Kan du godt lide at vinde? Det er der jo rigtig mange der godt kan. Griber chancen for a score en sejr, hvis der er en mulighed. Modparten er en taber. En hånlatter og livet er dejligt. Eller er det?
Hvis det handler om en simpel konkurrence, hvor begge parter er enige om at tage en kappestrid, så er der jo heller intet galt i at have det godt med at yde en god og vindende præstation. Nederlaget er ingen ulykke, hævnens time kommer. En gensidigt konstruktiv reaktion er at taberen fejrer vinderen med et bifald, det løfter jo også ens egen præstation at markere at modstanderen virkeligt måtte yde noget særligt.
Men livet handler jo ikke om så simple regelbundne konkurrencer. Muligheden for rigtig at jorde den anden kan måske på helt kort sigt være rar, men er i virkeligheden noget destruktivt. Når det går galt i parforhold og ægteskab, som skulle være præget af kærlighed, ses det igen og igen at partnerne kæmper en konstant kamp for at vinde. Hvis begge er stridbare her, er der to tabere, og ingen vindere af det opslidende spil.
Hvis den ene lader sig underkue, kan det blive mere roligt, men mindst ligeså destruktivt. Måske direkte psykisk og/eller fysisk vold. Indlysende problematisk for den evige taber, men heller ikke godt for den som "holder husdyr".
Kærlighed må indebære at støtte hinanden. Fokusere på den andens gode sider, og gøre sit til at disse blomstrer. Det er da også meget rarere for en selv, end at nedgøre den anden, for det rammer hele parforholdet, og dermed også den der skyder. Hvis jeg gør den anden til vinder, har jeg også selv vundet. Gensidigheden har da også betydning her, ellers bliver det alt for nemt til at lade sig undertrykke. Men jeg tror at de fleste vil nyde at kunne gøre gengæld, når de kan føle sig trygge og værdsatte. En plus en giver mere end to.
Måske ikke et "perfekt" parforhold, for hvad er det egentlig for en størrelse? Men når begge fæller løfter hinanden, kan det blive et samliv præget af tilgivelse, lyttende sind, accept og menneskelig vækst. Opskriften er enkel. Husk at gøre den anden til vinder, også hvis der er en flanke åben. Og lad være med at prøve at lave om på den anden, kærligheden må også omfatte "fejlene" og de skøre sider.
Kærlighed og ægteskab er for tabere. To tabere giver to vindere.
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Jeg er meget enig i dine sidste ord. De forhold der er lykkelige er dem, hvor man sætter sine egne behov til side og i stedet arbejder for en fælles sejr, hvor det er "vi" der hersker og ikke du og jeg. At give rum til at hinanden kan udfolde deres potentiale er vejen til succes både for din kæreste, men så sandelig også for jeres fælles fremtid.
Kærlighed baseret på "en fælles sejr" lyder netop rigtig godt. Det indebærer dog en risiko for at en af parterne forveksler egne ønsker med hvad der ses som et fælles mål. Derfor går jeg "et skridt videre" med at opfordre til fokus på at gøre noget godt for den anden. Det er også at gøre noget godt for sig selv, og stimulerer det ideal at det kan være gensidigt.
Og jeg har da selv erfaring med hvordan det kan blive når begge to virkelig søger at lade den anden vokse. Kan anbefales :-)
Send en kommentar