I find I don’t want to tell you how little time I lasted.; 4. november 2012 kl. 14.02
Anonym sagde ...: "Hvis du vil vide noget om virkeligheden..." - lidt irriterende og nedladende måde at udtrykke sig på, skal jeg være ærlig. Jeg har ingen viden om konkrete tilfælde, hvor et menneske er død af røgforgiftning. Det tror jeg heller ikke, at du har. Desuden peger jeg på, at det kun er en god metode, hvis man ikke er vidende om branden og tilfældigvis har et udtalt dødsønske. Det sker næppe.

Alle metoder kan slå fejl, og der er ingen til at spørge, om de metoder, der synes perfekte, også oplevedes sådan. Det gælder i høj grad også metoden i Schweiz. På den anden side tror jeg, at folk, der vil dø, hæfter sig mindre ved potentiel og med sandsynlighed kortvarig smerte, end du gør her på bloggen. Det er grufuldt, hvis døden ikke indtræffer med den hast, man regnede med, da man fx sprang ud foran et tog. Men livet må også have været grufuldt.; 4. november 2012 kl. 14.07
tosommerfugle sagde ...: Dignitas bliver i medierne alt for ofte beskrevet på en meget misvisende måde, det er nemlig ikke et sted hvor folk lige kan tage hen og dø. De kræver grundig forberedelse, solide begrundelser, og lægelig dokumentation.

Mere filosofisk har jeg den holdning at jeg ikke vil sætte mig til dommer over hvad som er en "tilstrækkelig god begrundelse" for at ønske at afslutte sit liv, og ikke lave en checkliste med absolutte nej-punkter. Jeg mener dog at det må være et krav at det er meget velgennemtænkt og afklaret. En beslutning som også fastholdes mens den pågældende har det så godt som muligt. Og selvfølgelig at der i rimelig udstrækning er afprøvet muligheder for at få hjælp til uoverskuelige problemer.

Altså mener jeg at en hjælper, som gennem sin handling påtager sig et delansvar, også må forholde sig til om det er velfunderet beslutning på fast grundlag. Ikke nødvendigvis som enig/uenig, mere at det ikke er udtryk for krise eller manglende overblik.

Kort sagt skal den der vil dø kunne overbevise hjælperen om at det er en "ægte" beslutning, og i processen dermed også kunne overbevise sig selv. Det kan være sværere end det umiddelbart lyder :-)

Og så er jeg ikke bekymret for at en masse "raske" mennesker vil stille sig i kø for at få hjælp til at dø. Ved psykisk "sygdom" kan det kræve en del ekstra omhu (og god tid) at vurdere beslutningen, men jeg går ikke ind for at det skal være en blokerende faktor i sig selv.

Jeg tror på at en sådan velovervejet proces kunne mindske antallet af desperate og uigennemtænkte selvmord.; 4. november 2012 kl. 14.19
tosommerfugle sagde ...: Hængning er netop en metode som har stor risiko for at "gå galt". Typisk den som du er inde på med at kvæles langsomt, med god tid til at fortryde, men uden mulighed for at gøre noget ved det. Ikke nogen hyggelig tanke.

Der der mange "små" detaljer som skal gøres håndværksmæssigt rigtigt for at det er en hurtig og effektiv metode. Og det er pokkers svært at øve sig i god ro og orden, og vurdere hvilke justeringer der skal til.

Det er langt fra nogen sjældenhed at den som havde hængt sig blive "reddet" i sidste øjeblik, og må "leve videre" med alvorlige mén og hjerneskader.

Når den bruges til henrettelser, snakkes der ikke så meget om hvordan dødsprocessen var. Det er heller ikke ganske utænkeligt at bødlerne i det skjulte ser det som en fordel hvis det ikke går lynhurtigt.

Uden meget grundig forskning og planlægning er det ikke en metode som jeg ville prioritere ret højt. Livsfarligt er noget helt andet end velegnet.; 4. november 2012 kl. 14.33
Anonym sagde ...: Hvad så med elektrokution, at blive kørt over af et tog eller at skære i sine håndled? Er det ikke smertefri og relativt hurtige selvmordsmetoder?; 4. november 2012 kl. 14.54
Anonym sagde ...: Betyder det så, at du mener, at pentobarbital er den mest smertefri måde at dø på af alle (herunder også naturlige dødsårsager)?; 4. november 2012 kl. 14.55
tosommerfugle sagde ...: Irriterende måde jeg udtrykker mig på. Netop :-) Nedladende kontra brutalt realistisk vil jeg lade andre vurdere.

Det er meningsløst at blande røgforgiftning ind i diskussion om selvmordsmetoder uden at det handler om en der har både viden og ønske om at det skal gå sådan.

Det er da rigtigt at jeg ikke har interviewet nogen efter at de er døde af denne årsag. Men jeg har da set hvordan mennesker som overlevede en brand har haft en meget lidt rar oplevelse. Ganske konkret. Så det er velbegrundet at jeg angriber mediernes fantasifulde skriveformer.

Netop fordi alle metoder kan slå fejl, er der grund til at være omhyggelig med at undersøge detaljer, og se på konkrete historier om hvor det gøres. Her er jeg mere tryg ved en velafprøvet metode, som bruges af ansvarlige organisationer som Dignitas (og læger andre steder i verden), og som er velbeskrevet i bøger og dokumentar TV programmer.

Vurderingen af metoden må også omfatte at forholde sig til dens virkemåde, og da også skele til hvordan det bagefter gik for nogen som alligevel ikke lykkedes med metoden, på grund af manglende omhu med forberedelserne.

Det er ikke for ingenting at metoden er velanskrevet blandt dem som har konkret erfaring med at bistå. Det kræver ikke clairvoyance at vurdere omstændighederne omkring et dødsfald, når der er masser af tilgængelig info.

Faktisk har jeg solid grund til at gå ud fra at mange interesserer sig for om en måde at dø på er smertefri, eller om den indebærer en risiko for at blive grufuld. Når jeg driver sådan en blog her, kan jeg også se hvilke søgeord som mange af læserne har brug til at finde siderne. Der er rigtig mange som søger på "smertefrit selvmord" eller noget i den retning.

Derfor synes jeg selv at det er meget rimeligt at pointere hvordan det kan gå galt, og punktere forventninger om at det er "en hurtig og nem død" at gøre det ene eller det andet. Om folk hæfter sig ved det, er ikke min hovedpine, men det er tydeligvis et emne som har interesse.

Og jeg hører jo ikke til dem som ved snak om selvmord går i krampe på rillen "du er syg, lad være". Jeg anerkender fuldt ud at der kan være "tilstrækkelige" grunde til at fravælge livet. Men jeg synes at der er brug for meget grundig eftertanke og planlægning. Og grund til at undgå rædselsvækkende dårlige metoder som fx Panodil.

Jeg formidler viden og basis for eftertanke. Og overlader til folk at tænke selv.; 4. november 2012 kl. 14.56
Anonym sagde ...: Men hvis du forestiller dig, at vi skulle have aktiv dødshjælp i Danmark, skulle det så være som en klinik, fx Dignitas, skulle det foregå hos egen læge, skulle man rejse til bestemte hospitaler, eller har du andre løsningsforslag?; 4. november 2012 kl. 14.56
Anonym sagde ...: Kan man ikke i dag noget sted i verden rejse hen, hvis man lider af depressioner, og få afsluttet sit liv på en smertefri måde?; 4. november 2012 kl. 15.00
Anonym sagde ...: Kan man stadig købe pentobarbital illegalt i Mexico eller andre steder, eller har man efter skriverierne lukket for den mulighed?; 4. november 2012 kl. 15.00
tosommerfugle sagde ...: Elektrokution blev jo opgivet som henrettelsesmetode (den elektriske stol). Ikke kun fordi det var hæsligt for bødlerne at se på, men også fordi der var for mange tilfælde hvor det ikke virkede ordentligt. Altså først dødsfald efter adskillige forsøg med længere tids elektrisk kontakt. Tortur.

At skære i håndleddene egner sig ikke til seriøst selvmord, snarere som et "hjælp mig!" fra en emo. Selv under "ideelle omstændigheder" tager det et stykke tid (med smerter), og giver stor risiko for varige men (skader på sener og nerver).

At gå i vejen for toget har jeg allerede haft under behandling på bloggen. Det er bestemt ikke sikkert at det bliver en hurtig død, og så ser jeg det i øvrigt som et grundlæggende krav at der skal tages hensyn til andre, altså fx også togføreren. Jeg tror ikke at metoden bruges ved velplanlagte selvmord.; 4. november 2012 kl. 15.34
tosommerfugle sagde ...: "Den mest smertefri måde at dø på" indebærer en rangordning, som jeg ikke mener giver mening. Der er mange måder at dø på som kan kaldes for "ok", sådan forholdsvis, og mange som er bedre at undgå.

Når det handler om en planlagt død, er der en masse omstændigheder som kommer ind i billedet, og her ser jeg pentobarbital som en godt vægtet strategi, fordi den giver ro omkring planlægning og udførelse.

Den egner sig til at familiemedlemmer er med til det sidste, og får sagt farvel på en god måde. Den giver et "pænt lig", uden voldsomme skader. Altså en "civiliseret" selvmordsmetode, endda TV-egnet.

Men skidtet smager ikke godt, og der kan da argumenteres for at der er "mindre ubehag" ved en stang dynamit tapet til kraniet. Bang! En så brutal metode har jo dog en lang række ulemper for omgivelserne.; 4. november 2012 kl. 15.42
tosommerfugle sagde ...: Aktiv dødshjælp i Danmark ville jeg på en måde gerne se som en blanding af modellerne fra Schweiz og Oregon. At det efter rimelig vurdering af omstændigheder og udsigter skulle være muligt at få legal hjælp til selvmord. Og her ville en passende dosis pentobarbital være en velegnet metode, på den måde at den kunne blive udleveret til den med behovet for at dø. Den kunne være en stor tryghed at have liggende, og dermed give bedre basis for tanken om dog lige at tage en dag til med.

Derfor synes jeg ikke at modellen med at rejse et sted hen er ideel. Så bliver der lidt mere et pres om at hellere at få det overstået. Det skulle være op til den enkeltes selv at sige "nu", og så måske alligevel tøve.

Det svarer til hvad der sker i Oregon, men dog med et rigeligt firkantet krav om at to læger er styrende i processen. Jeg mener ikke at det skal være en lægelig vurdering, de kan "kun" vurdere om de har relevante forslag at komme med.

Et interessant aspekt derovre er at mange af dem som får en dødelig dosis udleveret dør uden at bruge den. Men de havde muligheden, og kunne derved være trygge ved ikke at være "fanget" i en ubærlig situation.; 4. november 2012 kl. 15.52
tosommerfugle sagde ...: Aktiv dødshjælp til mennesker hvor det primære problem er depressioner er ikke noget som jeg mener er accepteret noget sted i verden. Måske kunne Dignitas stille sig positivt, hvis det har været i mange år, og det på trods af mange forsøg ikke er lykkedes at få det bedre. Men de ville være meget "forsigtige" her, og der skal jo også en læge ind over.

Der er jo mange grunde til at hjælpere ikke vil rodes ind i at hjælpe deprimerede med at dø, når deres primære sag er dog at få indført dødshjælp af hensyn til at kunne få afkortet liv, når alvorlige sygdomme er ved at ødelægge det. Det med deprimerede kommer alt, alt for tæt på tanken om de kriseselvmord som ikke ret mange går ind for.; 4. november 2012 kl. 15.59
tosommerfugle sagde ...: Køb af pentobarbital er ikke noget som jeg følger nok med i til altid at være ajour med aktuel viden. Det ved en som Philip Nitschke mere om, som han fx skriver om på siden The Peaceful Pill Handbook.

The Peaceful Pill eHandbook is the product of more than a decade of hands-on research, development & teaching in the area of end-of-life planning strategies by Australian physician & scientist, Dr Philip Nitschke.

The PPeH has been written for Seniors (& those who are seriously ill). In most western countries, the good death movement is expanding rapidly; those approaching their latter years want to know their end-of-life options. As with any field, access to correct, accurate & up-to-date information is critical to being able to make informed, rational decisions & choices, should the need ever arise.; 4. november 2012 kl. 16.06
Anonym sagde ...: Er det ens egen læge, der skal ind over og vurdere, om man skal have ret til at begå selvmord hos Dignitas, eller er det en af deres?; 4. november 2012 kl. 16.11
Anonym sagde ...: Hvordan forholder det sig med at påføre sig selv AIDS eller at sprange ned i en vulkan, som er aktiv? Er det smertefrit, og dør man, før man rammer lavaen i vulkanen?; 4. november 2012 kl. 16.12
tosommerfugle sagde ...: Aktiv dødshjælp hos Dignitas foregår uden "godkendelse" fra egen læge, men de vil gerne se konkrete medicinske oplysninger (journal eller lignende) om sygdomsforløbet og omstændighederne. Da kun en læge kan udskrive recepten på pentobarbital, formidler de kontakten til en venligtsindet schweizisk læge, men det går jo selvfølgelig nemmest ved alvorlige fysiske sygdomme uden mulighed for længere tids overlevelse. Se evt.:
> Guidelines for an approach to Dignitas in Switzerland
Eller et skriv fra Dignitas selv:
> How DIGNITAS works - On what philosophical principles are the activities of this organisation based?; 4. november 2012 kl. 16.27
tosommerfugle sagde ...: AIDS er mere egnet til at fremme ønsket om selvmord, end til at gennemføre det. Det tager lang tids sygdomme og svækkelser at dø på den måde.

Hvis du kan springe direkte ned i glødende lava, overlever du ikke mange sekunder, men jeg tror at krop og sind når at registrere noget der gør meget ondt.

Vanskeligheden er i det hele taget at komme frem til et sted at springe fra. Der kan være meget varm luft, klipper varme nok til at koge vand, og yderst ubehagelige gasser på vejen. Det er ikke sjovt når der går ild i støvlerne, mens kroppen lider under giftige gasser, og der er varmere end den hedeste sauna.; 4. november 2012 kl. 16.34
Anonym sagde ...: Det er også noget med, at man skal skrive et brev, før man kan komme i betragtning hos Dignitas.

Hvad ville du køre på, hvis du var mig? Jeg har lidt af depressioner i 20 år, været indlagt adskillige gange og gået til psykiater og psykolog på ugentlig basis. Skal jeg skrive og dokumentere dette?; 4. november 2012 kl. 16.40
Anonym sagde ...: Man kan også drikke sig ihjel, fx 400 øl om måneden. Er det en god måde at dø på?; 4. november 2012 kl. 17.00
tosommerfugle sagde ...: Dignitas er netop "besværlige", fordi det langt fra handler om "døden efter anmodning". Så der skal nok en del mere end "bare" et brev til.

Den nemmeste måde at få at vide hvordan de vil håndtere tilfælde som dit ville vel være at skrive til dem, med et rids af situationen, og spørge om hvad de har brug for yderligere....; 4. november 2012 kl. 18.07
tosommerfugle sagde ...: At drikke sig ihjel tager lang tid. Mange år. Jeg tror ikke at det er rart at dø af skrumpelever. Når kroppens balance bryder langsomt sammen, bliver der anledning til at føle sig meget syg.

Faktisk har jeg ikke selv prøvet at have tømmermænd, men mit indtryk er at udsigten til mange års hyppige tømmermænd må regnes for en afskrækkende faktor :-)

Og jeg ved jo så heller ikke hvordan et stort forbrug af alkohol spiller sammen med depressioner.; 4. november 2012 kl. 18.13
Anonym sagde ...: Er der overhovet nogle måder at dø på af unaturlige årsager (hvis vi ser bort fra Dignitas-metoden), som du anser for at være behagelige eller smertefri?; 4. november 2012 kl. 18.18
Anonym sagde ...: Hvad med cyankalium? Er det en god måde at dø på?; 4. november 2012 kl. 18.23
Anonym sagde ...: Er stærk alkohol bedre end øller? Eller kan du anbefale en bestemt vin?; 4. november 2012 kl. 20.37
tosommerfugle sagde ...: Den "unaturlige død" kan såmænd gøres på mange måder, der kan fungere. Sagen er så blot at de kræver meget grundige forberedelser, for at tage højde for de "små" ting som kan gå galt undervejs. Tilsvarende kan de kræve remedier, der ikke lige er i det lokale supermarked.

Det gælder jo også ved meget voldsomme metoder, som kan gøres så hurtigt at hjernen ophører med at eksistere på kortere tid end det tager at registrere smerte. Fx den tidligere nævnte med en stang dynamit fastgjort til hovedet. Men den metode har jo så en lang række andre ulemper.

Cyankalium er jo en meget stærk gift som kan blokere kroppens biologi på kort tid. Så vidt jeg ved, er det i høj grad noget som kan mærkes, når kroppen "kvæles indefra".

Men det er jo så dog ikke noget som tager længere tid, og kunne være en "lille pris" at betale for frihedskæmpere, som ellers ville blive udsat for langtrukken tortur.

Alkohol har jeg ikke nok viden om til at have en fornemmelse for konkrete produkter (har aldrig drukket), men på et generelt niveau kan jeg da observere at kroppens belastning (og muligt ubehag) ved et sådant organisk opløsningsmiddel (etanol) har en sammenhæng med koncentrationen. Jeg har da især set andre få det skidt efter stærk spiritus :-); 5. november 2012 kl. 00.19
Anonym sagde ...: Hvis vi ser bort fra det med pusheren omkring heroinen, er det så en god metode (smertefri og sikker), og er den bedre end en overdosis sovepiller plus plasticpose over hovedet eller en heliumtank plus en gasmaske?; 5. november 2012 kl. 07.43
Anonym sagde ...: Hvordan er din vurdering af guillotinen? Er den smertefri, hurtig og sikker?; 5. november 2012 kl. 07.44
Anonym sagde ...: Hvordan begik din kæreste egentlig selvmord? Led hun i processen, eller overværede du det hele, så det gik smertefrit til?; 5. november 2012 kl. 07.45
Anonym sagde ...: Men man kan jo godt dø af en enkelt aftens druk, hvis man drikker rigtig meget og ikke kommer til udpumpning. Alt er usundt i større mængder, og alt er sikkert også dødeligt. I princippet kunne man dø af at spise for mange appelsiner eller drikke for meget vand. Har du kendskab til den type metoder, hvor man bruger det, der lige er i køkkenet?; 5. november 2012 kl. 08.28
Anonym sagde ...: Hvordan vurderer du det at blive guillotineret? Er det smertefrit og en hurtig død?; 5. november 2012 kl. 15.08
Anonym sagde ...: Hvordan begik din kæreste selvmord? Hvilke piller brugte hun, og led hun i processen, da plasticposen kom over hovedet?; 5. november 2012 kl. 15.09
Anonym sagde ...: Jeg forstår ikke helt, at du ville benytte et haglgevær, når man kan bruge en kaliber 50-pistol, der også gør stor skade, men lettere kan styres. Kan du forklare det?; 5. november 2012 kl. 16.33
tosommerfugle sagde ...: Guillotinen blev i sin tid konstruereret for at være mere effektiv og human, sammenlignet med hængning eller halshugning med økse. Hvis det lykkedes at skille hovedet fra kroppen i ét hurtigt hug, går det i sagens natur hurtigt. Jeg husker at havde set noget med en som kikkede grundigt på afhuggede hoveder, og nogle gange så kortvarige tegn på liv. Hvis hjernen stadig kan opfatte noget, må der vel være en vis smerte fra det store sår.

Men det kræver en del håndværksmæssig omhu at konstruere en velfungerende guillotine, der ikke sætter sig fast undervejs, og har kraft nok til at hugge hele vejen igennem.

Mit gæt er at heroin af "god kvalitet" ikke er en slem måde at dø på, hvis alt går perfekt. Det er dog ikke nemt for en uden nogen øvelse at ramme en vene på en pålidelig måde, og ikke fx stikke for langt. Nogle gange kan selv øvede sygeplejersker have svært ved at finde en "god" vene.

En anden usikkerhed er om det faktisk er dræbenede i det enkelte tilfælde. Mennesker er ikke ens. Og jeg kunne forestille mig at kroppen ikke har det godt efter at vågne fra en overdosis. Metoden er heller ikke lynhurtig, hvilket jo giver øget mulighed for at nogen tilkalder en ambulance, hvor lægerne jo så vil søge undgå at det bliver til et dødsfald.

Selv om det ikke er umuligt at dø af en aftens heftig druk, er det særdeles usikkert hvis ønsket er at dø. Det er mere sandsynligt at vågne i sit eget bræk, med gevaldige tømmermænd. Livsfarligt er noget helt andet end pålideligt.

Mere generelt tror jeg at metoder med at indtage for meget af noget som helst dagligdags har gode chancer for at føre til voldsomt og langtrukkent ubehag, måske skader, men kun sjældent døden.

Jeg har ikke nævnt at jeg ville bruge et haglgevær. Tungt skyts, sigtet med omhu, kan smadre en hel del. Spørgsmålet kan så være tilgængeligheden. En tung pistol er ikke bare lige at købe/importere. Haglgeværet har den "fordel" at et dobbeltløbet skud (med store hagl) giver en relativt stor mængde bly på én gang.... Men det gør det ikke nødvendigvis simpelt. Også her er der brug for stor omhu med planlægning og detaljer. Det er jo svært at øve sig først.

Min beslutning er i øvrigt ikke at diskutere detaljer omkring min kærestes sidste aften. Det ønskede hun ikke.; 5. november 2012 kl. 20.40
Anonym sagde ...: Men putter de brækmiddel i sovepillerne i dag, så hvis du tager 30 sovepiller på en gang og skyller dem ned med et glas øl, kaster man dem bare op igen?; 6. november 2012 kl. 06.30
tosommerfugle sagde ...: Sovepiller duer ikke til selvmord, den gamle type som er baggrund for forestillingen om at dø af et glas sovemedicin udskrives ikke nu om dage. Det er ikke nødvendigvis helt ufarligt, en overdosis af det meste medicin er noget lort at få i kroppen.

Jeg har ikke overblik over om nogen af producenterne af sovemidler tilføjer brækmidler.; 6. november 2012 kl. 21.44
Anonym sagde ...: Hvordan er din vurdering af at trække en havegrill indenfor, fx i et rum, der er 20 m^2 stort, og så brænde trækul på grillen? Er det en god måde at dø på, fx hvis den bruges i kombination med alkohol og sovepiller?; 7. november 2012 kl. 08.19
Anonym sagde ...: Hvad har den største chance for at slå en ihjel? Spring fra en bro, som er 70 m over vand eller et to skud fra et dobbeltløbet haglgevær gennem munden?; 7. november 2012 kl. 08.25
Anonym sagde ...: Hvis du skulle begå selvmord med en helium- eller nitrogentank, hvad ville du så købe ved siden af, og hvordan ville du montere det, så man kun får indåndet helium eller nitrogen? Bør man købe en gasmaske og så tape den fast til tanken med gaffatape, eller hvordan plejer man at gøre det?; 7. november 2012 kl. 08.41
Anonym sagde ...: Findes der et stof, som kan slå en bevidstløs i et par timer?; 7. november 2012 kl. 10.20
Anonym sagde ...: Hvis du skulle vælge mellem at ryge og drikke dig ihjel, hvad ville du så vælge?; 7. november 2012 kl. 13.08
tosommerfugle sagde ...: Grill-selvmord lyder bedre end det er. Problemet at det er en langsommelig proces, hvor indgriben (eller hvis det ikke virker ordentligt) giver stor risiko for skader på hjerne og resten af kroppen. Det er svært at tætne godt nok til at undgå udluftning, og der er stor brandfare. Det kan også give en urimelig risiko for nogen som forsøger hjælpe.

Det giver ikke mening at sammenligne helt forskellige metoder, det vigtigste er sådan set ikke metoden, men om det gøres med grundige forberedelser, og omtanke for at undgå de mulige usikkerheder.

Altså vil jeg heller ikke ud i at redegøre for mine ikke-detaljerede tanker om hvordan jeg ville sikre mig. Du må hellere selv søge info hos dem som har arbejdet praktisk med udvikling af teknikker.

Stoffer som kan "slå" et menneske bevidstløs i et afmålt tidsrum er "populære" i fiktion, med et dråbe af et eller andet stof. Så vidt jeg ved er virkeligheden mere kompliceret, og derfor bruger lægerne også mere omstændelige (og sikre) teknikker når de har behov for at bedøve. Typisk en gas, som tilføres så længe operationen varer, og med grundig overvågning af mængde og graden af bedøvelse.

Og jeg anser døden via skadevirkninger fra både rygning og druk for så gyselig at jeg ikke ville træffe et så tåbeligt valg.; 9. november 2012 kl. 00.50
Anonym sagde ...: Det er det sorteste kommentarspor, jeg nogensinde har læst på en blog :-D; 9. november 2012 kl. 12.01
Anonym sagde ...: Hvad med at holde vejret virkelig længe og have en havegrill i stuen som backup og for alle tilfældes skyld også en guillotine - er det godt?; 9. november 2012 kl. 12.04
Anonym sagde ...: Nu ser jeg, at du er meget stor fortaler for aktiv dødshjælp, men frygter du ikke, at det bliver en glidebane, og at der kan opstå problemer i forbindelse med kommunikationen og i påvirkningen fra læger og pårørende?; 9. november 2012 kl. 14.49
tosommerfugle sagde ...: Sort er jo også en vigtig farve :-)

Og da ilt er en grundlæggende forudsætning for at leve, fører stop for vejrtrækning bestemt til døden. Men det er jo ikke lige noget som kroppens biologi er med på, så det at holde vejret er ikke nogen meningsfuld selvmordsmetode, højst en øvelse i selvkontrol, og at ignorere kraftige reaktioner i kroppen.; 9. november 2012 kl. 21.56
tosommerfugle sagde ...: Glidebane ved aktiv dødshjælp er en fiktiv myte. De steder i verden hvor en form for aktiv dødshjælp udøves (Holland, Belgien, Luxembourg og Schweiz, samt de amerikanske delstater Oregon, Washington og Montana) er der ingen tegn på en glidebane mod at gribe for hurtigt til denne udvej. Tværtimod sameksisterer aktiv dødshjælp fint med hospicer og god palliativ behandling. Og så kan der blive plads til at anerkende at den hjælp som kan gives, ikke altid er nok til at gøre det værd at trække tiden så langt som muligt ud.

Det største problem ved påvirkning fra læger og pårørende er manipulation af patienter til alligevel ikke at tage fri fra et ubærligt liv, måske ved at indgyde falske håb. Fagligt set er det jo en form for nederlag for en læge ikke at have faglige muligheder for at give noget som føles som hjælp.

Skræmme-historier om "utålmodige" pårørende trives bedst i trivielle krimier. Det havde sikkert været et sjovt tema for Agathe Cristie at bruge :-)

Der vil altid kunne være "besværligheder" i kommunikatkion omkring døende, det er der i meget høj grad også uden aktiv dødshjælp. Jeg tror netop at "legaliteten" af at vælge at afkorte livet lidt vil give basis for en mere afslappet kommunikation omkring døden. Det ses fx at det giver en god tryghed til en døende at vide at der er en nødudgang, hvis det nu skulle blive grimt.

Livet skulle da nødigt være en forbandet pligt, pånødet af dødsangste omgivelser.

Dø skal vi jo alle. Og det er ikke altid livet bliver bedre af at blive længere.; 9. november 2012 kl. 22.07
Anonym sagde ...: Hvis man nu tager en overdosis sovepiller og skyller dem ned med en masse alkohol, så man falder i søvn/bliver bevidstløs, og man derefter får en til at skyde en syv forskellige steder i hovedet med en 9 mm-pistol, så mærker man vel ikke noget, eller er det forkert?; 10. november 2012 kl. 14.25
tosommerfugle sagde ...: Bevidstløs er ikke en simpel enten-eller tilstand, men grader af bevidsthed og kontaktbarhed. Søvn kaldes normalt ikke for bevidstløshed, også selv om det kan være svært at vække en i dyb søvn - og det er hvad alkohol og sovepiller kan give.

Det er noget helt andet end den medicinske bedøvelse som bruges ved operationer. Men selv her er der sjældne tilfælde med klager over kun at have været delvis bevidstløs, og altså oplevet noget smertefuldt.

Et skud på et smertefuldt sted, som i maven, tror jeg kunne vække de fleste, som ikke er i regulær bedøvelse.; 10. november 2012 kl. 14.45
Anonym sagde ...: Hvis man nu beslutter sig for at bruge helim/nitrogen-metode, hvad skal man så bruge af udstyr for kun at indånde helium/nitrogen? Er det en gasmaske, en iltmaske eller andet? Hvordan skal det tapes fast? Hvis du ikke kan svare på spørgsmålet, hvem kan jeg så spørge til råds?; 10. november 2012 kl. 15.21
Anonym sagde ...: Hvorfor dør man egentlig ved at blive skudt i hovedet? Er det af blodtab, drukner man i sit eget blod, stopper vejrtrækningen øjeblikkeligt, eller hvad sker der?; 10. november 2012 kl. 15.49
Anonym sagde ...: Nu skriver du noget med at tape dynamit fast til hovedet og så tænde med ild. Men hvor ville du få fat på dynamit? Og kan det ikke også gå galt med mange års smerter efterfølgende?; 11. november 2012 kl. 10.17
tosommerfugle sagde ...: Dynamit er ganske rigtigt svær at få fat på, og det er blot en af de faktorer som gør det til en problematisk metode. Ikke en metode som jeg har undersøgt nærmere omkring det praktiske, også fordi jeg anser det for vigtigt at taget hensyn til omgivelserne. Her er dynamit helt vanvittigt.

Og alt kan gå galt uden meget omhyggelig planlægning, der tager højde for de mange "små" uregelmæssigheder som kan tænkes at opstå undervejs.

Skud i hovedet giver jo grundlæggende store sår i hjernen, og dødsårsagen afhænger af hvad der rammes og skades. Hvis de store blodårer punkteres, er blodtab (meget lavt blodtryk) en mulighed, men det kan tage et stykke tid. Ved et "hul igennem hjernen" kan der opstå blødninger og hævelser (overtryk), hvilket kan tage mange timer at dø af, hvis lægerne ikke får gjort noget ved det.

Vejrtrækningen stopper sådan set kun øjeblikkeligt hvis det lykkedes at få ram på centret derfor. Omfattende hjerneskader kan ødelægge hjernens evne til at fungere som helhed, hvor der altså kan indtræde hjernedød mens kroppen endnu arbejder. Det er derfor meget store våben er mest effektive, i stedet for "kun" at prikke hul gennem hjernen.

Metoden med helium/nitrogen bygger jo på at sikre mod anden luft, fx via en egnet lukbar pose. En vanskelighed er at sikre jævnt flow i lang tid. Jeg vil ikke ud i at udspecificere en vejledning, og har jo allerede henvist til Philip Nitschke som er inde i detaljerne, og skriver herom.; 11. november 2012 kl. 23.11
Anonym sagde ...: Findes der noget statistik på, hvor mange % af selvmordsforsøg, som rent faktisk ender med døden?

Tror du, at denne video er realistisk i forhold til en overdosis heroin?

https://www.youtube.com/verify_age?next_url=/watch%3Fv%3Dnk26Ydj5038; 12. november 2012 kl. 06.56
Anonym sagde ...: Jeg har ikke rigtig kunnet finde noget sammenhængende statistik på selvmord, da der begås en million selvmord på verdensplan om året med 10-20 ikke-dødelige forsøg, hvilket giver 5-10 % succesrate.

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Suicide

Men slår man op under selvmordsmetoder, og går man ned under punktet "Vehicular Impact" og "Rail", står der, at metoden har en dødsrate på 90 %.

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Suicide_methods; 12. november 2012 kl. 14.58
tosommerfugle sagde ...: Selvmordsforsøg kontra selvmord er der statistikker over hos Center for selvmordsforskning, statistikbank. Desværre er statistikkerne over selvmordsforsøg kun opgjort for Fyn, men jeg tror at de er nogenlunde repræsentative. Og de viser ganske rigtigt at det kun er omkring en tiendedel der faktisk fører til døden.

Statistik over selvmordsforsøg må i sagens natur blive med stor usikkerhed. Opgørelsen er kun for de selvmordsforsøg som førte til indlæggelse, og jeg kunne forestille mig at flovhed/skam efter et mislykket forsøg ofte kan føre til at bortforklare det som en ulykke, med mindre omstændighederne er meget klare. Og der kan også være ikke så få forsøg hvor der ikke blev lægelig indblanding efter at det ikke lykkedes.

På den anden side, opgøres der også selvmordsforsøg som måske ikke var sådan helt seriøst ment, men nettoresultatet er stadig at langt de fleste selvmordsforsøg ikke fører til døden. Det er faktisk svært at arrangere selvmord på en pæn måde.

Reelt tror jeg at overlevere efter motorkøretøj/tog kunne være særligt tilbøjelige til at hævde at det var et uheld, i stedet for at lade det indgå i statistikker over selvmordsforsøg. Derfor er "succes"-rater ret usikre; de omfatter oftest kun sager hvor der er ret stor sikkerhed for at det handlede om selvmord.

Heroin videoen er lidt svær at bedømme, uden at kende mere til omstændigheder, og praksis i narko miljøet. Det er usikkert om (hvor meget) skuespil, der er, og hvad hensigten var med at lave og frigive optagelsen. Måske for at skræmme?

Jeg synes mest at den giver et billede af heroin som noget særdeles usikkert, hvor selv en øvet narkoman ikke kan forudse reaktionen. Og det gælder for så vidt hvadenten hensigten er døden eller ej. Heroin er ikke principielt dræbende, men stoffet kan skubbe så kraftigt til nervesystemet at et fix kan være livsfarligt. Men som allerede nævnt, er der langt fra "livsfarligt" til egnethed for en som ønsker en sikker måde at dø på.; 14. november 2012 kl. 00.06
Anonym sagde ...: Hvad er sikre måder at dø på? Er det at få hovedet skåret af med en motorsav?; 14. november 2012 kl. 07.19
Anonym sagde ...: Men ser det ikke ud til, at narkomanen dør i videoen, eller går han bare i bevidstløs tilstand?; 14. november 2012 kl. 13.18
Anonym sagde ...: Tror du, at dette er en korrekt beskrivelse af en heroinoverdosis?

http://wiki.answers.com/Q/Is_a_heroin_overdose_painful; 14. november 2012 kl. 13.19
Anonym sagde ...: Dør man egentlig hvis man åbner fx fem 50 l-tanke med 100% nitrogen i et lukket rum på fx 20 m^2 eller et lukket telt på 10 m^2, og man bliver i rummet eller teltet?; 15. november 2012 kl. 13.22
tosommerfugle sagde ...: At få hovedet skåret af fører selvfølgelig til døden, uafhængig af metodens grusomhed. Rent praktisk er en motorsavsmassakre for én dog ret svær at arrangere; den ro der kræves for at føre saven er svært forenelig med kroppens reaktion.

Narkomanen i videoen ser ud som om budskabet er "alvorlig livsfare", uden at gøre det helt klart om han dør eller ej. Altså en illustration af den meget store usikkerhed der er omkring reaktionerne på en overdosis heroin.

Om det andet er "en korrekt beskrivelse" er et meningsløst spørgsmål. Jeg ser det som en anekdote baseret på én persons erfaringer, og måske også en underliggende hensigt om at fremstille sig selv som en der har styr på tingene. Jeg tror at der kunne skrives meget forskellige historier der uden hver for sig at være forkerte ikke ville kunne siges at give grundlag for hvad der kan forventes af en anden person.

Konceptet med at åbne gasflasker i et lukket rum lider under ikke at tage hensyn til det praktiske. En større gasmængde vil føre til at der presses luft ud, men det er meget svært at overskue og styre flow. Det kunne nemt gå sådan at der bibeholdes så megen iltholdig luft at det bliver til en langsom kvælnings-proces. Atter engang, det er helt bestemt ret livsfarligt, men derfra til en pålidelig og forudsigelig metode er der et stykke vej.; 16. november 2012 kl. 23.36
Anonym sagde ...: Hvis man nu tager et oversavet jagtgevær i kaliber 10 eller 12 (de største kalibre), putter det i munden, peger opad mod hjenen og trykker på aftrækkeren, hvordan kan du så overleve dette?

Hvis man gør det under hagen, er det jo logisk, at man kan misse hjernen.; 17. november 2012 kl. 13.12
Anonym sagde ...: Hvad menes der egentlig med udtrykket "konstant flow"?; 17. november 2012 kl. 15.59
Anonym sagde ...: Nu skriver du godt nok, at manglen på ilt vil få en til at rive gasmasken af, når man indånder nitrogen, men er det ikke sådan, at kroppen ikke reagerer, hvis man stadig kan udskille CO2, og det kan man jo, da man udånder den gennem slangen på gasmken, som er direkte forbundet til beholderen med nitrogen med gaffatape, så sker der ikke den situation, som du beskriver, fordi kroppen ikke reagerer på manglende ilt? Er det ikke også derfor, at metoden anbefales af Philip Nitschke?; 18. november 2012 kl. 18.43
tosommerfugle sagde ...: Oversavet jagtgevær i stor kaliber, gennem hjernen tror jeg heller ikke giver mange muligheder for overlevelse. Det kunne dog blive et spørgsmål om hvor hurtigt det går med at dø, hvis der "kun" bliver blæst et stort hul i midten, som ikke rammer de dele af hjernen som holder kroppen kørende. Og bevidsthed eller ej er tilstrækkeligt komplekst til at der er usikkerhed om hvor meget der skal til for at blive hurtigt bevidstløs. Hjernen er ikke en enhed som har kun den ene eller anden tilstand, men en kompleks sammensætning af mange kommunikerende områder.

"Konstant flow" - forestil dig en ballon som der skal lukkes luft ud af. Hvis du bare åbner et hul af en vis størrelse, strømmer luften i starten hurtigt ud, og efterhånden langsommere og langsommere. Hvis det skulle drive en lille vindmølle, ville denne altså langt fra holde en jævn hastighed. Hvis meningen er at drive vindmøllen i så lang tid som muligt, med en vis hastighed, skal hullet være lille i starten, og større samtidig med at lufttrykket falder. Et konstant flow giver altså meget længere tid på samme gasmængde, og uden en passende regulering kan det være svært at sikre sig at have fx 30 minutters gas.

Jeg har ikke skrevet noget med at iltmangel vil få en til at rive gasmasken af. Hvad jeg har skrevet er at processen med at dø kan medføre uvilkårlige bevægelser, som kan ramme en maske. Og der skal ikke stor skævhed til før den holder op med at virke.

Jeg tænker mere konkret på to faser. For det første når iltmangel rammer hjernens normale funktion, altså bevidsthed m.v., her kan det tænkes at mere "primitive" reaktioner tager over, og fx reagerer mod en generende tingelst over ansigtet. Næste kritiske fase er når iltmangelsen begynder at ødelægge hjernen. Her er det ret uforudsigeligt hvad der sker, men en mulighed er at der udløses krampagtige (epilepsi-lignende) bevægelser og ryk. De kan påvirke objekter i kroppens nærhed.

Med andre ord er det ikke tale om enten-eller omkring at "kroppen reagerer". Det som Philip Nitschke hentyder til må konkret være panik-fornemmelsen omkring kvælning, som kan gøre det til en styret aktion at befri sig fra det ubehagelige.; 18. november 2012 kl. 23.57
Anonym sagde ...: Hvordan kan man overleve skuddet fra det oversavede jagtgevær i kaliber 10 eller 12, når hele den øvre del af hovedet bliver skudt af? Man dør jo lige med det samme, hvis hjernestammen og medulla oblongata rammes, og det gør den.; 19. november 2012 kl. 07.51
Anonym sagde ...: Jeg forstår ikke helt det der omkring masker og nitrogen. Er det ikke bare at købe en maske (ilt- eller gasmaske), hvis slange passer til udløbsdiameteren på beholderen af nitrogen, sætte den i selve hullet, påmontere masken og endelig åbne for udløb af nitrogen?; 19. november 2012 kl. 15.34
tosommerfugle sagde ...: Skud i hjernen afhænger i sagens natur af hvad du sigter på. Et oversavet haglgevær kan holdes på mange forskellige måder, med forskellige virkninger. Og det kræver en del omhu at overskue hvad det egentlig peger på, især når det er eget hovede.

Når jeg gentagne gange opfordrer til at sætte sig ind i detaljerne i hvordan en metode virker, er det netop for at undgå sådanne overfladiske misforståelser som at det "bare" er at købe noget der kan passe sammen, og åbne. Afhængig af konstruktion og dimensioner kan dette medføre at en masse gas hvæser ud i starten, og/eller at mængden pr. minut bliver for lav, i staten eller slutningen. Det er jo ikke realistisk at forvente mulighed for selv at justere undervejs.

Dykkere køber heller ikke bare en flaske og maske, og sætter det sammen. Deres udstyr er mere sammensat, for at sikre at ilten bliver leveret i passende mængde, og kan holde i rimeligt lang tid. Deres udstyr er kalibreret efter egenskaberne for den gasblanding de bruger, for at sikre at det virker præcist efter hensigten.

Når jeg bevidst undgår at skrive detaljer om hvilke stykker udstyr der kan/skal bruges, er det fordi jeg ikke ønsker at give vejledning uden selv at have gennemarbejdet detaljer, og helst afprøvet udstyret. Så kunne jeg risikere at "nogen" blindt gør som skrevet, og derfor ender som halvdød med hjerneskader.; 22. november 2012 kl. 00.27
Anonym sagde ...: Hvad skulle det ændre, at man åbner langsomt eller hurtigt for gassen?; 22. november 2012 kl. 11.54
Anonym sagde ...: Hvad så, hvis man tager op i en luftballon i 2 km højde og springer ud deroppe og rammer ned i vand eller på asfalt? Kan overleve det?; 22. november 2012 kl. 19.47
Anonym sagde ...: Hvorfor skriver du, at alkohol og sovepiller kun kan give dyb søvn, når der står følgende på Wikipedia:

The oral LD50 (lethal dose in 50% of the population) of diazepam is 720 mg/kg in mice and 1240 mg/kg in rats.[28] D. J. Greenblatt and colleagues reported in 1978 on two patients who had taken 500 and 2000 mg of diazepam, respectively, went into moderately deep comas, and were discharged within 48 hours without having experienced any important complications, in spite of having high concentrations of diazepam and its metabolites, esmethyldiazepam, oxazepam, and temazepam; according to samples taken in the hospital and as follow-up.[64]

Overdoses of diazepam with alcohol, opiates and/or other depressants may be fatal.[63][65]

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Diazepam#Overdose; 1. december 2012 kl. 11.59
tosommerfugle sagde ...: Frit fald fra 2 km højde kan næppe overleves uden en "gunstig" landing, men det kan kræve øvelse at styre mod et hårdt sted at nikke asfalten en skalle :-)

Over vand er det stadig yderst livsfarligt, men der er ikke garanti for at dø, og slet ikke lynhurtigt. Der er dog stor risiko for at få smadret en del indre organer, hvilket kan føre til en pinefuld død i løbet af en tidsperiode som nok vil føles meget lang!

Hvad gas åbning angår, vil for stor mængde resultere i at flasken tømmes for hurtigt, og et kraftigt flow kan være meget ubehageligt (og udløse spontane reaktioner), ikke kun på grund af voldsom kulde.

For langsom hastighed medfører at indåndig kan få fat på iltholdig luft udefra, og så bliver metoden igen til noget ret usikkert, men stadig med mulighed for hjerneskader i stedet for at dø.

Når jeg skrev om alkohol og sovepiller som førende til "dyb søvn" var det for at korrigere din tilsyneladende formodning om at det er en vej til at blive bevidstløs, altså bedøvet som ved operationer. Min pointe er så at jeg tror at svære smerter vil kunne "trænge igennem" til bevidstheden.

Det er da rigtigt at en stor dosis af benzodiazepiner (som diazepam) sammen med alkohol er livsfarligt. Men du skal jo også bemærke at den tekst som du har fundet frem skriver "may be fatal", altså "kun" kan medføre døden.

LD50 tallet er kun egnet til at udtrykke at noget er livsfarligt, uden derfor at fortælle noget som helst om det kan forventes at være dræbende. I sagens natur bliver der ikke lavet så mange "forsøg" på mennesker, og derfor måles der på forsøgsdyr som mus. Men disse kan reagere anderledes på stofferne end mennesker, så derfor vil eksperimentet ofte blive tolket "forsigtigt", således at de hellere vil overdrive end underdrive giftigheden. Og det giver jo mening da langt de fleste helst vil undgå selv en mindre risiko for at dø.

Det er også værd at bemærke at indtagelse af psykofarmaka (eller nogle andre medicin typer) kan påvirke de samme mekanismer i nervesystemt som alkohol/benzo piller ved. De kan have givet en tilvænning så der måske skal en mange gange højere dosis til for at opnå LD50 ("kun" 50% chance for at dø). Altså mængder som det kan være ret svært at indtage, og få kroppen til at optage.

Det er forresten også derfor at en dosis medicin som hos en smertepatient blot kan dulme smerterne kan være livsfarligt for en som ikke er tilvænnet/afhængig.

Ja, det er besværligt, og kan kræve at sætte sig grundigt ind i hvordan metoden virker. Det er jo ikke nogen tilfældighed at langt de fleste selvmordsforsøg ikke fører til døden.; 12. december 2012 kl. 19.25
Anonym sagde ...: Hvordan kan man opdage det med kulilteforgiftning, hvis man nu tænder en pose trækul på sin grill i et 20 m^2 stort rum og lægger sig til at sove? Sover man så ikke bare ind? Eller vågner man ved ikke at kunne trække vejret pga. røgen?; 15. december 2012 kl. 08.52
Anonym sagde ...: Hvad med elektrokution? Fx at tage en and med elektricitet med i badekarret? Er det en god måde at dø på?

http://www.gearfuse.com/electric-bath-duck-the-cute-way-to-commit-suicide/; 15. december 2012 kl. 16.06
Anonym sagde ...: Kan man så ikke bare åbne langsomt for åbningen til nitrogen-flasken eller sætte dem på mellemåbning, så man undgår, at man kommer til at rive masken af?; 16. december 2012 kl. 15.30
Anonym sagde ...: Hvad dør man egentlig af, hvis man får skåret hovedet af? Er det kvælning eller blodtab?

Mærker man noget, hvis man forinden har taget en masse morfin?; 25. december 2012 kl. 13.10
tosommerfugle sagde ...: En tændt pose grillkul i et lille lukket rum giver nemt en masse osende røg. Den kan være særdeles ubehagelig, og en kraftig anledning til at vågne og komme væk. Føj for helvede!

Det er altså ikke uden videre at forvente at det "kun" bliver kulilte, der er en masse andre stoffer i, som som en slags "krydderi" giver en røget smag til pølser og koteletter på en grill, der bruges efter hensigten. Ganske vist er det også lidt kræftfremkaldende, men det er der jo så meget der er, så det er såmænd ikke så farligt endda med branket kød engang imellem :-)

Elektrokution er blandt de ting som er livsfarlige, men derfor ikke en "nem" vej til at dø. Den banale version, gjort populær af tvilsomme krimier, går jo på at smide noget elektrisk i badekarret. Jeg har forresten haft den elektriske gummeiand oppe på bloggen engang. Den ultimative hadegave. Her observerer jeg en "detalje" som at de lovkrævede HPFI fejlstrømsrelæer sørger for at afbryde øjeblikkeligt hvis nogen er tåbelige nok til at forsøge metoden i praksis. Derudover findes der jo også noget som hedder sikringer, og det meste af strømmen i et badekar må forventes at gå udenom kroppen. Det vil nok kunne "nå" at blive ganske ubehageligt, og bestemt ikke ufarligt.

Risikoen for at dø er dog behersket, for en med et normalt fungerende hjerte. Det er nemlig især hjerterytmen som kan blive forstyrret af elektricitet, men det ses også at nogen har overlevet ting som at blive ramt af lynet (meget kraftig elektricitet), eller den elektriske stol, som jo ellers ligefrem er designed til at slå ihjel. Her er der også flere historier om at bødlerne har kæmpet i længere tid med at forsøge gentagne gange. Det må have været ret pinefuldt for offeret!

Langsom åbning af en gasflaske har jeg allerede tidligere peget på problemet ved, når jeg argumenter for behovet for "konstant flow". Risikoen er at den aftagende mængde bliver så lille at lungerne får "falsk luft" (med ilt) ind udefra, og det ændrer grundlæggende vilkårene. En stor risiko for at overleve med hjerneskader, fx.

Både ved kvælning, og det at få hovedet skåret af, er den grundlæggende dødsårsag at kroppens væv kommer til at mange ilt. Det er en "smagssag" om ordet "kvælning" skal gælde andet end det at blive hindret i at kunne indånde ilt. Et afskåret hovede vil jo åbne de store pulsårer og vener i halsen, med et dramatisk blodtab til følge. Cellerne dør efterhånden når der mangler det kredsløb der forsynede dem med ilt og næring, samt bortledte affaldsstoffer som kuldioxid.

Hvis du vil skære hovedet af dig selv, tror jeg ikke du kan undgå smerter med store doser morfin. Pointen er at der stadig er behov for at være frisk nok til at kunne handle og tænke nogenlunde klart.; 26. december 2012 kl. 16.08
Anonym sagde ...: Men spørgsmålet er så: Lever man videre, når hovedet er skåret af i nogle sekunder, eller er man væk pga. det massive blodtab?; 26. december 2012 kl. 16.12
Anonym sagde ...: Hvad er efter din opfattelse den nemmeste måde at adskille hovedet fra kroppen på?; 28. december 2012 kl. 11.52
Anonym sagde ...: Men jeg kan også spørge på en anden måde til det med sovepillerne: Tror du, at man vil vågne op, hvis man tager 50-100 stk. på en gang og trækker en plastikpose over hovedet, som man binder til, lige inden bevidstheden bliver sløvet kraftigt? Tror du, at kvælningssmerterne vil være så store, at man vågner op igen og trækker posen af hovedet som en refleks på smerte?; 30. december 2012 kl. 12.34
tosommerfugle sagde ...: Hovedet skåret af fører selvfølgelig til døden indenfor ret en begrænset periode. Men det store blodtab fører ikke i sig selv til døden på en splitsekund. Uden forsyning af ilt bryder stofskiftet i hjernen da bestemt hurtigt sammen, der vil nok gå mindst et par minutter før skaderne er principielt uoprettelige. Bevidstheden holder selvfølgelig ikke så længe, jeg vil gætte på at der måske er mulighed for at "filosofere over tingene" i nogle ganske få sekunder. Som tidligere nævnt har jeg hørt om en franskmand, der med lidt morbid interesse holdt øje med hovederne fra adelige, som under revolutionen blev henrettet med guillotine. Ved at se på øjnene mente han at kunne se livstegn i nogle sekunder.

Nemme metoder til at adskille hovedet fra kroppen kender jeg ingen af. Det er generelt svært at arrangere en pålidelig metode, som ikke vækker opmærksomhed ved forbedredelserne. Det afhænger også af hvilke meget voldsomme metoder der er "adgang" til.

Jeg tror at der er en eller anden grad af mulighed for at vågne igen efter stuntet med sovepiller og plastikpose over hovedet. Hvor stor en grad er svær at bedømme, der bliver jo ikke lavet så megen forskning på området. Jeg vil mene at det kan afhænge af hvilket stof sovepillerne bygger på, og derfor hvilke receptorer i nervesystemet der laves rod med. Så meget stads i maven giver også mulighed for at komme til at brække sig (og derefter er intet sikkert), hvilket igen kan afhænge af men masse "små detaljer", som fx sammensætningen af pillerne. Som nævnt tidligere er det gradvise forløb af pillernes sløvende virkning noget som kan give en del usikkerhed omkring "koncentrationsevne", når der dog skal gå et stykke tid før der lukkes. Også uden en refleksmæssig handling med at rive posen af, er der mulighed for at uvilkårlige bevægelser kan resultere i en åbning.; 5. januar 2013 kl. 23.02
Anonym sagde ...: Hvilken selvmordsmetode er efter din opfattelse den bedste måde for de personer, der finder den døde?; 6. januar 2013 kl. 10.09
Anonym sagde ...: Selvmord med sovepiller og panodiler kan godt lade sig gøre nu til dags:

http://www.bt.dk/kendte/selvmord-kan-have-varet-over-flere-dage; 6. januar 2013 kl. 10.10
Anonym sagde ...: Tror du ikke, at man dør, hvis man drikker fx 1400 ml vodka (to flasker på 70 cl) indenfor en time, og at chancen for at dø forøges hvis man kombinerer alkoholen med antihistaminer og en fuldstændig tom mave?; 9. januar 2013 kl. 14.05
Anonym sagde ...: Hvordan skal man egentlig skyde sig selv, hvis man gerne vil have den største chance for at dø? Hvor og hvordan skal man holde pistolen/geværet?; 10. januar 2013 kl. 06.59
Anonym sagde ...: http://www.youtube.com/watch?v=8jF97p6GXTk

Selvmordsklinikken Dignitas i Schweiz skriver, at de kan tilbyde en hurtig, nem og smertefri død til alvorligt fysisk syge mennesker.

Det troede jeg på, indtil jeg så ovenstående video. Læg mærke til, hvor hurtigt han beder om chokolade, fordi medicinen smager hæsligt, hvordan han hoster kraftigt, hvordan hans hoved bliver ildrødt, og hvordan han næsten kun med kvælningsstemme kan fremstamme ønsket om mere vand.

Synes du ikke, at det ser ud til, at Peter Smedley fik en meget smertefuld og ubehagelig afslutning på livet?; 10. januar 2013 kl. 12.19
Anonym sagde ...: Er metoden med nitrogen og en iltmaske tilkoblet nitrogentanken en behagelig og smertefri måde at dø på?; 11. januar 2013 kl. 08.35
Anonym sagde ...: Jeg ved, at der har været nogle ulykker i luften, hvor folk er faldet ned i tusinde fod og overlevet uden faldskærm, men det er også min forståelse, at de landede på noget relativt blødt som sne, en kornmark eller et træ, hvilket gjorde faldet temmelig sikkert. Kan du ikke bekræfte, at hvis man rammer vand eller asfalt direkte fra fx 760 m over overfladen uden faldskærm i et fald uden stop, så dør man?

http://www.aolnews.com/2009/08/16/skydiver-falls-10-000-feet-survives/; 12. januar 2013 kl. 08.17
Anonym sagde ...: Er det rigtigt, at en iltmaske sjældent passer korrekt og sandsynligvis vil blæse af, når man åbner for nitrogenen?; 12. januar 2013 kl. 14.14
Anonym sagde ...: Er du enig i dette, som Dignitas skriver om deres helium-metode?

Dear Mr. Hansen

The breathing masks are not recommendable at all for the helium-method. We used transparent medical breathing masks which cover nose and mouth, with a rubber strap to fix them around the head, the sort of masks they use to in emergency to supply oxygen to patients. But really, they are not a good choice for the helium-method, because after becoming unconscious, the face-muscles become weak/soft and then the masks might not seal safely on the skin anymore and therefore oxygen can come in and mixes with the helium and therefore it’s not anymore 100 % helium which is breathed – which leads to prolonging of the dying process.

Yours sincerely

Silvan Luley

----------------------------------------
DIGNITAS
to live with dignity
to die with dignity

PO Box 17 / CH-8127 Forch

Tel: +41 43 366 1070
Fax: +41 43 366 1079
Email: dignitas@dignitas.ch
Internet: www.dignitas.ch; 12. januar 2013 kl. 17.18
tosommerfugle sagde ...: Dignitas-videoen med Peter Smedley fra Choosing to Die med Terry Pratchett synes jeg slet ikke viser noget med "en meget smertefuld og ubehagelig afslutning på livet". Tværtimod er den beroligende med at vise hvor godt de har styr på tingene hos Dignitas, og hvor let det gik.

Det er rigtigt at pentobarbital (nembutal) smager ad helvede til, så det var da meget rimeligt at de allerede var forberedt ved at have chokolade liggende klar. Da jeg så klippet, sad jeg og ventede på noget som så slemt ud. Men det kom ikke. Peter Smedley hostede en smule, og havde brug for en tår vand. Han havde noget i halsen som var lidt generende, ikke mere.

Jeg har da hostet meget mere end det, blot ved at få et par krummer i den gale hals. Det er de ikke ligegrem rart, men er meget, meget langt fra at være noget smertefuldt.

Med i billedet hører også at Peter Smedley valgte døden i stedet for at lade ALS kvæle ham ganske langsomt. Det virker plausibelt at forvente at sygdommen allerede havde svækket ham nok til at det med at hoste efter at have drukket noget, kan have været noget helt normalt for ham. De havde jo også vand stående klar. Grundige forberedelser, med at lave tænkt på også de "små detaljer".

Jeg synes at Terry Pratchett opsummerede det ganske glimrende i sin epilog:
"This has been a happy event. We've seen a man die peacefully. More or less in the arms of his wife. Quite quietly, so that we never were actually certain exactly when he passed away. And when one thinks of all the other ways a person can die and in what circumstances, that would count, as they say, as a result."

Sådan ville jeg gerne dø, hvis det havde været mig i den situation.; 12. januar 2013 kl. 20.09
tosommerfugle sagde ...: Hvad iltmaskers mangel på tæthed angår, synes jeg at det som Silvan Luley skriver lyder meget rimeligt. Han ved hvad han skriver om. Her er det også værd at huske hvad sådan en iltmaske er designet til.

Meningen er at sikre en stabil forsyning af ilt, hvis en patient har problemer med åndedrættet. Det forgår jo så ved at føre masser af ilt hen til næse og mund, og med en ventil til at lukke udåndingsluft ud. Meningen er at den skal være nem og hurtig at arbejde med, snarere end at den skal være helt tæt og fastsiddende.

I forhold til den tiltænkte anvendelse gør det ikke noget med utætheder, hverken at der slipper ilt ud, eller slipper atmosfærisk luft ind fra sprækker omkring masken. Meningen er ikke at undgå indånding af lidt af den omgivende luft. Den indeholder godt nok mindre ilt, men det er ikke af væsentlig betydning.

Så det er rigtigt med den usikkerhed som han peger på.

Den der med "sandsynligvis vil blæse af" er kun aktuel hvis der åbnes for kraftigt for gasflasken. Det er en af grundene til at jeg flere gange pointerer at det ikke er nok med en trykflaske, slange, og maske eller lignende. Stabilt flow mindsker antallet af ting som kan gå galt.; 12. januar 2013 kl. 20.22
tosommerfugle sagde ...: To flasker vodka er da ganske rigtigt livsfarligt, hvis de bliver drukket hurtigt. Men som selvmordsmetode er det yderst upålideligt. Det ses at nogen lever videre, selv med en promille som har dræbt andre.

På det helt jordnære plan, er det mit indtryk at det vil være ganske svært i det hele taget at drikke så kraftigt, undtagen måske for en som allerede er meget "øvet". Fra min ungdom husker jeg en fyr som skulle vise sig. Fra baren fik han hældt 12 glas snaps (minder jo meget om vodka) op, og så var planen at han ville drikke dem så hurtigt som han kunne. Efter omkring 6 glas begynde han at se ret mærkelig ud i hovedet. Efter et yderligere glas indså han at det blev for slemt at gennemføre sit dumme forehavende, og gav op. Helt vanvittig var han heller ikke. Så han klarede mindre end en kvart flaske.

Mere konkret tror jeg at de fleste ville komme til at brække sig ganske gevaldigt af at pøse vodka ned i en tom mave. Og de ville få det meget elendigt. Jeg tror det kræver nogle års træning som hardcore alkoholiker at klare sådan et stunt.

På den måde er det ikke så livsfarligt som den unuancerede forestilling om resultatet, hvis/når det var gennemført. Det ville være lidt af en præstation for en "uøvet" at få al alkoholen i blodet.; 12. januar 2013 kl. 20.36
tosommerfugle sagde ...: Historien fra BT med Poul Glargaard er altså betydeligt mere kompliceret end blot noget med "kan lade sig gøre".

For det første er det misvisende at tale om sovepiller. Det var benzodiazepiner af en slags, og da disse lortepiller er stærkt vanendannende, bruges de kun sjældent for at give søvn, højst en af de mildere varianter. Det fremgår ikke hvilken slags benzodiazepiner Poul Glargaard havde i nærheden, men det kan meget vel have været noget stærkere. De bliver nogle gange udskrevet til misbrugere, for dog at prøve at give et eller andet der kan berolige.

En vigtig del af den konkrete historie er at han havde "forberedt" sig i mange år. Når der skrives om "års alkoholindtag" vil det sige at han var alkoholiker, eller med et lidt ældre ord "drukkenbolt". Det er som bekendt noget der går ud over leveren, så den fungerer dårligere og dårligere, allerede længe før det bliver til at være syg af skrumpelever.

Min antagelse bliver derfor at det kun var på grund af den svage lever, at han forholdsvis hurtig fik leversvigt, mens benzodiazepinerne stadig virkede.

Når journalisten skriver noget med at det ikke var smertefuldt, tror jeg at han tager sig en digterisk frihed. Det er noget som han ikke ved. Lægen peger, som jeg læser det, på at selve leversvigtet kan give "ømhed ved ribbenene". Men forgiftning med paracetamol (Panodil m.v.) giver en lang række ubehagelige symptomer, som måske er blevet forkortet noget af den allerede svækkede lever. Journalisten ved ikke om Poul Glargaard måske har ligget og vredet sig omtåget rundt i stærkt ubehag og smerter. Jeg ved det heller ikke, men det er en mulighed.

Så det er bestemt ikke en metode som jeg kunne finde på at forslå som sikker og stilfærdig, ikke kun på grund af at det kræver at leveren ødelægges først.; 12. januar 2013 kl. 21.00
tosommerfugle sagde ...: Bedste selvmordsmetode for dem som finder liget må helt klart være noget uden en masse "rod", og især en som de er forbredte på, med viden om hvad der sker. Det kan også forebygge at det bliver et chok for nærtstående at finde liget.

Den der med at skyde sig selv, har jeg sådan set allerede gjort rede for. Hvis jeg skulle bruge en så problematisk metode, skulle det være med så tunge våben at hele hjerne ville blive "blended" på én gang. Altså ikke noget med ærtebøsser som blot "prikker hul".

Jeg husker en historie med en kvinde som (under foregivende af noget andet) havde søgt vejledning fra en ved politiet, som kendte noget til våben. Hun overlevede ikke, men der gik mange timer før hun døde.

Småvåben kræver adskillige skud for at være hurtigt og sikkert dræbende, hvilket ikke kan lade sig gøre ved selvmord.; 12. januar 2013 kl. 21.08
tosommerfugle sagde ...: At nikke asfalt en skalle, fra en højde på 760 meter skulle da rigtig nok være hurtigt dræbende. Jeg tror heller ikke du overlever at lande på en anden måde, men der kan risikere at gå lidt tid, altså den tid som det tager for kroppen at bryde sammen med stærke indre blødninger. Det kan risikere at "kunne mærkes".

Situationen med at lande på vand er mere kompliceret. En populær kliche er at sige at så er vandoverfladen så hård at det svarer til beton. Det er noget vrøvl, rent ud sagt. Vand kan ikke komprimeres, så hvis det var et lukket stempel ville det være rigtigt. Men hvis det handler om en ganske normal vandoverflade, som havet eller en sø, har vandet rige muligheder for at flytte sig til siderne.

Det hindrer dog ikke at det slår meget hårdt, og fra 760 meter (det skulle være mere end nok til cirka at nå maksimal faldhastighed), kræver det både masser af held og dygtighed at slippe uden alvorlige skader. Det afhænger nemlig af landingen, og af hvor stor G-påvirkning kroppen får ved opbremsningen fra vandet. Med en stor kropsoverflade mod vandet, bliver det så mange G at det giver svære kvæstelser, som med stor sandsynlighed giver døden i løbet af nogle minutter. Men det kunne risikere at blive en grusomt ubehagelig ventetid, afhængig af hvordan det går med bevidstheden.

Sagt på en anden måde. Hvis der stod et lægehold klar, med alle relevante forsyninger og udstyr, tror jeg at der var stor chance for at overleve. Men det gør der yderst sjældent når nogen "skvatter i vandet" fra stor højde, så de må afvente at kroppens funktioner efterhånden går i stå. Ikke en rar tanke, synes jeg.; 12. januar 2013 kl. 21.23
Anonym sagde ...: Kan du ikke prøve at finde nogle eksempler på folk, der har overlevet at skyde sig gennem munden opad mod hjernen (ikke under hagen) med et oversavet, dobbeltløbet jagtgevær i kaliber 10eller 12, hvor begge løb affyres samtidig?

Er det forresten lovligt at være i besiddelse af et gevær i den klasse i Danmark?; 13. januar 2013 kl. 08.05
Anonym sagde ...: Er det sådan, at de i Schweiz arbejder på lovgivning, så det bliver muligt for også psykisk syge at tage til Dignitas og få en smertefri afslutning på livet, eller er sådan noget ikke i gang?; 13. januar 2013 kl. 11.05
Anonym sagde ...: Jeg skrev følgende til Dignitas:

When will the Swiss law and Swiss psychiatrists be sufficiently positive on accompanied suicide at Dignitas? Do you post this on your website when they chance their minds?

Dear Mr. Hansen

Thank you for your e-mail.

We cannot predict the future and therefore do not know at which time the situation changes for more liberty in this issue. However, we would surely communicate a major change in this regard via our website.

Yours sincerely

Silvan Luley

----------------------------------------
DIGNITAS
to live with dignity
to die with dignity

PO Box 17 / CH-8127 Forch

Tel: +41 43 366 1070
Fax: +41 43 366 1079
Email: dignitas@dignitas.ch
Internet: www.dignitas.ch
---------------------------------------; 14. januar 2013 kl. 15.29
Anonym sagde ...: Hvad fortæller disse svar fra Dignitas dig?

1. What is your advice to those people you won't give a green light?

It is difficult if not sheer impossible to give advice to someone who really wants an accompanied suicide yet who cannot get a “green light” at Dignitas. We give advice in the frame of our small possibilities, depending on the advice requested.

2. What shall I do if I want to commit suicide at your place because of weariness of life?

Weariness of life is unfortunately not a sufficient criterion by Swiss laws and regulations to receive an accompanied suicide at Dignitas.

3. How come that 21% of people receiving assistance by Dignitas do not have a terminal or progressive illness?

A terminal illness is not a prerequisite to receive assistance. See our info-brochure which is uploaded on our website. Besides, what is “terminal”? There is no clear definition of this. Is someone suffering from Multiple Sclerosis “terminally” ill?

4. How many percent of those people who contact your place do you really give the green light?

Being that we have a lot of work, we do not have - and never had - time to do statistical work on this.; 14. januar 2013 kl. 15.42
Anonym sagde ...: De mennesker, der begår selvmord med nitrogen, hvad bruger de udover en slange, en maske og en trykflaske?; 17. januar 2013 kl. 09.37
Anonym sagde ...: Findes der måder, hvorpå man kan give sig selv cancer, progressive supranuclear palsy (PSP), amyotrophic lateral sclerosis (ALS), multiple sclerosis (MS) eller en anden sygdom indenfor for få år, så man kan tage til Dignitas og afslutte sit liv?; 17. januar 2013 kl. 09.52
Anonym sagde ...: Kan man stadig købe nogle af de der "exit bags" på nettet og få dem sendt til sin adresse?; 18. januar 2013 kl. 14.40
Anonym sagde ...: Er det din overbevisning, at valium/stesolid/diazepam/apozepam, hvis man tager midlet i overdosis alene, vil resultere i dyb søvn, bevidstløshed eller koma?; 18. januar 2013 kl. 14.42
Anonym sagde ...: Hvis man spørger dig, hvilket stof af diazepam og morfin, hvis stoffet tages alene i overdosis, har så den største sandsynlighed for at skabe koma og senere død?; 18. januar 2013 kl. 14.45
Anonym sagde ...: Jeg sidder og spekulerer på, om det overhovedet er muligt at have et dobbeltløbet, oversavet jagtgevær i munden.

Er det ikke kun muligt med et enkeltløbet, oversavet jagtgevær i munden?; 18. januar 2013 kl. 16.53
Anonym sagde ...: Men har der ikke været mange problemer med Dignitas?

1. Man har slået raske mennesker ihjel.

2. Nogle gange er metoden gået galt, så personerne fik en langsom og smertefuld død.

3. En tidligere ansat har beskyldt organisationen for at være en pengemaskine snarere end en hjælp til folk.

4. Der blev for noget tid siden fundet en masse urner smidt i vandet nær Zürich, hvilket ikke er lovligt.; 19. januar 2013 kl. 19.32
Anonym sagde ...: Peter Smedleys kone, der overværede selvmord, synes også selv, at det så smertefuldt ud:

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2002603/BBC-Dignitas-millionaire-He-felt-needed-says-widow.html

Sådan lyder beskrivelsen af det bestemt også:

In June 2011, The BBC televised the assisted suicide of Peter Smedley, a canning factory owner, who was suffering from motor neurone disease. The programme - Sir Terry Pratchett's Choosing To Die - told the story of Peter's journey to the end where he used The Dignitas Clinic, a euthanasia clinic in Switzerland, to assist him in carrying out the taking of his own life. The programme shows Peter eating chocolates to counter the unpalatable taste of the liquid he drinks to end his own life. Moments after drinking the liquid, Peter begged for water, gasped for breath and became red,[31] he then fell into a deep sleep where he snored heavily while holding his wife's hand. Minutes later, Peter stopped breathing and his heart stopped beating.

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Assisted_suicide#cite_note-31; 22. januar 2013 kl. 15.32
tosommerfugle sagde ...: Det var ingen smertefuld død for Peter Smedley kan jeg forsikre dig for. Hans kone refererede til sin egen, ganske forståelige, smerte ved at hendes ægtemand gennem mange år døde.

He felt he needed to go, says widow of BBC Dignitas millionaire:
Christine Smedley said she had found her husband Peter’s suicide at the Dignitas clinic in Switzerland very painful but he could not face a lingering death from his illness.

Det gjorde ondt på hende, men Christine forstod og accepterede at det var bedre end en langsommelig død.

Ja, det var da ikke direkte behageligt med hans hosten, men som allerede pointeret ser jeg det klart som tegn på at han havde fået lidt i den gale hals. Det har jeg da også prøvet, uden at det ville falde mig ind at tale om noget "smertefuldt".

Det passer også med at hans sidste ord var "be strong my darling". Han vidste jo at det var svært for hans kone, ved hans dødsleje.

Længere er den ikke.

Hvad Dignitas problemerne angår....

1) Det er en lodret løgn at de "har slået raske mennesker ihjel". Det er en forplumrende formulering fra modstandere, når nogen der ikke var døende på kort sigt, alligevel fik lov til at få hjælp til at dø. Et godt eksempel er sagen med den 23-årige Daniel James, der brækkede halsen under rugby-træning. Han var helt lammet, med smerter og kramper, afhængig af hjælp til alt. Han kunne sikkert have levet sit plagsomme liv mange år endnu, men hans forældre støttede ønsket om at dø, og rejsen til Dignitas. Men når folk der bedriver propaganda mod dødshjælp refererer til sagen, omtaler de ham som "rask". Sgu!

2) Igen er du ude i vilde propaganda-overdrivelser. Der har været nogle få sager hvor det ikke gik helt så nemt som forventet, omkring at der blev eksperimenteret med "alternative" metoder. Så der har været et par tilfælde af at det gik langsomt, men det betyder ikke at det var smertefuldt. Idealet var dog at det skulle have gået hurtigt, så helt perfekt var det jo heller ikke.

3) Et ord som "pengemaskine" er uklart som ærtesuppe. Jo, de tager penge for at hjælpe, også ud over de helt specifikke omkostninger ved den enkelte sag. Der skal også penge til for at finansiere husleje, og organisationens arbejde som aktiv deltager i debatten omkring dødshjælp. Det vil fx sige rejseudgifter og hoteller. Men der har også været tegn på nogle mindre gennemskuelige ting omkring økonomien, som at de aktive har fået noget af økonomisk værdi ud af det, som en slags "løn" i en lidt grå zone. Måske ikke helt pænt, men meget langt fra at det kun handler om at "score kassen". Videre er det helt centralt at huske at de mennesker som får hjælp til at dø er meget, meget glade for hjælpen, og betaler gerne til at en så velgørende organisation kan eksistere.

4) Sagen med urner i vandet er noget rod, ja. Grundlæggende set er det en lidt alternativ form for "begravelse", udenfor de normale rammer. Det mest ulovlige ved det var vist at det administrativt blev regnet som en forurening af søen, selv om lidt aske ikke er noget der gør nogen skade. Rent praktisk var det i tilfælde hvor nogen fik hjælp til at dø, uden at have arrangeret en begravelse, og uden at der var pårørende som tog sig af det. Hvad skulle Dignitas så gøre med urnerne? Det kan siges at de burde kræve at planlægningen af det praktiske efter dødens indtræden er på plads, men det må dog tilføjes at den med at få sin aske i vandet faktisk er en form for "begravelse" som mange gerne vil have, i stedet for alt det der med kirkegård o.s.v.

Alt dette ændrer ikke på det helt centrale, at de yder en stor og velkommen hjælp til mennesker der har brug for en nødudgang fra livet. Jeg har intet set som ville gøre mig betænkelig ved at bruge dem, hvis det nu var relevant.; 22. januar 2013 kl. 23.39
tosommerfugle sagde ...: Dødshjælp til psykisk syge i Schweiz er ikke noget som jeg kender til tanker om at lave lovgivning omkring. Det er dog et interessant aspekt at en sådan sag har været været i Schweiziske domstole, samt oppe ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol:
> Selvmord som menneskeret, men kun som selvhjælp
> Schweiz: Selvmord er en menneskeret
Den korte udgave er at det ikke automatisk er ulovligt at hjælpe psykisk syge med selvmord, men at det kan blive ret svært at finde nogen som vil påtage sig at hjælpe her. Det er ingen som er forpligtet til at hjælpe ud over deres grænser.

Svaret fra Silvan Luley er jo lidt vagt, for det er jo klart at Dignitas vil meddele eventuelle væsentlige nyheder her. Men det har nok meget lange udsigter med at psykiatere vil indse at det kan være ok med patienter som foretrækker døden frem for hvad psykiatrien kalder for hjælp.

De andre svar fra Dignitas peger for mig at se mest i den retning at deres fokus er at hjælpe mennesker hvor der både er alvorlige diagnoser, samt klare (og nemt forklarlige) grunde til at ønske at dø. De har ikke nogen form for ønske om at udvide deres virkefelt til alle som godt kunne tænke sig at dø, hvor det ville blivet meget kontroversielle sager. Det ville forplumre tingene for dem, når de også satser på at fremstå som en ansvarlig organisation.

Og jo, der pointeres jo så også at det ikke handler om at være terminalt syg, altså med kun få måneders forventet levetid tilbage. Så vidt jeg kender deres arbejde, har de stor fokus på at der skal være "gode lægelige grunde" til at livet er urimeligt svært. Andre årsager er ikke deres virkeområde.

Uden konkrete statistikker, er det mit klare indtryk at de afviser ganske mange henvendelser, som de ikke føler ligger indefor deres muligheder og grænser.

Den grundlæggende lovgivning i Schweiz, er jo så i princippet ret åben, med at hjælp til selvmord kun er forbudt hvis der er egennyttige grunde. Men jeg vil gætte på at retspraksis er at der skal kunne redegøres meget overbevisende for at det virkelig handler om et velbegrundet ønske/behov, fra en person hvor der ikke er tvivl om den mentale kompetence og stabilitet.; 23. januar 2013 kl. 00.09
tosommerfugle sagde ...: Selvpåførte alvorlige sygdomme er ikke noget som kan gøres indenfor realistiske rammer, omkring metoder og sikkerhed. I princippet kunne det være et forsøg at satse på at få så mange kræftfremkaldende stoffer som muligt, men kroppen er alt for robust til at det er til at regne med noget som helst. Mere generelt tror jeg at processen med at "lave sig en sygdom" ville være betydeligt sværere, og mere ubehageligt, end at gå mere direkte efter døden.

Hvad nitrogen/helium og dertil hørende udstyr angår, så har jeg allerede pointeret at jeg meget bevidst undgår at komme med konkrete vejledninger, fordi jeg ikke vil påtage mig et ansvar for "ufærdige" råd. Men det er altså ikke spor svært at finde engelsk-sprogede vejledninger omkring de praktiske aspekter. Siden du bliver ved med at fable om en maske, lyder det ikke til at du arbejder med at forstå processen (det emne har jo været oppe adskillige gange her), og det er altså nødvendigt. Jeg har ingen planer om at gøre det for dig, og du får svært ved at finde nogen som vil rodes ind i sådant.

Exit bags er også et område hvor det er nødvendigt selv at forholde sig til de skiftende muligheder, og fx følge de organisationer som arbejder med konkrete metoder omkring at arrangere sin død. Der findes fx bøger, som kan købes.

Hvad virkningen af en overdosis diazepam skal kaldes er nok et uklart område. Jeg tror at det også afhænger af reaktionerne i nervesystemet for det enkelte menneske, hvilket igen kan afhænge af mange faktorer. Det regnes ikke for et egentligt bedøvelsesmiddel, så jeg vil som usikkert udgangspunkt gætte på at det mest ligner en dyb søvn. Et aspekt her er også at det ikke nødvendigvis er sådan at virkningen af et medikament stiger med dosis. Diazepam virker ved at blokere nogle receptorer i nervesystemet, og når en stor dosis har blokeret dem, vil en yderligere dosis primært forlænge den tid som det virker. Derudover kan den belaste lever/nyrer der kommer på overarbejde med at nedbryde så meget skidt.

Diazepam er ikke egnet til selvmord, så jeg vil regne en overdosis morfin som farligere, for et menneske som ikke allerede er på medikamenter som påvirker lignende dele af nervesystemet.

Om du kan have et dobbeltløbet oversavet jagtgevær i munden afhænger vel af om du er stor i kæften! Men da det kunne risikere at blive svært at manøvrere rundt, er det næppe nemt at "sigte ordentligt". Men det er nu ikke noget som jeg har leget med.....; 23. januar 2013 kl. 00.35
Anonym sagde ...: Et dobbeltløbet, oversavet jagtgevær, der skydes med begge løb samtidig gennem munden opad mod hjernen, dør man også af med det samme, så den død er vel også smertefri og sikker.

Hvorfor skal man så betale i dyre domme for at rejse til Schweiz hos Dignitas, gennemgå en lang række formalia inden for også at tage den risiko med, at man kan blive forhindret i sit selvmord, da det er en langsommelig proces?; 23. januar 2013 kl. 12.18
Anonym sagde ...: http://www.dailymail.co.uk/news/article-2008380/Dignitas-What-BBC-didnt-reveal-controversial-Pratchett-documentary.html

Anerkender du ikke, at han fik en langsommelig og smertefuld afslutning hos Dignitas?; 23. januar 2013 kl. 15.21
tosommerfugle sagde ...: En smertefuld død var heller ikke noget Andrew Colgan fik hos Dignitas. Hvor har du dog fået den opfattelse fra? Det står der ikke noget om i artiklen:
> 'My brother took 90 minutes to die at Dignitas': What the BBC didn't reveal in controversial Pratchett documentary

Smerte er kun inde i billedet på to måder. For det første havde den 42-årige Andrew Colgan konstante smerter fra sin multipel sklerose. Det må have været en væsentlig del af grundene til at han ville forlade livet på en pæn måde.

For det andet var det en smertelig oplevelse for hans sørgende mor, Yvonne, at måtte ledsage sin søn til døden. Det lyder ganske forståeligt. Det blev ekstra slemt af at de troede at det ville være slut i løbet af omkring 20 minutter, i stedet for halvanden time.

Jeg kan godt forstå at det var en tung oplevelse for hende, og Andrews bror Chris, at de ikke vidste hvad der skete, om det måske var ved at gå galt med den planlagte død. Det ville jo ikke være godt om Andrew alligevel ikke døde, efter at de havde taget en god afsked. Det var svært at vide at andre former for medicin havde tilvænnet Andrew til virkningen, så den store dosis Pentobarbital kun lige var nok.

Faktisk er denne sag netop en af grundende til at jeg tidligere pointerede at der havde været nogle få sager hvor det gik langsomt. Det er noget andet end smertefuldt.

Andrew Colgan var sådan set allerede ved at lide en meget langtrukken og smertefuld død på grund af sin MS. Jeg vil mene at den dosis pentobarbital han fik hurtigt sløvede ham så stærkt ned at han formodentlig har haft det bedre i sine sidste 90 minutter, end tiden forinden. Det vil sige at han ikke har mærket noget til at tiden trak ud.

Familien havde det svært med det, men sådan er det jo når en søn og bror må dø i en forholdsvis ung alder, men det er jo dog en anden form for smerte. Selvfølgelig havde de haft det mindre svært hvis det ikke trak ud.

Eller sagt på en anden måde: Det store problem var usikkerheden, når de troede at det ville tage under en halv time. Hvis de fra starten havde vidst at det kunne tage en del længere tid, havde der ikke været noget problem. Så havde de kunnet være rolige med blot at lade det ske, stille og roligt.

Jeg ville ikke være betænkeligt ved at få en tilsvarende dødsproces som Andrew Colgan, men ledsagere skulle ikke udsættes for den nagende usikkerhed som Yvonne og Chris fik.

Jeg vil tro at Dignitas har lært af det, så de advarer om at der kan være usikkerhed i hvor lang tid der går. Og måske tage højde for tilvænning fra andre former for medicin.; 25. januar 2013 kl. 02.12
tosommerfugle sagde ...: Aktiv dødshjælp og Dignitas handler ikke om blot at "blive slået ihjel", men om at få en velordnet og civiliseret død, under ordentlige vilkår. Det er noget helt andet end en blodig, brutal og primitiv død med voldsomme metoder.

Et udbredt billede på "den gode død" er at dø med sine nærmeste omkring sig, efter at have sagt et godt farvel. Måske endda nogle citatværdige sidste ord. Dignitas giver muligheden for at komme så tæt som muligt på dette ideal - omkring en planlagt død. For dem der har behovet, er det ikke et spørgsmål om penge (de kan jo alligevel ikke tage dem med sig).

Det kan være upraktisk at måtte tage på en rejse, til Zürich i Schweiz, men det er desværre en konsekvens af at der er så få lande der har en civiliseret lovgivning på dette punkt. Det var bedre om det kunne ske hjemme, men det er jo ikke meningen at de pårørende skal smides i fængsel for at være med i processen.

Formalia er på en måde ikke det store problem. Det er en rimelig del af at sikre sig at det sker på en velordnet og etisk forsvarlig måde. For det handler nemlig ikke om at Dignitas ønsker at tilbyde dødsledsagelse til alle interesserede. De gør noget for at sikre sig at det er en "god sag", og det giver også tryghed til den med behovet for at dø, samt familien. For dem der godt ved at de har en "god sag", er der ikke noget reelt problem med at "blive forhindret" af de krav som Dignitas stiller.

Når du sammenligner med et bloddryppende selvmord, viser det også at du ikke forstår at Dinitas ikke handler om at arrangere selvmord, men om at hjælpe nogen, der har behov for hjælp omkring at få en pæn afrunding af livet.

Vi taler om syge mennesker, som oftest er meget stærkt svækkede. Rent praktisk har de ikke kræfter til at bruge en hæslig metode med tunge redskaber. De kan ofte ikke engang gå selv. De har virkelig behov for hjælp, også omkring at få lov til at afkorte deres meget svære liv.

Jeg tror ikke at dem som får hjælp hos Dignitas i det hele taget kunne finde på at overveje en nedslagtning af sig selv. Så primitivt skal det da ikke være.; 25. januar 2013 kl. 02.34
Anonym sagde ...: Du glemte at skrive noget om smerte med haglgeværet gennem munden.; 25. januar 2013 kl. 12.31
Anonym sagde ...: Er der fejl i denne vejledning omkring selvmord med nitrogen?

The stepwise guide

1. The position: you have to sit or lean, such that your body is vertical, since the helium tends to rise.

2. Open the valve and close it immediately. that's for the first opening of the tank.

3. Place the bag on your head such that the margins of the bag cover only the ears and your forehead.

4. Now, the most important thing is to get the air out of the bag. If you have air there, you won't lose consciousness quickly. Most literature recommends doing it by squeezing the bag with both hands on your head to deplete the air. However, I suggest that this way there is a good option that air would be present.

Alternatively, you can simply put the bag on a flat surface, roll it back and forth to get all the air out and then you may close it tight, while leaving long enough margins (after the place where you close the bag with your hand tight), for placing the bag with the band,back on your forehead and ears. By doing so, you are more likely to get rid of all the air.

5. Now, open the valve and let the bag inflate with helium. You should now be prepared to pull the margins of the bag with the band over your head. The rubber should not be too tight since you need to leave some room for the CO2 you exhale, to get out of the bag through the bottom.

6. Now,VERY IMPORTANT: the Dutch group recommend here, to exhale all the air in your lungs BEFORE pulling the bag over you head. There is logic here, since you need to get rid of all CO2 in your lungs. So you need now to make a big exhale, then hold your breath, pull the inflated bag over your head with the band, and now, you should take a very deep breath(of the Helium in this inflated bag), when inside the bag.

7. Continue to breathe normally, unconsciousness should follow quite quickly.; 26. januar 2013 kl. 12.00
tosommerfugle sagde ...: Haglgeværet har jeg allerede været inde på usikkerheder omkring. Det kræver en del omhu og overblik at "gøre ordentligt", og hvis det svipser her er det i sagens natur svært at sige hvordan forløbet bliver.

Det er heller ikke ligemeget hvilken slags hagl der bruges. Der kan også argumenteres for at det er for tæt på, hvis det holdes mod gane eller hovede. Spredningen gør at der kan anrettes maksimal skade på en afstand af nogle meter, hvor udformningen af både gevær og ammunition giver gør en forskel for udregningen.

Og det er blevet noget sværere at skaffe sig et stort haglgevær, sammenlignet med "i gamle dage".; 27. januar 2013 kl. 12.52
tosommerfugle sagde ...: Den guide du citerer er jo ikke nogen komplet vejledning, men mere at betragte som en huskeliste med gode råd omkring udførelsen, efter at alle forberedelserne og anskaffelserne er på plads.

Jeg savner lidt at den forholder sig til risikoen for "uvilkårlige bevægelser" undervejs. Jeg ved ikke helt hvor ofte dette kan ske, men det kan siges at det sikreste ville være en bisidder, som holder øje med processen. Men det er der jo så et sæt andre vanskeligheder ved.

En ting som får de gode råd til at lyde en smule mindre solidt funderede er at der pointeres et behov for at få CO2 ud fra lungerne. Jeg vil mene at det vigtige her er O2 (altså ilt), som det stadig er meget af i normal udåndingsluft. Kroppen vil jo udskille CO2 så længe der åndes.; 27. januar 2013 kl. 13.01
Anonym sagde ...: Hvad er egentlig mindst smertefuldt af at drukne og at blive kvalt ved hængning med en kort faldlængde?; 29. januar 2013 kl. 04.22
tosommerfugle sagde ...: Kvælning i det hele tage skulle være voldsomt ubehageligt. Der kan argumenteres for at forsøg på drukning giver flere muligheder for at "vende om" undervejs, kontra at hænge og sprælle uden kræfter til at hive sig op igen.; 31. januar 2013 kl. 00.33
Anonym sagde ...: Der er jo også den med at springe udfra en færge direkte ned i havet om vinteren. Der var så nutidigt som allerede her i julen en kvinde der gjorde det fra Sverigefærgen:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-62472206:forsvunden-kvinde-tog-sverigesf%C3%A6rge.html
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-38378176%3Akvinde-sprang-i-havet-fra-f%C3%A6rge.html?rss; 31. januar 2013 kl. 01.10
tosommerfugle sagde ...: Selvfølgelig er det da svært at overleve ved at springe i vandet midt ude på havet. Men især for en som kan svømme, kan det godt tage lang tid før der ikke er mere energi og varme i kroppen tilbage. Der er rig lejlighed til at fortryde indtil adskillige gange, og bande over at der ikke kommer hjælp. For det er altså ikke nogen nem måde at forlade livet på.

Jeg læste engang om en som ville dø, altså svømmede han ud fra stranden. Svømmede langt. Men uden at kunne "lade sig synke". Og han fortrød efterhånden. Det lykkedes ham med nød og næppe at komme i land igen, et andet sted end hvor han startede.; 31. januar 2013 kl. 01.18
Anonym sagde ...: Jeg kender også en der begik selmord ved at svømme ud fra stranden efter han havde drukket en flaske whiskey. Det var i november. Han blev åbenbart ved ed at svømme indtil han ikke kunne mere og druknede så til sidst. Det må da være en meget ubehagelig måde. De fandt så liget af ham et par dage efter inde på strandbredden. Nej, så synes jeg ærligt talt hellere han skulle have drukket 200 ml veterinær nembutal og have lagt sig til at sove hjemme i sin lune seng :); 31. januar 2013 kl. 01.24
tosommerfugle sagde ...: Forskellen mellem livsfarligt og humant er jo igen og igen af betydning. Jeg ville da også hellere have en human død.

Ellers kunne jeg også rejse til Sahara, og gå en lang tur. Det skulle være ganske skrækkeligt at tørste ihjel på den måde....; 31. januar 2013 kl. 01.41
Anonym sagde ...: af alle de nævnte tig tror jeg kun jeg er istand til at drikke 200 ml nembutal. de andre ting ville jeg have svært ved psykisk. med al den planlægning osv; 31. januar 2013 kl. 02.01
Anonym sagde ...: Nu skriver du noget med, at det kommer an på haglene. Kan man overleve, hvis man bruger et haglgevær i kaliber 12 og bruger 8 cm store Magnum-patroner med
#2 to #000 store bukkehagl?; 31. januar 2013 kl. 07.51
tosommerfugle sagde ...: En fjummergøj kan få hvad som helst til ikke at virke ordentligt. Det er meningsløst at lave simple ja/nej spørgsmål omkring et give sæt redskaber.

Når der kun er ét skud, kræver det grundigt overblik og anatomisk forståelse at smadre så meget at være helt sikker på at "lyset slukkes" i samme splitsekund. Det kan lade sig gøre med våben i den kaliber, men det kan også lade sig gøre at noget smutter.

Som nævnt øger nogle meters afstand effekten, men det komplicerer jo udførelsen.

Og jeg har ingen planer om at kommer og sigte for dig ;-); 31. januar 2013 kl. 13.16
tosommerfugle sagde ...: Selvmord er i det hele taget svært at planlægge og organisere ordentligt. Nembutal kræver også en del planlægning, for at få fat på stoffet, så det er klar. Fordelen er at det kan gøres i god tid, også selv om det ikke er sikkert at der bliver brug for "nødudgangen".; 31. januar 2013 kl. 13.20
Anonym sagde ...: Jeg synes, at vores våbenlovgivning i Danmark er til at brække sig over. Hvis folk vil have et skydevåben, får de fat på det, og de kan endda få det billigere og hurtigere end ved at melde sig ind i en skydeklub og få våbentilladelse efter to år, da de fleste våben til kriminalitet og selvmord i Danmark kommer fra østlande. Tænk også på Lars Hedegaard. Havde vi haft den amerikanske våbenlovgivning, kunne han have forsvaret sig mod den tosse, der prøvede at slå ham ihjel. Desuden medfører forbud aldrig en faldende efterspørgsel på tingene. Det hele kommer bare til at foregå mere skjult. Det gælder fx hash, hvor mange dyrker hjemme i det skjulte, selvom det er ulovligt, eller ude i en skov. I de lande, hvor prostitution er ulovligt, foregår det bare i baggårde eller hjemme hos de prostituerede selv. Og den danske prostitutionslovgivning er jo fuldkommen til at brække sig over. Man legaliserer prostitution og kræver, at man skal betale skat. Men det er ikke lovligt for de prostituerede at være medlem af en a-kasse eller få penge, hvis de bliver syge som følge af en arbejdsskade. Skal vi kalde det dobbeltmoral?; 25. februar 2013 kl. 21.01
Anonym sagde ...: Jeg forstår ikke den hetz, der kører mod prostituerede - især fra venstrefløjen i dansk politik.

1. De er selvforsørgende og ligger derfor ikke nogen til last.
2. De tilfredsstiller et for langt de fleste mennesker menneskeligt behov - sex.
3. De tjener godt og betaler derfor meget i skat, som går til gode formål.
4. De betaler skat, men har ikke de samme rettigheder som i andre erhverv, fx muligheden for at være medlem af en a-kasse eller gå på barsel.
5. En del af dem gør det for egen viljes skyld - de er med andre ord lykkelige ludere.; 25. februar 2013 kl. 21.35
tosommerfugle sagde ...: Våben lobbyen i USA er hvad det er til at brække sig over, synes jeg. De lider af den sygelige misforståelse at midlet mod våben er endnu flere våben. Det bliver det kun værre og værre af. Derover sørger tosserne for at være meget hurtige til at skyde, så selvforsvar er en naiv illusion.

Langt de fleste skud bliver ikke affyret i selvforsvar, men som agression, når nu våbenet er i nærheden. Skænderier afsluttes måske med en pistol i stedet for en knytnæve. Det er forresten dem som har skydevåben, der hyppigst bliver skudt. Hvordan mener du det kan være?

Lars Hedegaard var jo uden for et ualmindeligt inkompetent fjols. Hvis det havde været en der kunne finde ud af at skyde, havde Lars Hedegaard alligevel ikke nået at finde et skydevåben frem. Selvforsvar er en naiv illusion.

Jo færre våben, jo færre bliver der skudt. Jeg er ikke ude på at sige at vilkårene for regulering i Danmark er "perfekte", men de er mange gange bedre end i USA. Der går tosserne i NRA ind for at alle skal kunne købe kraftige krigsvåben. De er udenfor pædagogisk rækkevidde.; 26. februar 2013 kl. 00.21
tosommerfugle sagde ...: Hash synes jeg også trænger til en anden måde at gøre tingene på. Det vil sige en form for salg under regulering, og med afgifter. Det nuværende absurde teater sikrer kriminelle bander en sikker indtægt, og forkorter afstanden mellem det at fyre en fed engang imellem, og til hårdere sider af narko og ulovligheder.

Prostitution er jeg helt enig i en normalisering af. Altså netop at behandle det mere som et normalt erhverv. Muligvis med nogle regler for at give ekstra sikkerhed mod egentligt rufferi (de nuværende regler er skøre), og sikre at kvinder med sociale problemer får gode chancer for at få reel hjælp.

Et spørgsmål her kunne være "ville du hellere blive frigjort fra dine nuværende bindinger, og få et nyt liv som kassedame". Hvis svaret er ja, er der basis for at forsøge sig med en social indsats. Hvis svaret er nej, bør de have mulighed for at betjene kunder under gensidigt betryggende vilkår.

Det centrale er at det er helt frivilligt, og ikke på grund af et større pres end det som ligger i behovet for en eller anden måde at få en indkomst på.; 26. februar 2013 kl. 00.30
Anonym sagde ...: 10 grunde til, at skydevåben bør være tilladt i Danmark:

1. De er rare at have i hænderne.

2. Jeg kan forsvare mig selv.

3. Jeg vil ikke skyde andre. Mit våben kan heller ikke skyde andre, uden jeg vil det.

4. De giver sikkerhed og respekt overfor udlændinges knive.

5. Lande med liberal våbenlovgivning har ikke større mordrate end lande uden.

6. Mennesker dræber, hvis de vil, om de har skydevåben eller ej.

7. Bandernes våbenmonopol bliver brudt. Måske er det en af årsagerne til, at der overhovedet er bander.

8. Næste gang, hvor jeg ser en amerikansk gæstestuderende få bank i 6A, kan jeg trække min pistol.

9. De kriminelle har pistoler. Det giver dem en fordel.

10. Jeg kan skyde mig selv en kugle for panden, når det en dag bliver for meget.; 26. februar 2013 kl. 18.21
tosommerfugle sagde ...: En så naiv og virkelighedsfjern liste er nærmest lidt sød. Tænk at leve i sådan en fantasiverden.

1. Det fortæller kun noget om dig, ikke om emnet.

2. Nej. Du bliver pløkket ned først, hvis din morder også har våben. Besiddelse af våben er en meget stor risikofaktor for selv at blive skudt. Det viser statistikkerne.

3. Jeg interesserer mig ikke for dig som person. Men våben bliver brugt til at skyde andre, når fjolser trykker på aftrækkeren.

4. Du er da vist udenfor pædagogisk rækkevidde. Hvis alle render rundt med skydevåben, giver de ingen respekt, og stærkt forøget usikkerhed.

5. Jo, det har de. Blandt hvad der kan kaldes for "vestlige lande" ligger USA meget højt. Amerikanske tilstande ville sige over 5 gange så mange mord i Danmark, som nu.

6. Hvor har du fået den skæve ide fra? Langt de fleste mord sker ikke efter grundig planlægning, men når en situation koger op. Uden skydevåben kræver mord et blodigt slagsmål, men hvis der er en pistol i lommen, gør den det meget nemmere at gå amok.

7. Våben er ikke noget kæmpemarked for banderne, og er mere at regne for "tilbehør". Pengene kommer fra andre kilder, som fx hashhandelen.

8. Og blive skudt, når de andre også render rundt med pistoler. Jo flere skydevåben, jo flere mord.

9. Et mindretal af de kriminelle har skydevåben. Det giver dem problemer når de bliver knaldet af politiet. Men "heldigvis" er de fleste skyderier mellem bandemedlemmer.

10. Skidt koncept. Alt for mange selvmord sker uden grundig overvejelse, når der er en tilgængelig metode i nærheden. Det må godt være besværligt, så det ikke sker i en spontan krisereaktion.; 27. februar 2013 kl. 00.36
Anonym sagde ...: Hvordan kan det være, at 20 % af grønlænderne begår selvmord? Er det ikke noget nær verdensrekord?; 27. februar 2013 kl. 07.20
tosommerfugle sagde ...: Grønland kan godt nok siges at have noget i retning af en verdensrekord i selvmord, med omkring 50 selvmord om året. Det vil sige en selvmordsrate på næsten 100 pr. 100.000 mennesker, eller op imod det tidobbelte af syddanmark.

Men det er altså helt forkert at 20% af grønlændene begår selvmord. Tallet er sikkert revet ud af denne sammenhænge:
> Godt 20 procent af unge grønlændere har forsøgt selvmord

Tallet er for teenagere i alderen 15-17 år, og baseret på et elektronisk spørgeskema. Antal med selvmordstanker ligger lidt over 30%, og når denne gruppe ikke er langt større end antallet som svarer at de har forsøgt selvmord, vil jeg konkludere at en meget stor del af forsøgene ikke er hvad jeg vil kalde for "kvalificerede forsøg". Altså seriøse forsøg med konkret at prøve at gøre alvorlig skade på sig selv.

Jeg vil altså hævde at det reelle tal ligger langt lavere, men jeg har ikke søgt at få denne påstand bekræftet gennem kildemateriale.

Men det ændrer ikke på at selvmord er en langt større problematik i Grønland, sammenlignet med den gamle kolonimagt. Jeg har skrevet lidt om emnet tidligere:
> Midnatssolen højsæson for selvmord i Grønland

Her går jeg imod en teori om at midnatssolen skulle være en væsentlig årsag, gennem biologiske mekanismer, men uden at komme frem til en "god forklaring". Jeg er bange for at det lidt ligner situationen med den Walisiske by Bridgend, hvor medierne gik i selvsving over en "selvmordsbølge":
> Et selvmordsmeme i Bridgend

Her leger jeg med en lidt spekulativ tanke om at det ikke så meget er på grund af noget helt konkret, men mere at det er en slags "meme". At det har spredt sig som en måde at reagere på, uden at det ligger helt udenfor skiven. "Det er der jo så mange andre der gør". En trist mode.; 27. februar 2013 kl. 12.10
Anonym sagde ...: Selvmord er jo ikke ulovligt i Danmark, men det er mord i Danmark - og i alle lande i øvrigt.

Hvordan kan man egentlig udføre og iscenesætte et mord, så man er 100% sikker på, at det aldrig nogensinde bliver opklaret? Kunne det fx være, at man skød en person med en lyddæmper, kørte ud til et hav med liget, viklede tunge kæder om det og smed det ud på dyb grund?; 27. februar 2013 kl. 13.20
tosommerfugle sagde ...: Det perfekte mord kræver vel "bare", at ingen kan finde ud af noget som helst af hvad der foregår, hverken forberedelser eller efterspillet. Men de er jo andre mennesker i verden.

Derudover kræver det ikke at efterlade nogen form for tekniske spor. Det er ualmindeligt svært, da der skal mindre og mindre til for at koble både biologiske og tekniske spor sammen med hvem eller hvad der har afsat dem.

Endnu mere vigtigt er det at der ikke må kunne findes blot en stump af motiv, og at du ikke må drage fordel af mordet. Sådanne koblinger fører jo til at lave grundig efterforskning omkring mistænkelige personer. Men hvorfor så begå mord?

Jeg så engang et TV program efter lige præcis den skabelon som du ridser op. Det var ganske sjovt at se hvordan det lykkedes at finde både lig og en række tekniske spor. Da det også kunne kobles sammen med klare motiver, og sporing af involverede personer, blev det opklaret. Fængselsstraffen blev langvarig.

Du kan aldrig få 100% sikkerhed mod opdagelse.; 27. februar 2013 kl. 15.12
Anonym sagde ...: Hvis man nu skulle samle penge sammen for engang at få råd til at tage til Dignitas, og man ville gøre det gennem en sæddonor, hvilken af disse to sædbanker, som eksisterer i Danmark, ville du så vælge?

1. Den første giver 300 kr. pr. prøve uanset mængde og kvalitet. Du får ikke nogen beløb af en læge, efter du er blevet godkendt.

2. Den anden giver maksimalt 500 kr. pr. prøve, men det hele afhænger af kvalitet og mængde. Du kan godt komme under 300 kr. for en prøve. Når en læge har set dig an og godkendt dig, får du 1.000 kr. den første gang - derefter nul kr. for de næste lægetjek.; 27. februar 2013 kl. 15.32
Anonym sagde ...: Litauen har den højeste selvmordsrate i verden på 42 pr. 100.000 indbygger:

http://www.aneki.com/suicide.html; 27. februar 2013 kl. 16.38
tosommerfugle sagde ...: Sædbanker ville jeg ikke forsøge hvis jeg havde relevant basis for at planlægge med exit hos Dignitas. Sagen er at både sygdomme og alderdom må forventes at hænge sammen med dårlig sædkvalitet.; 27. februar 2013 kl. 18.00
Anonym sagde ...: Men du kunne jo hurtigt spare op i ungdommen, hvis du fik brug for penge til Dignitas. Du behøver jo ikke at vente til at gå hen til sædbanken, når du er gammel.; 27. februar 2013 kl. 18.04
tosommerfugle sagde ...: Selvmordsrate pr. land har Wikipedia en meget bedre liste over. Den kan sorteres, og har lidt nyere tal. Sydkorea ligger med 31,7 en anelse højere end Litauen med 31,6.
> List of countries by suicide rate

Det er dog værd at bemærke to ting. For det første er der meget stor forskel på hvor gode indberetninger der er fra forskellige lande. Kulturelle årsager som gør selvmord til en religiøs dødssynd (!) kan fx medføre overordentlige anstrengelser for at finde en anden forklaring, også for at undgå stigmatisering af familien. Der kan også være politiske årsager til ikke at ville anerkende at mennesker i landet kan finde på et begå selvmord. Jeg vil påstå at de lande som indrapporterer meget lave rater ikke fortæller sandheden.

For det andet har listen ikke Grønland med. Og som jeg lige har skrevet, ligger netop verdens største ø langt højere omkring selvmord. Tre gange så høj som Sydkorea og Litauen.

Læste du hvad jeg skrev, før du kom med sådan en påstand?; 27. februar 2013 kl. 18.11
Anonym sagde ...: En liste med flere forskellige årstal for tallene er jo ikke brugbar.; 27. februar 2013 kl. 18.29
tosommerfugle sagde ...: En liste uden årstal er helt ubrugelig, fordi der ikke engang er basis for at vurdere grundlaget. En liste med både årstal og kildehenvisninger er mange gange bedre, uden dog at kunne kaldes for "perfekt".

Virkeligheden kan ikke reduceres til de idiotiske top 10 lister, der kun egner sig som sladder-stof.; 27. februar 2013 kl. 18.40
Anonym sagde ...: Hvad så med disse?

http://www.who.int/mental_health/prevention/suicide_rates/en/

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_OECD_countries_by_suicide_rate; 27. februar 2013 kl. 18.44
tosommerfugle sagde ...: Planlægning med at dø hos Dignitas er ikke relevant for en som er ung og rask nok til at være rimeligt sikker på god sædkvalitet. Der kan selvfølgelig siges at være mere generelle argumenter for at have en opsparing, for at have en pulje til hvad der måtte dukke op af behov.

Så vidt jeg har forstået sædbankerne, stiller de en del krav til at der skal gå tid mellem hver portion, og at det ikke må være for tæt på forrige udtømning. En munk kunne måske blive en god leverandør, men hvis livet præges af mere blandede aktiviteter, deriblandt seksuelt, kunne det hurtigt blive en anden historie.

I øvrigt tror jeg ikke at timelønnen bliver ret høj, hvis der medregnes tid transport o.s.v. Så jeg vil ikke se det som mere end en lidt sjov måde at få ekstra lommepenge på. Mange hundrede udløsninger på de vilkår synes jeg dog lyder noget trivielt.

Forresten er der også noget med politiske krav for mange gange sæd fra hver donor må bruges, for at forebygge spredning af eventuelle arvelige problemer. Fx er det heller ikke helt smart hvis mennesker med samme biologiske far danner par, og får børn.; 27. februar 2013 kl. 18.52
tosommerfugle sagde ...: Selvmordstal for OECD landende er såmænd også en udmærket liste, men der er jo mange lande som ikke er medlemmer af OECD. Fx mangler Kina. Og det er jo blot en delmænge af den verdensomspændende Wikipedia liste.

WHO listen er også en rimelig kilde (dog mindre brugervenlig), og danner netop basis for en stor del af tallene i den Wikipedia liste som jeg linkede til. Fordelen ved Wikipedia er dog at den har flere opdateringer, men der kan til gengæld være risiko for uofficielle tal.; 27. februar 2013 kl. 19.16
Anonym sagde ...: Hvis man overlever et skud med et haglgevær gennem munden, kan man så være 100 % sikker på, at man vil leve i et smertehelvede og som grøntsag resten af livet, eller er der en chance for at fungere normalt som før selvmordsforsøget igen?; 27. februar 2013 kl. 20.25
Anonym sagde ...: Og omkring metoden med haglgeværet - hvis man nu ikke har familie, venner eller bekendte til at se ens lig, kan det vel være lige meget, om det er en "pæn metode", ikke?; 27. februar 2013 kl. 20.26
tosommerfugle sagde ...: 100% sikkerhed får du ikke for noget som helst, men hvis det lykkedes at lave stor skade på hjernen må der være yderst lille mulighed for at komme til at fungere normalt igen. Og jeg kan ikke sige hvordan tilværelsn kunne blive som alvorligt hjerneskadet, men ordet "skrækkeligt" lyder relevant.

Nej, det er ikke lige meget med andre mennesker, og at give dem en hæslig oplevelse. Selvfølgelig er de særlig slemt for nærtstående, men jeg mener at der er god grund til ikke heller ikke at traumatisere andre med at finde et "splatter-film" lig.; 28. februar 2013 kl. 01.25
Anonym sagde ...: Hvis man gerne vil åbne en bankkonto i Svejts, bliver det så tjekket af ens egen bank eller skattemyndighederne?

Og vil de ikke undre sig og ringe eller informere nogen personer, hvis man tropper op i lufthavnen (hvis man vil flyve derned) eller ved en af grænserne til et andet land (hvis man vil køre derned)
med 100.000 kr. i en kuffert?

Er det bedste og sikreste ikke bare at gemme så mange penge i et skab, under madrassen eller et andet sted, man ikke lige ville tænke på blive brugt til pengeopbevaring, derhjemme hos en selv - enten i egen lejlighed, i en kælder eller på loftet?; 28. februar 2013 kl. 06.03
Anonym sagde ...: Hvad gør man egentlig, hvis ens bank lukker ens konto pga. for stort overtræk? Får man så en ny konto åbnet i banken? Overdrages gælden til den nye konto? Og hvad gør man, hvis andre banker ikke vil have en som kunde? Skal man så henvende sig til private långivere?; 28. februar 2013 kl. 06.48
Anonym sagde ...: Hvis man får et barn med sin mor, far, bror eller søster, øger man kun chancen til 8 % for at få et barn med store problemer. Chancen for at få et barn med problemer, hvis det ikke er en fra ens familie, man får barnet med, er 6 %.; 28. februar 2013 kl. 07.27
tosommerfugle sagde ...: Fra Folketinget, et svar på et minister-spørgsmål: Risikoen for en alvorlig medfødt lidelse er 1-2 procent, når forældrene ikke er nærtbeslægtede. I et fætter-kusine-ægteskab fordobles risikoen til cirka 2-4 procent. Hvis der i forvejen er medfødte sygdomme eller handicap i familien, er risikoen større. Risikoen er også større, hvis der forekommer mange beslægtede ægteskaber i familien, så forældrene er beslægtede på mere end én måde, for eksempel både som fætter-kusine og som grandfætter-grandkusine. Dét fremgår af pjecen ”Risiko for handicap”, som er udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Justitsministeriet i november 2003.

Kort sagt er risikoen ved indavl betydeligt større end et spring fra 6 til 8 procent, så den påstand må være baseret på at ignorere vigtige omstændigheder.

Min pointe gik nu ikke primært på indavl, men på spredning af "ugunstige" gener. Derfor brugte jeg også det bløde begreb "ikke smart" ved indavls-tangenten, da jeg netop ville undgå at være blandt dem som tror at indavl nærmest er garanti for problemer.

Når jeg i det hele taget tager aspektet med genetiske defekter ind her, hænger det nu også sammen med at denne risiko er betydeligt højere blandt mennesker som får hvad der kaldes for "psykisk sygdom". Selvfølgelig er der også andre årsager end genetik, men der er altså medfødte aspekter som en ikke uvæsentlig del af baggrunden for de såkaldte "hæklefejl i kysen".

Sædbankerne har jo brug for at sælge sæd-portioner. Derfor laver de en profil på donoren, der skal betrygge køberen om at det er et sikkert valg som biologisk fader. Her er det en selvfølgelighed at der ikke må være kendte gendefekter, men også at der ikke må være "alarmsignaler" omkring sædens ophav.

Jeg er ganske overbevist om at langt de fleste potentielle mødre vil blive alvorligt negative, hvis de bliver foreslået at få sæd fra en som ligger ret meget på den side af normalområdet. Selvfølgelig er sædbankerne helt klar over dette, og jeg kan ikke forestille mig at de godkender en donor, som de på forhånd kan sige at der ikke vil være købere til sæden fra.

Derfor vil sædbanken sige "skrup ad helvede til" - selv om de dog nok vil gøre det med lidt mindre direkte sprog :-); 28. februar 2013 kl. 14.11
tosommerfugle sagde ...: De Schweiziske bankers regler og kvalmegrænse kender jeg ikke, men mit indtryk er at det er blevet sværere at lave en "hemmelig" konto i alperne. Jeg vil også gætte på at det kunne udløse "bekymring" og ekstra undersøgelser hvis politi eller toldere støder på nogen med større kontantbeløb. Langt det meste foregår via bankoverførsler, men der er der jo også forskellige tiltag for at følge med i om der sker mistænkelige ting. Engang jeg satte nogle kontanter ind på en andens konto, blev jeg afkrævet legitimation, med henvisning til terror-paragraffer.

En bankkonto er blot et aspekt af et kundeforhold til en bank. Ved alvorlige økonomiske divergenser vil jeg forvente at banken ser på kunderelationen i som et hele, og disponerer ud fra dette. Det er altså ikke meningsfuld at tale om gæld i forhold til en enkelt konto.

En som er uønsket kunde hos bankerne (ud over en helt basal konto uden mulighed for kreditkort eller overtræk) må nok indstille sig på at leve kontant, og ikke bruge penge "på forhånd".

Private långivere satser også på at sikre sig at kunder har realistiske udsigter til at kunne betale tilbage, men der kan være meget høje renter - og så er der jo også nogle stykker som med fysiske magtmidler gør en ekstra indsats for at motivere tilbagebetaling :-)

Forresten er madressen et særdeles usikkert sted at gemme penge. Det er ikke for ingenting at bankerne foretrækkes som betryggende "opbevaring".; 28. februar 2013 kl. 14.13
Anonym sagde ...: Tror du, at man kan blive sæddonor, hvis man er under behandling for depression (hvis man får antidepressiv medicin), og man tidligere har været indlagt på psykiatrisk afdeling i seks uger?; 28. februar 2013 kl. 14.26
Anonym sagde ...: Hvad hedder det stof, som ambulancefolk bruger til at opkvikke personer med, fx mennesker, der ligger bevidstløse og skal vækkes? Det skulle være en duft eller en salve og er det modsatte af chloroform?; 28. februar 2013 kl. 14.26
Anonym sagde ...: 4 % er faktisk mindre end de procenter, jeg nævnte.; 28. februar 2013 kl. 14.29
tosommerfugle sagde ...: Sædbankernes regler kender jeg ikke, men de ting lyder som noget der trækker ned ved en vurdering. Måske vil de afkræve en genom-undersøgelse, for at få en erklæring om at det ikke er på grund af noget genetisk. Men forestil dig den potentielle moder sortere blandt mulighederne. Om hun ikke siger "jeg vil ikke risikere noget".

Jeg tror godt at sædbankens personale kender svaret på det spørgsmål, og handler derefter. Men du kan da spørge dem. De kan svare konkret i stedet for mine vage "måske".; 28. februar 2013 kl. 14.54
tosommerfugle sagde ...: Lugtesalt har jeg set som generelt ord her, men der er tilsyneladende flere stoffer der kan udløse en refleks ved at irritere næsens slimhinder. Hvad de bruger ved jeg ikke.; 28. februar 2013 kl. 14.57
tosommerfugle sagde ...: Tallenes størrelse er ikke det vigtige, men forskellen. Dine tal (uden kildehenvisning) siger at risikoen kun er 25% lavere for ikke-beslægtede. Det jeg fandt frem peger på at den er 50% lavere. En ganske stor forskel, så jeg ser dine tal som stærkt misvisende.

Hvis du har en kilde, vil den sikkert have nogle "interessante" forhold - hvis den i det hele taget har faktuelt grundlag.; 28. februar 2013 kl. 15.00
Anonym sagde ...: De er fra Vagn Greve.; 28. februar 2013 kl. 15.40
tosommerfugle sagde ...: Med "kilde" mente jeg noget med relevant fagligt indhold. Ikke at en ikke-fagmand i en debat slynger nogle tal ud i luften, uden kildehenvisning.

Vagn Greve er jurist, og jeg vil da gå ud fra at han er kompetent indenfor sit fag. Men han er altså ikke spor kompetent omkring arvebiologi eller psykologi. Og han drysser tilsyneladende forskellige tal ud afhængig af hans humør, og hvordan vinden blæser. Andre dage sagde han noget andet.

> http://www.bt.dk/krimi/vagn-greve-goer-blodskam-lovligt
Ifølge Vagn Greve er det en gammel skrøne, at indavl skulle føre til vandskabte børn. Han oplyser, at ved en normal graviditet, hvor forældrene ikke er i familie med hinanden, er der tre procents risiko for misdannelser hos barnet. Hvis forældrene derimod er søskende, stiger risikoen til fem procent, [...]

> Professor: Lad forældre og børn have sex
Risikoen for at få et barn med en genetisk defekt stiger fra cirka fem til otte procent, hvis forældrene er halvsøskende.

Også her er der en markant forskel i forhold til 6 kontra 8 % - men da han agiterer for en afskaffelse af begrebet "blodskam" vil han automatisk være tilbøjelig til at tolke tal på en måde som nærmer sig hans synspunkt. Det havde klædt BT (hvis de da gad) at lave lidt kritisk journalistik, men de kan jo ikke engang finde ud af hvordan ordet "vanskabt" staves.

Hans faglighed (uden for sit professor-elfenbenstårn) angribes også på andre fronter:
> Psykolog: Vagn Greve aner ikke, hvad han taler om

Men igen og igen - min pointe var blot den bløde formulering "ikke smart". Hvilke tal der end gælder (der er meget tyndt videnskabeligt grundlag), er der enighed om at risikoen er markant højere, også selv om det ikke gør den kæmpestor.

Prøv at sige det til den måske vordende moder. Jeg er helt overbevist om at hun vil se reduktion af risikoen som en meget høj prioritet - når det nu skal være med at købe sæd.

Det er dér du skal lave kampagne omkring at det er lige meget med risikoen for biologisk blodskam. Det bliver sgu svært. :-D; 28. februar 2013 kl. 16.14
tosommerfugle sagde ...: Kendte genetiske defekter er jo i øvrigt noget som kraftigt øger risikoen, hvad enten det har at gøre med psykisk sygdom eller ej.; 28. februar 2013 kl. 16.16
Anonym sagde ...: Så Enhedslisten, et råd og mange politikere ved ikke, hvad de snakker om?

http://jyllands-posten.dk/indland/article4897615.ece

http://politiken.dk/politik/ECE1802461/raad-skal-undersoege-soeskendesex/

http://www.information.dk/315842

Lars Løkke er den fordomsfulde i denne debat. Hans eneste argumenter er, at det er forkert og unaturligt:

http://www.bt.dk/politik/lars-loekke-om-soeskende-sex-unaturligt-og-forkert; 28. februar 2013 kl. 17.47
Anonym sagde ...: Hvad synes du om min forretningsidé? Har du forslag til forbedringer og tilføjelser?

En hvilken by bliver visualiseret og affotograferet. Dernæst finder man en softwareudvikler til at udarbejde en oversigt over den enkelte butiks rabatter, tilbud og varesortiment. Dette skal softwareudvikleren gøre tydeligt for den enkelte kunde, så man via sin mobil, en app eller et socialt medie kan få overblik over butikkens indhold. Prisen for denne tjeneste til virksomhedsejerne er som følger:

1. Hvis kunden køber for 100 kr. i butikken, skal virksomheden betale 1 % af de 100 kr. til virksomhedsejerne.

2. Hvis kunden køber for 1000 kr. i butikken, skal virksomheden betale 3 % af de 1000 kr. til virksomhedsejerne.

3. Hvis kunden køber for 3000 kr. i butikken, skal virksomheden betale 5 % af de 3000 kr. til virksomhedsejerne.

Den anden indtægtskilde for virksomhedsejerne er en oprettelse af et meningsmålingsbureau som en del af selskabet. Meningsmålingerne udarbejdes af virksomhedsejerne til kunderne, der kan give feedback til forbedringer eller mangler i systemet. Til gengæld skal en del af overskuddet fra meningsmålingsbureauet bruges på udarbejde en skabelon i samarbejde med den enkelte virksomhed til at udregne den mest optimale rabat på varen.; 28. februar 2013 kl. 17.49
tosommerfugle sagde ...: Blodskam debatten præges desværre af at blande flere ting sammen, så du er ikke ene om at at argumentere i andre verdenshjørner end hvor fokus er lige nu :-)

Jeg har på intet tidspunkt argumenteret for rimeligheden af den nuværende lovgivning omkring blodskam. Jeg er såmænd enig i at den er domineret af moralske dogmer, fra gammel tid, og godt kunne trænge til en modernisering.

Der hvor Vagn Greve virkelig er helt ude i hampen er når han tror at "frivillighed" er et juridisk spørgsmål, og derved ignorerer det afhængighedsforhold der nødvendigvis er mellem nære slægtninge. Det bliver lynhurtigt til et uudtalt psykisk pres, hvor det kan være "for svært" at sige fra overfor fx en påtrængende far. Også for myndige. "Jamen, du elsker mig da, ikke?"

Og lad mig gentage mig selv. Min pointe var udelukkende "ikke smart". Jeg henholdt mig ikke på nogen måde til juridiske eller moralske argumenter, men udelukkende til at den gennemsnitlige risiko for genetiske "uheldigheder" er markant større end ellers. Og det er den altså. Det er der vist ingen der bestrider.

Det er altså ikke et spørgsmål om moral når jeg peger på at det er smartere at undgå at samme sæddonor bliver ophav til et større antal børn, og altså med øget risiko for at eventuelle problematiske gener bliver spredt kraftigt. Og her taler vi virkelig om et kundesegment som gerne vil have tryghed mod mulige risici. Mødre in spe.

Om det skal være straffelovens gebet fx om søskende har lidt "heavy petting", er ikke hvad jeg prøver at argumentere omkring. Min umiddelbare indstilling er at det er fornuftigt med regler til at beskytte følelsesmæssigt afhængige mod at blive presset til "frivillig" sex, men at det ikke forekommer nyttigt at smide søskende i fængsel på dette grundlag.

Der kunne argumenteres for at andre seksuelle forbindelser med en tilsvarende (eller større) risiko for misdannelser skulle behandles juridisk tilsvarende, men det ville medføre ubehagelige ting som at det skulle forbydes for mennesker med genetisk baserede handicap at få børn. Det tror jeg ikke at ret mange vil røre ved, for det lyder jo som racehygiejne.

Det er dog ikke noget argument for blot at åbne for at børn/søskende skal være "til rådighed" med mindre de tager en konflikt med at afvise seksuelle tilnærmelser.; 28. februar 2013 kl. 19.03
tosommerfugle sagde ...: Din forretningside lyder ikke som noget jeg ville satse på, men det gider jeg ikke diskutere nærmere. Det er alt for langt udenfor bloggens tematik, synes jeg.; 28. februar 2013 kl. 19.05
Anonym sagde ...: En af grundene er, det er den måde vores land blev grundlagt. Vi har en føderal styreform og en lokal form. Hver kan skabe love, der regulerer (eller ikke regulere) skydevåben. Vi har 50m stater med hver deres egne love, plus den føderale regering med dens love. Når du har sådan en "hodge podge" af lovene, får du en forvirrende system. I Illinois du i øjeblikket ikke kan bære en pistol ud af dit hus, medmindre du vil en skydebane eller nogle skydning klub for en konkurrence. I Arizona nogen kan bære en pistol under deres skjorte eller jakke. Det gør ikke nødvendigvis gøre det "rigtigt", det er bare den måde, vores styreform har udviklet sig.

En anden grund er, at efter revolutionen, grundlæggerne lagt i forfatningen, at borgerne har ret til at besidde skydevåben. Uden at borgerne har adgang til skydevåben, er det usandsynligt, at vi selv ville have et selvstændigt land.

Fordi vores kultur og frihed var baseret dels på grund af adgang til skydevåben, at højre / tro er rodfæstet i vores samfund. Det anslås, at der findes over 300 millioner privatejede skydevåben i USA Det skete ikke ved et uheld. Folk vil have pistoler. I et demokrati generelt folk får, hvad de ønsker.

En anden faktor i Amerikas pistol mentalitet er størrelsen af landet. Fra begyndelsen blev skydevåben behov for jagt og beskyttelse mod banditter. I "vilde vesten", alle havde en pistol. Historien om Amerika er temmelig meget indgroet med den historie af skydevåbnet.

Jeg ved ikke, hvis andre lande ville / kunne have samme forhold uden den samme historie.

Folk peger på Israel, hvor alle ejer en automatisk våben, men den voldelige kriminalitet er meget lavere per indbygger end i USA, der har en masse at gøre med den kultur og de trusler, Israel ansigt. Så jeg tror ikke, at et system, der ligner det amerikanske ville arbejde et andet sted.

Som for de nationale tilsynsmyndigheder, er de absolutists. De mener, der skulle være nogen restriktioner på kanoner, fordi de ved, at der er grupper, der ønsker helt at afvæbne borgerne. Snarere end at vente og bekæmpe dem, når det drejer sig tid til at konfiskere personlige våben, de kæmper mod eventuelle restriktioner. Så man kan ikke sige, at de har ret. De behøver ikke engang tror, de er rigtige til tider, men de kæmper, fordi jo mere de frivilligt giver op, jo tættere de er på krænke deres kerneoverbevisninger.; 1. marts 2013 kl. 06.02
tosommerfugle sagde ...: NRA propaganda er tidsspilde, og hvis du synes at det skal oversættes, så lav dog en oversættelse, i stedet for en gebrokken maskinoversættelse - som kun kan forstås ved på basis af kendskab til originalsproget.

Og NRA er blandt de organisationer som ganske frejdigt fremsætter løgne, for at få det til at lyde som om deres verdensbillede er virkelighed.

Men det kan siges at USA har historiske grunde til at våbenfetichister har en stor plads. Det er dog ikke noget som fortjener udbredelse.

Jeg gider ikke diskutere med NRA, heller ikke gennem mellemmand.; 1. marts 2013 kl. 10.35
Anonym sagde ...: Jeg er nu hverken en del af NRA eller en af deres mellemmænd.; 1. marts 2013 kl. 12.06
tosommerfugle sagde ...: Når du gengiver NRA propganda kommer du derved til at fungere som deres mellemmand. Altså en slags indirekte medlemsskab, selv om jeg da ikke troede at du havde meldt dig ind. Der er jo også andre våbentosser i verden.

Du skal ikke stole på deres fantasi-verden, ligesom du heller ikke skal stole på de sære verdensbilleder som (andre) konspirationsteoretikere bruger en masse energi på at hævde som "sandhed".; 1. marts 2013 kl. 12.10
Anonym sagde ...: NRA er ikke en konspirationsteori.

National Rifle Association, fork. NRA, er en amerikansk interesseorganisation, der arbejder for privatpersoners ret til at bære våben såvel til jagtformål som for at kunne yde selvforsvar. NRA har knap 4 mio. medlemmer og er blandt USA's absolut mest magtfulde interesseorganisationer takket være dens massive lobbyisme.

Organisationen blev grundlagt i New York City i 1871 under navnet American Rifle Association.

NRA's primære opgave er at forsvare den i USA's forfatning sikrede ret til at bære og eje våben. Som følge heraf modsætter organisationen sig yderligere love om våbenkontrol, men er åben over for at stramme den nuværende lovgivning, således at dømte kriminelle forbydes at besidde skydevåben. NRA går også ind for hårdere straf for skydevåbenrelaterede forbrydelser. NRA er ikke partipolitisk, og blandt medlemmerne findes både republikanere og demokrater, omend flere republikanere end demokrater synes at dele organisationens synspunkter.

Ved siden af det politiske arbejde arrangerer man også sikkerhedskurser og sportsskydning.

Fra 1998 til 2003 var den kendte skuespiller Charlton Heston formand og talsmand for NRA. Nuværende præsident er Sandra S. Froman.

NRA får konkurrence fra den meget mindre og meget mere radikale organisation Gun Owners of America.; 1. marts 2013 kl. 13.51
Anonym sagde ...: Ville du begå selvmord, hvis du fik en kønssygdom?; 1. marts 2013 kl. 13.52
Anonym sagde ...: Mener du, at livet er en seksuelt overført sygdom, som Ludwig Minelli, Dignitasskaber og -lederen siger?

http://www.actionlife.org/index.php/euthanasia/item/143-death-dealers; 1. marts 2013 kl. 13.53
Anonym sagde ...: Skud mod hovedet (om du end bruger et haglgevær eller en pistol i høj kaliber) behøver ikke at efterlade et forfærdeligt syn for omgivelserne.

Kurt Cobains ansigtstræk var alle intakte og genkendelige. Det ses også af dette billede:

http://www.bestgore.com/suicide/kurt-cobain-death-photos/attachment/kurt-cobain-suicide-02/

Det samme kan man sige om Budd Dwyer (som den video, der tidligere er blevet linket til, viser).; 1. marts 2013 kl. 14.21
Anonym sagde ...: Ville du have begået selvmord, hvis du var Kurt Cobain?; 1. marts 2013 kl. 16.32
tosommerfugle sagde ...: Kildekritik er altså meget nødvendigt på Internet, i stedet for blot at plukke et citat som påstand om hvad virkeligheden er.

Jeg kan se at NRA beskrivelsen kommer fra dansk Wikipedia. Her er det vigtigt at huske at Wikipedia ikke kan bruges som kilde, men dog ofte som startgrundlag for at finde videre til egentlige kilder. Men det er også vigtigt at være opmærksom på at dansk Wikipedia har store mængder artikler af sørgelig kvalitet, uden en "leksikal balance" omkring at dække et emne af.

I dette tilfælde "dækker" de sig ved at pege på at beskrivelsen er baseret på hvad NRA fortæller om sig selv. Salgsgas. Troværdigheden er i klasse med hvad en pædofil, som søger ungt kød, fortæller om sig selv. Måske ikke 100% løgn, men langt fra en dækkende sandhed.

Og hvorfor siger du at "NRA er ikke en konspirationsteori". Det er der jo ikke nogen som har påstået. Det ville virkelig være en plimskør konspirationsteori at finde på en stor organisation domineret af løgnagtige våbentosser. Desværre er det virkelighed. Jeg siger dog ikke at alle medlemmer er våbentosser, men de mest aktive og dominerende er. De får stor finansiering fra våbenindustrien, som på denne måde køber sig adgang til en lobbyisme, som de ville have svært ved selv at stå for.

Jeg kan anbefale en Google søgning på ting som "nra debunk". Der er mange som udstiller løgnene fra NRA.; 1. marts 2013 kl. 17.24

«Ældste ‹Ældre 1 – 200 af 581 Nyere› Nyeste»

Send en kommentar

En sommerfugls selvmord

Sider

onsdag den 31. oktober 2012