Logo sommerfugl

lørdag den 12. september 2009

Ja til både aktiv livshjælp og aktiv dødshjælp

Helge Adam Møller
En af dagens nyhedshistorier er at det konservative folketingsmedlem Helge Adam Møller markerer sig som tilhænger af aktiv dødshjælp. Som han siger:
Hvorfor skal det være andre - samfundet, Folketinget, ministeren - som bestemmer, hvad der er bedst i den sidste fase af det enkelte menneskes eget liv? Mit liv er mit eget, ikke statens.
Og det er jo helt rigtigt.
Tove Videbæk
På den anden side advarer partiets kandidat til EU-parlamentet, Tove Videbæk (med en stærkt kristen baggrund), mod en legalisering. Hun foretrækker "aktiv livshjælp", manifesteret gennem at satse på øget palliativ pleje. Yderligere 50 hospice pladser, og palliative teams på sygehusene med fokus på at holde døende patienter smertefri. Her er det værd at bemærke at Tove Videbæk er landsformand for Hospice Forum Danmark.

Selvfølgelig er der brug for god palliativ pleje af døende, hvor hospicerne står for et stort fremskridt. Dette er ikke på nogen måde noget der er i stedet for behovet for legalisering af aktiv dødshjælp. Sammenhængen viser at Tove Videbæk ganske enkelt helt har misforstået hvad aktiv dødshjælp handler om.

Hun er heller ikke ene om, som modstander, at søge at gøre debatten om aktiv dødshjælp til et spørgsmål om at vi da skal undgå at døende patienter ligger i kraftige smerter til det sidste. Det ville da bestemt være en situation hvor tanken om aktiv dødshjælp kunne komme ind i billedet. Og en situation hvor lægerne står klar med mere og mere heftige bedøvelser.

Det er reelt ekstremt sjældent at en døende patient får lov til at ligge og skrige af smerte. Derfor er det så bekvemt for modstandere af respekt for en døendes ønsker, at henvise til at lægerne da næsten altid kan bedøve smerterne. Om ikke andet ved at bedøve hele patienten, mens de venter på at døden indtræffer. Det kaldes også for palliativ pleje.

Erfaringer fra lande og stater som tillader en form for aktiv dødshjælp viser på den anden side tydeligt at det kun er et mindretal af sager hvor smerter er en afgørende faktor for det frie valg. Kernepunktet er noget helt andet. At liv ikke er det samme som biologisk overlevelse.

Patienterne stiller krav om at livets afslutning bliver med fokus på at have det så godt som nu muligt. Det har givet øget fokus på palliativ pleje og hospicer. Livskvalitet og værdighed har prioritet over livslængde. At visne halvbedøvet i en seng tæller ikke som et gode. Hellere sige livet og familien ret farvel.

Et dødsleje

Det ses også at en stor del af dem som faktisk får udleveret en dødbringende dosis medicin (normalt pentobarbital), ender med at dø uden at bruge denne forsikring. Det gav dem stor ro og tryghed at de havde muligheden. En bedre livsafslutning - og så døde de stille og roligt.

Det tyder endda på at aktiv dødshjælp faktisk forlænger livet i mange tilfælde. Uden at have muligheden er der mange som vælger et selvmord, mens de stadig selv har fysiske og mentale resourcer til det. Før deres grænse egentlig er nået. Desværre alt for ofte via dårlige metoder som at lade sig køre ned af toget, eller springe fra stor højde. Eller måske bliver de fundet et godt stykke tid efter at have hængt sig. Det kan blive ret uhyggeligt for omgivelserne.

Når trygheden er der, er det meget nemmere at sige "I morgen er der atter en dag". Eller vurdere at nu er tiden kommet.


0 comments:

Logo sommerfugl