Et af de mest kendte og citerede gruk af Piet Hein handler jo om spøg og alvor, med disse ord:
Den som kun tar spøg for spøg og alvor kun
alvorligt
han og hunhar faktisk fattet begge dele
dårligt.
|
Min oplevelse er at det især er når en spøg modtages med reaktioner eller argumenter ud fra at tolke ordene med alvor, at afsender kan blive bekymret for at blive taget alvorligt. Men sagen er at det er en dårlig spøg, hvis den ikke egner sig til at se hvor meget af den, som holder i alvor. Fordi der ligger en sandhed gemt, eller det kunne være filosofisk interessant med en anden vinkel. Så de skulle da netop være glade for at jeg viser deres spøg den respekt, at se mulighederne for at det kunne bruges som mere end blot en spøg.
Eller måske fangede den anden bare ikke at svaret kunne være ment som en fortsættelse af spøgen, med en ganske bevidst dobbelthed omkring at belyse den med alvorens lys. Kun gennem at udforske denne dualitet kan ordene bruges til deres højeste formål, at vække tanker. Mener jeg. Ganske alvorligt, og dermed også med plads til at se den spøgefulde side. Altid.
Nyere opslag
Opslag
0 comments:
Send en kommentar