Vejen op? Vejen frem?
mandag den 20. februar 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Solskinsstemningen omkring to sommerfugle blev til en tragedie og selvmord. Og en retssag mod den anden sommerfugl for ikke at kræve at hun skulle lide videre. |
4 comments:
Jeg hører næsten en Guds undertrykte latter mens han ser på og morer sig over sine skabningers begrænsninger i kombination med deres ukuelige nysgerrighed og forestilingsevne, deres længsel og vilje.
Mon mennesket ønsker stiger? Måske giver kampen og fantasien mere indhold til livet, sammenlignet med at finde løsninger...
Hvis målet er nået, bliver det svært at finde sig en ny længsel at gøre til sin mening med livet?
Ja, mennesket er da vild med stiger. Ellers ville vi da aldrig være kommet til månen - eller alle de andre videnskabelige landvindinger. Videnskabsmanden er villig til at sige at de 7000 gange han tager fejl er et positivt skridt på vejen til at finde ud af hvad der så er sandheden..... jeg er total optimist på det punkt. Der skal nok komme nye udfordringer, selv om man har løst dem som stod først for. Det er 100% sikkert. Men problemer kan aldrig løses ud fra den samme opfattelse der skabte dem, som Albert Einstein vældig kløgtigt har sagt.
Det må være en bestemt kompliceret psyke du har i tankerne, ikke mennesket generelt :-)
På det eksistentielle plan ser jeg nu ikke noget tegn på at mennesket er vild med stiger. Tværtimod. Der bokses med tilsvarende problemstillinger generation efter generation, hvor livet endda ser ud til at blive mere og mere kompliceret at leve.
På det teknologiske plan er det jo noget ganske andet, her har vi strukturerne til at bygge videre på hvad andre har forsket og udviklet sig frem til. Men det præges dog i stigende grad af at stigerne skal bruges til at undslippe det bjerg af affald, som produktionen af stiger medfører.
Så er der mere bæredygtighed ved maleren i hullet. Han kan male sine drømme, og finde livsindhold derved. Hvis han undslap sin lille verden, kunne han risikere ikke at kunne male...
Send en kommentar