Hvordan ville du som gammel prioritere, hvis du blev ramt af en alvorlig og uhelbredelig sygdom? Kræft er i virkeligheden en ret udbredt sygdom blandt ældre, så det er ikke noget hypotetisk spørgsmål. Hvad er det vigtigste? Hvad ville du betale for:
Tallene stammer fra en spørgeskemaundersøgelse ved Lien Centre for Palliative Care i Singapore. Det er ikke så interessant at omregne til danske kroner, som at se det som et meget konkret udtryk for en prioritering. Og jeg tror ikke uden videre at danskere har markant anderledes holdninger.
$24,000 Afhjælpe svære smerter $21,600 Sikre bedst mulig pleje $13,200 Dø hjemme i stedet for indlæggelse $9,100 Leve 12 måneder længere $5,400 Aflaste hjælpende familie/venner
Det giver god mening at afhjælpelse af svære smerter har højeste prioritet. Ellers kunne det spolere livskvaliteten så meget at de andre ting bliver mindre vigtige. God omsorg prioriteres også højere end at få lov til at dø hjemme.
Et meget interessant tal er spørgsmålet om at leve 12 måneder længere. I sammenligning bliver det prioriteret temmeligt lavt. Det i det hele taget at leve er altså ikke det vigtigste, hellere leve lidt kortere tid med god smertebehandling og pleje. Giver det mening at det at "redde liv" får topprioritet ved bevillinger? Og når formiddagsbladene skråler?
Omkostningen for en mindre forlængelse kan blive meget høj, uden at det betyder at patienten værdsætter de ekstra dage i svær sygdom, mens plejepersonalet løber om kap for at nå en masse andre opgaver. Mens der er risiko for at der ikke bliver prioritet at patienten dog får det så godt som muligt i den sidste stump af livet. Livskvalitet måles på kalenderen.
Det er også lidt påfaldende at aflastning prioriteres i bund. Når der taltes om syge gamle mennesker er der ellers stor fokus på at de måske især har det skidt med tanken om "at være til ulejlighed", være en belastning for de pårørende. Tallene her viser blot at der er andre ting som det ville være vigtigere at gøre noget ved.
En anden undersøgelse fra Singapore sætter resultatet i perspektiv.
Interviewet blev 30 ældre patienter, og 30 pårørende, om en tænkt situation med svær sygdom hvor intensiv behandling (som fx respirator) kun ville give 10-20% chance for at overleve lidt længere. Kun to af patienterne ville udsætte sig for sådan voldsom behandling. Til gengæld ville en trediedel af de pårørende vælge at udsætte deres syge familiemedlem for belastende, kostbar og usikker behandling.
I virkelighedens verden bliver det ofte de pårørende der vælger behandling, og presser politikere til øgede sundhedsudgifter. Hvilket altså mange gange vil være i direkte modstrid med hvad den døende selv havde ønsket.
Nogen gange er det bedre at give slip, også selv om det sparer penge.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar