Robert Storm Petersen: Døden leger
Den gode Storm P (Robert Storm Petersen) morede sig også med andet end sine kendte vittighedstegninger, og har lavet en del billeder som mere fremstår som kunstværker, med en klar og kritisk symbolik. Her viser han døden som har det sjovt på livets legeplads.
Menneskene er små legetøjs-figurer, og en af de små mænd får et prik med stokken; han vælter som symbol på at blive høstet af "manden med leen". I baggrunden står præsten udenfor dødens hus, kirken, og får igen noget at lave.
En fortolkning kunne også se en samfundskommentar i hvordan døden er fremstillet som en velstående laps, som skalter og valter med de almindelige mennesker.
0 comments:
Send en kommentar