Logo sommerfugl

lørdag den 5. december 2009

Foie gras - for sadister

Foie gras, mad for sadister

Etikken omkring hvordan husdyr opdrættes til menneskeføde kan ofte være diskutabel, men i det mindste søger ejerne at undgå syge dyr. Det giver jo også økonomisk mening, da disse er sværere at sælge. Produktionen falder, og penge spildes.

En speciel undtagelse er foie gras, hvor gæs tvangsfodres på en måde som fører til en sygdom. Fedtlever. Det syge organ regnes for en delikatesse. Her er det ikke engang plausibel mulighed for at foregive at dyrene behandles godt.

Bevidst at påføre sygdom og lidelse må kaldes for sadisme. Også at købe produktet. Og nyde det. Sadisme.

Jeg tror ikke på at gæssene er masochister.


2 comments:

Deborah sagde ...

Det er skrækkeligt, at mange mennesker kan nyde noget, der er fremstillet på så grufuld vis. Jeg fatter det slet ikke.

tosommerfugle sagde ...

Sadismen er jo dog pakket grundigt ind....

For det første ved at rigtig mange forbrugere anstrenger sig for ikke at tænke på fødevarerne ud over det produkt som ligger klar på hylden eller disken. De ville f.eks. ikke kunne holde ud at være med til slagtningen af den kylling som ender i køledisken.

For det andet ved en sejlivet kulturel forstilling om at det med lidelser og følelser kun gælder for mennesker. At dyrene er er instinktstyrede automater, hvor der ikke gælder andre værdier end deres nytteværdi.

Det kommer bl.a. af "belejlig" tolkning af bibelen. Som første mosebog, kapitel 1, vers 26-28 siger det:

Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«

Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«


For en bibeltroende er alt tilladt i forhold til dyrene....

Logo sommerfugl