Den serbiske fisker og restauratør Renato Grbić fra Beograd holder til ved og på floden Donau i nærheden af den 18 meter høje Pančevo bro. Gennem mange år har han haft en speciel vane, med at lytte efter høje plask. Så sejler han hen og fisker endnu et menneske op af flodens mudrede vand.
Broen er områdets mest populære sted til forsøg på selvmord, også selv om den slet ikke er høj nok til en øjeblikkelig død. Men om vinteren sørger det iskolde vand for at Renato Grbić skal skynde sig for at have en chance for at udspringeren redder livet .
Jeg kan ikke få mig selv til at vende ryggen til dem. Det er desperate mennesker.
På 15 år han han fisket 25 mennesker op i sin lille træbåd, og høster stor ære som "Donaus supermand". De lokale myndigheder har tildelt ham en æresplatte for heltmodighed. Han får det dårligt når han hører at nogen har sprunget, uden at han var i nærheden. Uden at han fik chancen for at hjælpe.
Der er flere årsager til selvmordsforsøgene, især fattigdom, hjertesorger, eller dødelige sygdomme som kræft og aids. Den eneste som han nu har kontakt med, sprang som 18-årig pige ud fra en kørende bil, under et skænderi med sine forældre, med råbet "Farvel mor!". Senere blev han inviteret med til hendes bryllup. En rigtig solstrålehistorie. Men han er lidt trist over de fleste bare "bliver væk", og ikke engang siger tak til deres redningsmand.
Mon han har tænkt over om de har grund til at sige tak? Om de måske i stedet var lidt vrede på ham, og måske fandt en måde til at begå selvmord i fred? Det er ikke altid bedst at forsøge at leve videre. Er der så grund til taknemmelighed?
Selvfølgelig kan det ikke være op til ham at gætte hvem der havde tænkt det ordentligt igennem, han gør en god og næstekærlig indsats ved at være menneskefisker, når han får chancen. Det er alligevel også en elendig selvmordsmetode.
- Politiken:
Serbisk mand forhindrer selvmord på stribe
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar