søndag den 4. maj 2014
Hvorfor skal retfærdighed være blind?
Et klassisk billede på princippet om retfærdighed er når den symboliseres ved en gudindefigur med bind for øjnene, en vægt til at veje til den ene eller den anden side, og et skarpt sværd. Retfærdighedens gudinde.
Men hvorfor er det egentlig at hun ikke må kunne se, for at træffe en retfærdig afgørelse? Den oprindelige symbolik er ret enkel, at hun skulle dømme uden skelnen til rig eller fattig, adelig eller almindelig borger. Meningen er at de priviligerede ikke skal dømmes mildere end andre.
Det er måske diskutabelt hvor godt det går med at overholde dette ideal, men jeg synes at det med blindhed bliver brugt på en helt forkert måde. Det bliver til teknisk juristeri når det udelukkende bliver til at se på om der kan argumenterse for at en lovparagraf overtrædes, uden hensyn til personen, situationen eller omstændighederne. Det kaldes retspositivisme, og kan ses som udtryk for at loven er "hellig", at retfærdighed udelukkende er et spørgsmål om at vurdere loven og måske sammenligne med tidligere domme. Kun ved udmålingen af straffen er der en chance for at "formildende omstændigheder" får betydning.
Måske får en person en "blid straf", som betinget fængsel, hvis det ikke vurderes at være i samfundets interesse at straffe hårdt. Desværre ødelægger politikere ofte denne fleksibilitet ved hårde love om minimumsstraffe. De vil fratage dommerne muligheden for at afpasse straffen efter eventuelle helt særlige omstændigheder. Det ses dog at dommerne meget ofte alligevel satser mere på at være "objektive" omkring at straffe selve handlingen, i stedet for at vurdere om der er sket noget menneskeligt forkert. Om nogen blev udsat for skade, eller risiko derfor.
Problemet er dog, synes jeg, at det medføre at personer bliver dømt som forbrydere, med kriminalitet på straffeattesten, også selv om de ikke har skadet nogen eller noget. Meget typisk ved en ting som at hjælpe mennesker med behov for at dø, omkring selvmord eller aktiv dødshjælp. Det er klart at der er behov for at vurdere den enkelte sag, om der er grund til at betvivle hensigterne, men dommerne burde have muligheden for at sige at når der ikke er noget offer, er der ikke nogen forbrydelse.
Blind retfærdighed er uoplyst.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 comments:
Send en kommentar