En aktuel nyhedshistorie, der inspirer til reaktioner med forargelse, handler om en påstået selvmordsbølge hos France Telecom. Siden starten af 2008 har 23 af selvskabets medarbejdere taget deres eget liv; dertil en række selvmordsforsøg. Og det lyder jo også græsseligt. Forholdende på arbejdspladsen har været nævnt i afskedsbreve, og der har endda også været enkelte selvmord i arbejdstiden.
Da France Telecom nu har ca. 100.000 ansatte, er der dog grund til at kikke lidt mere på statistikkerne.
Selvmordsrater opgøres normalt pr. år og 100.000 mennesker, for at gøre tallene sammenlignelige. Ifølge WHO er den franske selvmordsrate 26,4 for mænd, og 9,2 for kvinder. Det vil sige 17,8 for en gruppe med lige mange af hvert køn.
De 23 selvmord i France Telecom var over en periode på ca. 18 måneder. Det vil sige 15,3 pr. år. Ud fra en usikker antagelse om at France Telecom har et sammenligneligt antal mænd og kvinder ansat, vil det sige at selvmordsraten blandt France Telecom umiddelbart er lavere end blandt befolkningens gennemsnit. Og der er heller ikke sket nogen stigning i selvmordsraten i de senere år. Hovsa. Det lyder ikke så slemt endda.
Men statistikker skal jo omgås med stor varsomhed for ikke at opfylde den berømte talemåde: "Der er tre slags løgn: løgn, forbandet løgn og statistik". Det kommer jo af at statistikker meget ofte er et primært redskab, når nogen vil få det til at se ud som om deres holdning er en entydig sandhed.
Det forekommer relevant at tage aldersfordelingen med i regnskabet. Selvmordsraten er helt klart højere blandt unge og ældre. Med andre ord er den lavere på arbejdsmarkedet. Jeg kender ikke aldersfordelingen hos France Telecom, men tør godt gå ud fra at netop unge (teenagere) og ældre (pensionister) ikke fylder ret meget. Derudover er der jo en væsentlig statistisk usikkerhed, når tallene dog ikke er større.
Med kortere ord vil det sige at selvmordsraten hos France Telecom ikke afviger klart fra Frankrig i øvrigt.
Jamen, hvad handler sagen så om? Privatiseringen har medført effektiviseringer, nedskæringer, mange omlægninger og stress. Og selvfølgelig er der forhandlinger og uenighed mellem fagforeningerne og ledelsen. Der skal nok passe at en hel del medarbejdere er kommet under større pres end de har det godt med. Fagforeningerne ligeså. Derfor råber de op. Spiller skandale-kortet.
Når det handler om at skaffe medieopmærksomhed og store overskrifter, fungerer det jo altid godt at dreje fokus mod noget med selvmord. Det ses jo tydeligt når en "lille" fransk arbejdsmarkeds-historie får international opmærksomhed.
Jeg synes at fagforeningerne groft misbruger statistikken, deres tal er for nemme at forklare, og derved står de til at tabe deres kortvarige mediemæssige fordel. Desværre er det helt karakteristisk at medierne gladeligt bider på, atter engang typisk uden at bedrive reel journalistik.
De elsker jo at overtræde etiske retningslinier om ikke at overforenkle selvmord.
- DR P3:
Selvmord på stribe hos fransk tele-gigant - Jyllands-Posten:
Selvmordsbyge rammer fransk koncern - Berlingske:
Selvmord i teleselskab på ministerplan - Politiken:
Fransk teleselskab ramt af selvmord - Dagbladet.no:
Selvmordsbølge i fransk teleselskap - Unfiltered Perception:
Selvmordsbølge i fransk teleselskap – eller kanskje ikke? - BBC:
French unease at telecom suicides - The Guardian:
Wave of staff suicides at France Telecom
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar