Logo sommerfugl

fredag den 16. juli 2010

Et smil fra evigheden

Joseph of Vatopedi, en død munks smil

Billedet her viser den ortodokse munk Joseph of Vatopedi. Han ligger med et fredeligt og venligt ansigt, med et lille smil. Et smukt ansigt, der udstråler en harmonisk ro. Billedet er taget nogle timer efter hans død. En god og værdig død, for en gammel mand med svagt hjerte.

En del af historien, fra sommeren 2009, er at sådan så han ikke ud da de fandt hans lig. Da lå han med åben mund, på en måde som de andre munke ikke synes var passende til deres dødsritual, hvor han skulle ligge i centrum, utildækket. De prøvede at lukke munden på ham, men det lykkedes ikke. De gik videre med forberedelserne, der blandt andet indebar at den døde blev syet ind i sin kutte.

Da dette arbejde var overstået, og de kikkede på liget igen, havde den gamle munk fået det helt rigtige værdige ansigt, med det rolige og afklarede smil. Dette tolkede munkene som et tegn om at nu var Joseph of Vatopedi i himmelen, og vel modtaget af Gud. Og som et mirakel på vejen til at han måske bliver kåret som helgen.

Set fra en helt anden vinkel er det nu ikke så usædvanligt at ansigtstrækkene på en død falder i rolige folder. Når den døde "finder fred", som det lyder. Munkene vælger så at tolke det ind i deres religiøse forestillinger om døden og efterlivet. Derved får de en smuk historie ud af det. Og en bekræftelse af deres tro.

Joseph of Vatopedi, en død munks smil



0 comments:

Logo sommerfugl