Do not stop pretty boys

Nå, nu er der vist ved at komme ro på denne sag, tid til et blog indlæg om den......

To HF studerende kedede sig i en dansk-time. De fandt nogle festbilleder som de syntes var grinagtige, og lagde dem ind i Facebook-gruppen "Stop Pretty Boys!" med teksten "Danmark vrimler med metroseksuelle pretty boy-fjolser". De gjorde grin med fyre som dyrker deres udseende, med tøj, selvbruner creme og voks i håret. Hø, hø. Også når det gælder humor, er smag og ubehag jo forskellig. Der blev hygget med at lave lidt fis. Fred være med det.

Men det gik i selvsving.

Det væltede ind med omkring 30.000 medlemmer, der skulle overgå hinanden i måske sjove, måske hadefulde nedrakkende bemærkninger. Det udviklede sig til racisme og homofobi. Til trusler og opfordringer til vold. Med billeder af identificerbare enkeltmennesker. Initiativtagerne kunne ikke styre gruppen, og forlod den.

Det blev til politianmeldelse af en ytring: "hitle han skulle ha haft lov til at slå alle bøsser ihjel så havde vi aldrig haft det her problem i dag...". Tilsyneladende en tilhænger af Hitler.

Hø hø. Det holdt op med at være sjovt.

Gruppen blev slettet, det sker ikke så tit i Facebook. Det ser ud til at nogen har sat så megen pris på den "uskyldige morskab til pøblen" at der blev startet en erstatning. Den er ikke blevet særlig populær.

Et eller andet sted går der en grænse i sandet, mellem drilleri og mobning, mellem sjov og forfølgelse. Og når der søges grænser, bliver de overskredet. Det gælder både for småbørn, teenagere og voksne. Hvem sætter de grænser, der søges? Svaret skulle jo gerne være "andre mennesker".

Men det går sådan at forsøg på at sige fra bliver mødt med protester om at det da bare er for sjov, og at den protesterende da bare kan fjerne sig. Det er da ganske normalt at svine andre til.

Og det er da et fænomen som er i vækst. Når det foregår via de sociale websteder, som Facebook, MySpace eller Arto, bliver det nemt sådan at webstedet som sådan betragtes som baggrund for problemet. Ansvaret flyttes fra dem som ikke kan finde ud af at behandle andre ordentligt, især når de ikke skal se dem i øjnene imens.

Det kaldes mobning. Til tider af den grove slags. Det kan gøre ondt, selv om det påstås at være i sjov.

Grovere eksempler ses f.eks. når der dukker sager op med at små grupper af teenage-piger bliver grusomme mod et offer. Ord og tæsk er ikke nok, der suppleres med ting som glasskår, glødende cigaretskod og urin. Hvor blev grænserne af?

Også i andre sammenhænge bliver det med respekt for sine medmennesker til noget der er ude af fokus. Typisk når TV dækker op med reality-shows. Eller når SMS-mobning kan nå offeret nærmest hele døgnet. Eller når en lynch gennem Internet knuser en som er udnævnt til at være skurk. En dumhed kan blive til et stempel der ikke kan gøres til fortid. F.eks. når en Koreansk pige der dummede sig omkring at hendes skødehund sked i et tog, blev til en offentligt udskældt person. Dog poop girl.

Det er blevet for billigt at være respektløs, at udpege og hakke på "grimme ællinger". Andegården gotter sig.

Rap, rap, rap.
Hak, hak, hak.

Se også:

Jantelovens 10 bud, og omvendt

Danskere er ... lykkelige racister (?!)

Pige med sommerfugleører