Kære lille Mormor
tillykke med din fødselsdag
Og gid at det må gå hende vel
gå hende vel, og gå hende vel
Og gid at det må gå hende vel
i mange, mange timer
i mange, mange timer
Hun skal leve, hun skal leve,
hun skal leve kort hurra!
For hun er så old, og så ynkelig ser hun ud!
tillykke med din fødselsdag
Og gid at det må gå hende vel
gå hende vel, og gå hende vel
Og gid at det må gå hende vel
i mange, mange timer
i mange, mange timer
Hun skal leve, hun skal leve,
hun skal leve kort hurra!
For hun er så old, og så ynkelig ser hun ud!
Der Spiegel: Wo wohnt das Böse im Schland?
Åh ja, hende ku' vi li'
åh ja, hende ku' vi li'
åh ja, hende ku' vi li'
hun kom i glas og ramme!
åh ja, hende ku' vi li'
åh ja, hende ku' vi li'
hun kom i glas og ramme!
af Jini Hedblom
Mitt bidrag hit till vårsalongen är en fundering över hur vi människor lever som OM vi ska dö ej som ATT vi ska dö. Det tror jag påverkar hela vår inställning till tiden. Att ha döden som klangbotten i livet tror jag kan hjälpa oss att leva i en större medvetenhet.
Nyere opslag
Opslag
2 comments:
Det er sjovt.... jeg har lige netop skrevet et ironisk indlæg om aldersforskækkelse på mit arbejde.
Min far hævdede med stolthed fra han var måske 60 år, at han var gammel. Alle andre på hans alder ville kaldes "ældre", men hans pointe var, at den grammatiske bøjning jo var: Gammel, ældre, ældst plus, at han mente, at det var et faktum at hans fødselsattest fortalte, at han var ved at være ret gammel, og at det i øvrigt ikke havde noget at gøre med graden af friskhed eller ungdom i sindelag. Den mentalitet har jeg taget til mig. Det er mig der er midaldrende ikke dem på 60 som ellers ofte omtales på den måde. Vi bliver statistisk ikke 120 år, men omkring 80.
En ting er den enkeltes egene forfængelige grunde til at ville unddrage sig sin faktiske alder, hvad der er langt værre er, at de offentlige myndigheder hopper med på denne omskrivning af virkeligheden og kalder alle over 60 for forskellige sjove versioner af "seniorer". Helt ærlig!! Man er jo faktisk med til at gøre det at være en gammel dreng eller pige til noget mindreværdigt på den måde. Hvad er der galt i at være gammel. Vi vil jo (næsten) allesammen gerne leve længe - så hører det ligesom med, at man også bliver gammel. Ik?
Alderscirkusset med hvornår et menneske er barn, ung, voksen, midaldrende, moden, ældre, gammel, oldsag er noget rod, ja.
Jeg ser den tidligere logik liggende i at barndom og alderdom (gammel) var de livsstader hvor mennesket havde behov for omgivelsernes støtte for at få et liv til at fungere. For 100 år siden var middellevetiden omkring 60 år og dem som var ret meget ældre var altså gamle (svage). Folk kom på aftægt når de skrantede, ikke mens de endnu var friske.
Derfor forvirringen om hvad vi skal kalde dem som er friske, selv om de er gamle nok til i gamle dage at have været blandt de gamle. Og det blev så "ældre", også fordi "gamle" i kraft af udviklingens hastighed tabte pondus, og fremstod som værende fastlåst i noget fortidigt.
Midaldrende ser jeg så som regnet efter at mennesket er voksent nok til at være selvstændig, altså omkring de 20 år. Det passer matematisk så nogenlunde omkring de 50 år, altså deromkring hvor børnebørn er noget almindeligt at have.
Derfor kalder jeg nok mig selv for midaldrende så længe jeg ikke er alt for tæt på de 60. Om jeg så vil kalde mig for gammel ved jeg ikke rigtig, det finder jeg ud af til den tid :-) I princippet kunne folkepensionsalderen være et sted at sige "nu er jeg sgu gammel", men koblingen mellem "gammel" og "affældig" gør at de fleste nøjes med at være "ældre" til de bliver kunder hos plejecentrene.
Men for nu at komme tilbage til bloggens tema, og indlægget her, er sagen jo så også at "gamle" er "sådan nogen der går og dør", og det kradser for nogen som ikke har et afklaret forhold til at de nærmer sig døden.
Som N.F.S. Grundtvig skrev i et salmevers:
Halvfjerdsindstyve er støvets år,
de stolteste strid og møje;
om firsindstyve en kæmpe når,
des mere han har at døje.
Dengang var 70 altså "meget gammel", men sådan føler nutidens syvtiåringer sig ikke rigtig. Sagt på en anden måde er en sammenhænge at det er "imponerende" når en gammel også er frisk og rørig. Men ellers bliver de jo ofte "kørt på lossepladsen", socialt set, så det er måske også der skoen trykker omkring at sige "jeg er gammel".
PS. Dags dato var min mormors fødselsdag, og hun døde kort efter. Det sidste lange stykke af sit liv kunne hun ikke meget andet end at vente på at dø. Så det var ikke nogen trist dag, da hun endelig fik fri.
Send en kommentar