Logo sommerfugl

lørdag den 2. august 2008

Et blog-år gik

Retten i Vordingborg

Mig i forlokalet
Jeg er forarget lød titlen på denne blogs første indlæg, for ét år siden. Det var dagen før jeg blev retsforfulgt, med et anklageskrift som jeg er næsten enig i, altså lige bortset fra at jeg mener at anklagemyndigheden misbrugte loven. Ingen paragraffer forbyder selvmord, men kræver at hjælpe nogen som er i livsfare. Jeg hjalp ved at give min kæreste støtte til det allersidste, og plads til at gøre hvad hun måtte gøre. Det havde netop ikke været en hjælp at umyndiggøre hende, påtvinge hende et liv der ikke kunne leves. Min samvittighed havde det fint; som jeg sagde ved hendes begravelse var jeg stolt af at jeg også var der for hende til sidst.

TV-avisen

Bloggens basis var at forsvare mig og min etik offentligt, når staten anfægtede mit moralske stade. Sagen vakte debat sidste år, samt en vis medieopmærksomhed. Jeg forudså muligheden for at blive dømt, og anke sagen. Så havde debatten kørt videre, en tiltrængt debat. Jeg blev i stedet frifundet, på præmisser der viste at dommerne anstrengte sig meget for at lade mig gå fri, uden at gå ind i konflikten mellem etik og lov. Selvfølgelig var jeg glad over at blive frifundet, men desværre medførte det at debatten hurtigt gik i sig selv igen. Jeg følte selv at jeg var klar til at køre en principsag, men det ville næppe have været "bekvemt" for systemet. Jeg havde bred folkelig opbakning til at kunne udfordre den menneskefjerne tolkning af loven.

Ekstra Bladet: Derfor lod jeg min kæreste dø - Moralen vandt i retssalen

Projektet med bloggen var dog ikke tænkt kun i forhold til min egen sag, selv om den havde fået en noget anden funktion hvis sagen havde kørt videre, den offentlige debat kommet rigtigt igang. Jeg mener at samfundet stadig har brug for at acceptere at døden er en naturlig del af livet, og at der er enkelte tilfælde hvor døden ikke er det værste der kan ske. At det kan være en næstekærlig handling at acceptere at døden må fremskyndes, og handle derefter. Hverken døden eller livet bør være noget der føles som noget hæsligt, tværtimod skal begge dele være værdigt og smukt.

Derfor er det mig naturligt at fremhæve det smukke, også omkring døden, velbegrundede selvmord, og aktiv dødshjælp. Lovene er generelt udmærkede, men der er tilfælde hvor der er noget som er vigtigere. Menneskelighed og næstekærlighed.

Jyllands-Posten: Det havde været nemmere at lyve

9 comments:

anjoe sagde ...

Du har nået rigtig meget på det år, Johnnie, og jeg håber, at du tager nogle flere "sæsoner", for der er i den grad brug for mennesker som dig. Du bærer rundt på personlige oplevelser, har en bredere indsigt samt en nysgerrighed efter at finde mere om dette emne, der deler vandene, og som nogle prøver at tørre ud. Og meget vigtigt er, at du er rigtig god til at formidle oplysningerne, så at man ikke behøver en større videnskabelig eksamen for at fatte dine skrevne ord ;-)

God vind med dit liv, Johnnie, og tak for et lille års blogbekendtskab...

silhuet sagde ...

Jeg bliver simpelthen så rørt, at det er svært for mig at komme med nogle pricipielle eller moralske overvejelser.
Undskyld.

Men jeg kan læse, se og mærke, at du handler med hjertet forrest, at du vælger den hårde vej gennem livet med kærligheden foran foruften (det er ikke to mdsætninger, men ind imellem må man vælge), og det er større end stort.

Tak fordi vi må læse med

tosommerfugle sagde ...

Mange tak for ordene :-)

Og jeg regner da ikke med at holde op lige med det første, det er jo et projekt som giver basis for at være ganske filosofisk, uden at skille det konkrete plan fra det abstrakte. Probelmet er jo at den abstrakte generalisering for ofte ikke kan rumme virkelighedens dilemmaer.

;-)

silhuet sagde ...

Øhhh blev min kommenatr fra i går spist??? 8O

Nå men det var noget med at sætte hjerte foran hjerne, noget med sort og hvid - rigtigt og forkert, der ikke er modsætninger men brugbare i hver sin sammenhæng og til hver sin tid.
Det var noget om at du sætter kærlighedens lov over juridik paragrafrytteri.
Og det kan vi alle lære noget af.
Tak
Og knus

tosommerfugle sagde ...

Undskyld Louise, jeg så mig åbenbart ikke helt for i går aftes, så jeg havde ikke set din kommentar.

Jeg tror at det er et dilemma som er svært at forholde sig til, uden selv at have stået i situationen. Så blev lovens generelle principper til noget ubrugeligt. Det fornuftige blev at følge kærligheden, og så var den sådan set ikke længere. Meget rationelt og dybfølt. Loven søger at være generel, ikke rationel. Derfor var den ikke vigtig, ikke anvendelig, måtte jeg konstatere.

Svarene var enkle at finde, når spørgsmålene kom nær.

Tak for de varme ord - og knus!

Anja ligenu sagde ...

Jeg er så glad for at kende dig Johnnie! Tak fordi du er der - du er et fantastisk menneske! Knus, kram.

tosommerfugle sagde ...

Mange tak!

Jeg kommer til at tænke på en betragtning fra et kursus engang. Når noget lægger mærke til noget godt i andre, er det fordi de genkender det fra sig selv. Det ser jeg ofte illustreret tydeligt.

Med andre ord, tak i lige måde, Anja! Kram.

Anja ligenu sagde ...

Johnnie. Vi spejler os i andre for at se os selv - vi skabes i relationen, i interaktionen. Derfor er det vigtigt at vælge hvilke spejle vi træder ind foran - og huske på at de er vores redskab. Til låns. Vi ejer ikke vores spejl - vi ejer ikke engang det vi ser;-)

Det var vel også derfor at du kunne sætte fri, dengang.

Kram!

tosommerfugle sagde ...

Vi ejer ikke, netop. Vi har hvad vi giver, hvad spejlingen giver, hvad vi gav slip på, ikke knuger. Når troldspejlet derfor ikke splintres, kan vi i interaktionen se hinanden, spejle og reflektere frit.

Ja, Ingelise og mig ejede ikke hinanden, derfor kunne vi give slip, give fri, uden derved at miste, uden at knuse i et knug. Sommerfuglene fløj.

Blidt kram!

Logo sommerfugl