Logo sommerfugl

tirsdag den 7. februar 2012

Pest eller kolera? Vælg dog chokoladen!

Nu må du beslutte dig! Rød eller blå blok?
Pest eller kolera. Valget er dit! - Tegning: Bob Katzenelson

Valget mellem pest og kolera kom engang op i en gruppe hvor vi snakkede om livets besværligheder, ud over det trivielle. Tilværelsens tilbagevendende dilemma om at måtte vælge, også selv om valgmulighederne ikke er tiltalende. At lade være med at vælge er ligeså meget et valg, så den går ikke. Livet består af konstante tilvalg, som også er fravalg. Og omvendt.

Frustrationen over at måtte vælge mellem pest og kolera blev mødt med et rigtig godt spørgsmål:
Jamen, hvorfor vælger du ikke chokoladen?
Gode spørgsmål er jo kendetegnet ved at det er svært at finde gode svar. Selvfølgelig ville vi da gerne, men:
Hvor er chokoladen?

Chokolade-kage med sommerfugle
Not So Humble Pie: Mini Chocolate Butterfly Cake

Snakken blev drejet til at kikke på mulighederne for at gøre noget godt for sig selv gennem et positivt valg, i stedet for at føle sig tvunget til at tage enten pest eller kolera. Selv om chokoladen måske ikke ligger lige foran snuden, er den der et eller andet sted. Altid. Den kan være svær at få øje på, men det er ikke nogen god grund til at nøjes med at vælge mellem pest og kolera.

Hvem tvinger os til at vælge mellem pest og kolera? Hvem andre end os selv? De negative valgmuligheder opstår ud fra at sidde fast i en rolle, hvor det bliver til en "pligt" at udfylde denne. Valget af chokoladen udgør en risiko, fordi den ofte ligger udenfor rammen. Hvad vil de andre dog ikke tænke? Kan selvet udholde at chokoladen har ligget der i overflod, på den anden side af rækværket? Får vi lov til at gøre noget godt for sig selv? Tør vi?

Den der vælger chokoladen kunne endda risikere at blive skældt ud for at være egoist. Selvfølgelig skal vi ikke rive chokoladen ud af hænderne på andre, men de vil da oftest glæde sig med dig, hvis du finder chokoladen. Hvis du ikke selv siger nej til at vælge chokoladen. Hvis de ikke under dig den, har du måske allerede valgt både pest og kolera.

Chili chokolade muffin -- It's to die for: Chocolate Muffins With Chili Spice Recipe

Det kunne endda tænkes at chokoladen gemmer sig i hvad der ellers føltes som pest. Eller som kolera. Den positive side er der, også selv om chokoladen måske er krydret.


13 comments:

Janne Møller Olsen sagde ...

:-)

Nårmen, jeg vælger chokoladen, så. Når jeg har fundet den.

tosommerfugle sagde ...

Måske er chokoladen netop der hvor du ikke kikker?

Janne Møller Olsen sagde ...

I know. Det er klogt sagt :-).

tosommerfugle sagde ...

:-) Mange ting er nemmest at finde for den der ikke leder.

Charlotte sagde ...

Jeg tror ens smagsløg udvikler sig livet igennem, men det er helt sikkert, at jeg på et tidspunkt ikke anede hvad min chokolade var. Lang proces....
Så kan man sige, at det der med at vælge chokoladen jo lyder helt rigtigt og er et billede på at være sig selv. Problemet med den pointe er, at det der "vær´ dig selv" i sig selv kan lyde som et udsagn fra "drejebogen til det perfekte liv".

Rækkevidden af at være sig selv er imidlertid så uoverskuelig at den slet ikke kan være i nogen drejebog overhovedet og for mig handler det i hvert fald om at kunne tåle at være i det uoverskuelige. At turde tro på at den chokolade jeg vælger er den rigtige, selv om det er en absolut ukendt variant som ingen af mine venner og i min familie rigtig kender til eller bryder sig om. Det er lige i den situation man kan komme til at forveksle hvad der er pest og kolera, og hvad der er chokolade. Men går man efter den chokolade, som man måske skal hænge helt ud over klippekanten med hovedet nedad for at få fat på, fordi det er lige præcis den variant man vil have, så er der også både næring og nydelse i den.

tosommerfugle sagde ...

Den perfekte chokolade prøver jeg jo heller ikke beskrive, for det kan der netop ikke skrives en drejebog til. Det er helt rigtigt at "vær dig selv" meget nemt kan strande på at der ikke rigtig er en klar bevidsthed om hvad det der "sig selv" egentlig er for noget. Måske blev smagsløgene vænnet til den pålægschokolade som ligger i at leve op omgivelsernes forventninger, og de gloriepudsende drejebøger, der søger at udtrykke det som 10 nemme trin. "Sådan skal du gøre for at set lyset".

Springet ud i det uoverskuelige, tror også jeg er et afgørende faseskift. At der ikke er nogen facitliste, ingen pointskala, ingen rangorden. Hvor skal trygheden så komme fra?

Måske bliver erfaringen at pålægschokoladen blokerede for at træne smagsløgene på vanskeligere varianter. Ikke fordi den var dårlig; men åbnede øjne kan jo som bekendt ikke lukkes igen.

Når der sættes ord på, som jeg jo ynder, er der en stor risiko for at det kommer til at lyde "for nemt". På den anden side er noget af det mest selvbekræftende troen på at det er svært.

Et citat fra Jonathan Livingston Seagull, en god lille bog af Richard Bach:
"To fly as fast as thought, to anywhere that is, you must begin by knowing that you have already arrived..."

Lyder det nemt eller svært?

Charlotte sagde ...

Smukt citat der vækker genklang som noget sandt og genkendeligt. Kender filmatiseringen af bogen om Jonatan L. Havmåge.
Og man kan jo sige, at når man mærker "at noget ønsker at blive født", så er forudsætningen at der før dette er sket en undfangelse efterfulgt af en graviditet af en vis varighed. Undfangelsen er måske det mest mystiske og afgørende øjeblik.... selv om man måske ikke engang ved det, når det sker. Fødslen derimod, den mærker man helt sikkert :-)
Nå..... der kom jeg vist lidt langt væk fra chokoladen....

tosommerfugle sagde ...

Fødslen kan vende verden på hovedet, ja. Også uden rigtig at vide hvad der var på vej, kunne det mærkes længe før der var karatespark i underlivet :-)

Undfangelsen er vel blot en blandt mange, det er helt normalt at der spirer noget, som bare ikke får næring til at vokse. Underernæring kan stoppe muligheden for vækst.

Langt væk fra chokoladen gør jo ikke noget, der er jo også andre metaforer på karusellen :-) Hyp!

Peter sagde ...

En kollega i betonchaufførskuret fandt på en god lærersætning for det vi i bogstaveligste forstand føler vi nogle gange er udsat for: "Står du i mudder (eller lort) til halsen, gælder det om ikke at hænge med hovedet":-) Meget banalt måske, men bruger den ofte. Den kan sågar vendes om: "Hænger du med hovedet, så hop i mudder til halsen" Viljen til at se chokoladen kan bestemt fremprovokeres af ydre omstændigheder. Så måske er forskellen på mudder, lort eller chokolade stemningsbestemt. Man føler sig jo pænt i live når man nyder en god mørk chokolade, og en naturlig dødsangst i mudderpølen kan vel hjælpe en til et fornuftigt handlingsmønster,- hjem til chokoladen.
Det blev vist lidt tegneserieagtigt, men jeg kan godt lide tegneserier, og elsker chokolade.:-)

tosommerfugle sagde ...

Lort til halsen kan ganske rigtigt hjælpe med at finde ud af hvilke problemer som er de væsentlige. Så det har bestemt sine fordele. Mange tænker heller ikke på at sommerfugle spiser mere end nektar!

Det minder mig om denne søde lille historie, som lige passer til årstiden:

A little bird was flying south for the winter. It was so cold the bird froze and fell to the ground into a large field. While he was lying there, a cow came by and dropped some dung on him. As the frozen bird lay there in the pile of cow dung, he began to realize how warm he was. The dung was actually thawing him out! He lay there all warm and happy, and soon began to sing for joy. A passing cat heard the bird singing and came to investigate. Following the sound, the cat discovered the bird under the pile of cow dung, and promptly dug him out and ate him.

Moral of the story:
1. Not everyone who shits on you is your enemy
2. Not everyone who gets you out of shit is your friend
3. And when you’re happy in deep shit, it’s best to keep your mouth shut!


"Intet er så galt at det ikke er godt for noget"
lyder jo et gammelt ordsprog.
Den modsatte talemåde er nu også sand:
"Intet er så godt at det ikke er galt for noget"
:-)

Moralen i sådanne leveregler skal selvfølgelig tages med et gran salt - eller en stor kop varm chokolade!

Mere alvorligt er det da en rigtig god læresætning det med ikke at hænge med hovedet. Så kommer verden til at se trist ud, og så kan det virkelig hjælpe at minde sig selv om at løfte blikket.

Peter sagde ...

Viste ikke det om sommerfugle:-) Men selv de smukkeste væsner har jo hemmeligheder der ikke lige har fundet plads på DR's 20:00 sendeflade:-)
Burde faktisk stå i kvindemanualen for ugifte mænd He He!
Nå! Men den findes jo heldigvis ikke,- manualen:-)
Husker en scene fra filmen "Good Will Hunting" hvor en psykolog mindes sin afdøde kone ved at huske at hun vækkede sig selv om natten ved lyden af sine højlydte prutter! Psykologen kaldte det "the good stuff" i mindet om konen. Og han savnede hende virkelig, virkelig.
Da jeg selv er single, glæder jeg mig naturligvis sindsygt,- Øhh på de giftes vegne, forståes:-):-)
Det med at løfte blikket er jo relevant for de fleste krisesituationer. Omvendt havner man vel ude mellem stjernerne hvis man bliver ved længe nok. Og så slår sanserne bare ikke til længere. Så er det man bliver religiøs, astronom eller kvantefysiker. Og vi betonchauffører tar helst kun små skridt i det glatte føre:-), så jeg hæver kun blikket dertil hvor de nære ting stadig har betydning. Ved ikke om det er sådan det fungerer, men jfr moralen i historien, tier jeg lige stille nu:-)
Mvh
Peter

tosommerfugle sagde ...

Det kan være sundt at spise lort - for nu at være politisk ukorrekt, men videnskabeligt korrekt.

Her tænker jeg ikke kun på hvordan sommerfugle får livsvigtige salte og næringsstoffer herfra, men også for menneskers sundhed. Pointen er at en skæv tarmflora kan give sygdomme, på grund af problemer med fordøjelse og optagelse af næringsstoffer. Vi lever i sund symbiose med en masse bakterier, men de skal jo så også lige være der. Her kan en "transplantation" af fækalier være en nyttig behandling. Eller med de mere farverige ord "at spise lort". Se f.eks. Videnskab.dk artiklen:
Bæ-transplantation helbreder modbydelig diarré

Det er lige med at kunne anerkende at chokoladen netop kan være det som de "sippede" tror er både pest, kolera, og en masse andre sygdomme.

Faktisk findes der "manualer", som søger at "hjælpe" mænd med at ransage kvindesind, men de har det med at hænge fast i lyserøde stereotyper. Her kunne det være mere værd at kende hendes smag i chokolade, også når hun bedst får dækket sine behov på steder som hun måske ikke selv vil tro på er det lækreste :-)

Måske er det også noget i den retning som er den dybere pointe med mindet fra "Good Will Hunting", hvor det må handle om prutter som konen klemte inde bag stramme balder, mens hun var vågen. Det er ganske befriende når de får lov til at komme ud, også selv om hun blev forstyrret....

En betonkanon på glatis er jo i høj grad en situation hvor det er nødvendigt at holde fokus på det helt nære. Men heller ikke her hjælper det at glo lige ned i jorden, den farlige is er den som er du ikke er kommet til endnu.

Husker forresten en mørk vinteraften, med virkelig spejlblank isslag. Jeg morede mig at liste afsted, og med hvor lidt der skulle til for at skride. Så jeg blev lidt overrasket ved at blive overhalet af en stor benzintankvogn, som kørte med en fart der snarere var afpasset efter almindeligt våd vejbane. Han overlevede! :-)

Det løftede blik skal da bestemt ikke se bort fra det nære, men det er nu også nyttigt at forholde sig til vejen fremad....

Forresten - katten i historien var fuglens redningsmand. Ellers ville fuglen være frosset ihjel indeklemt i en stor kolort. Så var det da værkelig bedre at være lykkelig lige til sin død! Og gøre katten glad, også :-D

Vanja sagde ...

Det værste er (for mig) ikke at vælge. Der vil altid være noget, du vil fravælge, i det øjeblik du vælger, men at lade skæbnen bestemme og bare flyde med, er nok det værste. Har du så valgt forkert, jamen så må du bare springe op på hesten igen, selvom ”det er et æsel”…

Logo sommerfugl