Dødshjælp - "Vil du holde puden?"

Jeg husker en skovtur sammen med min kæreste. Vi gik på en sti og nød omgivelserne, og hinanden. Pludselig så vi en smuk og metallisk farveglinsende bille. Jeg tror at det må have været en grøn guldbasse:

Den sad nu ikke på en blomst, men lå på stien. Alvorligt skadet, og kunne blot bevæge et par af lemmerne lidt. Det er ikke en ret stor antropomorfisme at sige at den var ved at få en lidelsesfuld død.

Ingelise var hurtig. "Træd på den! Du bliver nødt til at mase den". Hun brød sig ikke selv om at gøre det, og vidste at jeg var mere "hårdhudet". Så jeg gjorde hvad der måtte gøres. Ingelise kikkede væk, og spurgte om det var overstået. Og vi gik videre mens vi snakkede om det. Hvis hun havde været alene, er jeg overbevist om at hun havde gjort det selv. Ikke fordi hun ville, men fordi der ikke var noget bedre at gøre.

Hvad vi end havde gjort - eller ej - ville det være vores valg hvilken skæbne guldbassen fik. Netop også hvis vi flygtede.

Situationen minder mig om et manipulerende spørgsmål som modstandere af aktiv dødshjælp nogle gange kaster ind i en debat, i et forsøg på at afspore den.

"Vil du holde puden?"

Der er jo ikke nogen som seriøst går ind for at en god form for aktiv dødshjælp er kvælning med en pude over hovedet. Denne metode kan højst være en hård nødløsning i en meget sjælden og ekstrem situation.

Tanken om at skulle overvinde en døende krops instinktive panik og modstand mod kvælningen er selvfølgelig barsk. En endog særdeles ubehagelig tanke. Men hvis situationen nu er ekstrem og desperat nok, uden noget bedre end at få sat det punktum. Døden hurtigst muligt.

Gothic Skull Pillow Case

Ville jeg kunne holde puden? Det tror jeg godt. Det ville være voldsomt ubehageligt, og ville kræve en stålsat overbevisning om at gøre det rigtige, i situationen. Altså at det ville være værre ikke at gøre det, og at jeg handlede efter den døendes erklærede ønske. Jeg har dog fuld forståelse for at de fleste viger tilbage for tanken. Ikke tror sig i stand til det, men blive handlingslammede. Det er også den uetiske pointe ved det manipulerende spørgsmål. At inaktivitet ikke er en synd.

Et mere reelt spørgsmål er om du ville hindre mig i at holde puden. Sige stop, du er altså nødt til at lade den døende lide så længe det nu måtte vare. Om du ville melde mig til politiet bagefter, kræve mig dømt for mord. Jeg kunne jo få problemer med straffeloven, men ikke med samvittigheden.

Eller om du måske ville være lettet, kikke væk i din sjælekval, og spørge: Er det overstået?

Senere måtte Ingelise selv søge døden. Hun tilbød mig at kunne flygte. Jeg blev i huset.

Se også:

Hvis selvmordet havde krævet min deltagelse

At give slip

Slip den fri

Erle perle, trif traf truffet

Lise-Lotte Norup: Jeg skulle have slået mor ihjel

Julie Kenyon tog sig af sin bedstemor

Stolt Ray Gosling dræbte sin elsker

Passiv dødshjælp, aktiv glidebane