tirsdag den 16. oktober 2012
Også dødens engel græd i Katyn
Nogle kalder dette for et krigsmindesmærke, men disse rejses næsten altid for at mindes dem som døde i kamp. Efter ordre fra Josef Stalin blev 22.000 polakker nedslagtet i april-maj 1940. En systematisk udryddelse af mennesker som var vant til at arbejde med hjernen i stedet for hænderne. Samme taktik havde Stalin brugt i sit hjemland. Massakre på dem som kunne risikere at organisere modstand. Formand Mao i Kina lod sig inspirere til at bruge samme taktik senere.
Dette mindesmærke over massakren i Katyn-skovene står i Wrocław, og illustrerer hvordan henrettelsen skete ved nakkeskud. Selv om den senere udryddelse af Jøder var i mange gange større skala, kan den koldblodige folkemord i Katyn siges at være mere grusomt, fordi det var en kalkuleret handling for at knuse et folks evne til at agere. En beskidt hemmelighed som Josef Stalin fik lov til at undgå offentlig fokus på, fordi Sovjetunionen var på den vindende side af anden verdenskrig. Så var det jo så bekvemt at give Adolf Hitler skylden.
En særlig ting ved skulpturen, for dem der ser efter, er at også dødens engel bliver afbildet som grædende af dyb sorg. Det er ikke sådan mennesker skal dø.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 comments:
Send en kommentar