Den britiske fantasy-forfatter
Terry Pratchett kunne i december 2007 fortælle sine fans (og andre) at han var diagnosticeret med en sjælden form for
Alzheimers sygdom, i et indledende stade. Den bagerste del af hans hjerne degenererer. En barsk besked. Retningen er klar, selv om hastigheden er ukendt.
Derfor gav han ikke op. Der skulle skrives flere bøger, arbejdes videre på hans kendte serie
Diskverden (
Discworld). Holde dampen oppe så længe som muligt. Han søger behandlinger i håb om at kunne sinke sygdommens udvikling. Helbredelse er ikke nogen mulighed. Har udskiftet sine
amalgam (kviksølv) fyldninger i tænderne, det kunne
måske være af betydning. Han har doneret et stort beløb til forskning i Alzheimer's sygdom.
Terry Pratchett har også stået frem i medierne, og talt om sygdommen og dens udvikling. Bryder tabuer. Ingen grund til at sætte sig i en skamfuld krog, som mange med diagnosen ellers gør. Han har tænkt sig at blive ved med at råbe og skrige hele vejen ned. Uden at ville ynkes.
Skaderne begynder at markeret sig. Svært at finde ord. Lidt som en ordblind. Bogstaverne på tastaturet. En stor udfordring at tage slips på. Ved sidste Discworld konference, december 2008, læste han op fra en af sine romaner. Snublede over ordene. "Undskyld, skyggerne falder igen hen over siden. Undskyld". Begyndte forfra. Igen og igen. Skyggen blev ved med at komme i vejen. Publikum på randen af tårer.
Han har også måttet forholde sig til sin død, og vejen dertil. Havde allerede længe accepteret tanken om aktiv dødshjælp, eutanasi. Hans synspunkt er at når der helt klart ikke er noget "mig" tilbage, vil det være fornuftigt at skaffe sig af med resterne på en smertefri måde. Han har ikke brug for at hans krop lever efter at han er væk.
Hans holdning afspejler sig også i en scene fra Discworld bogen
Night Watch. Hovedpersonen,
Samuel Vimes, stødte på nogle nedbrudte sjæle.
And some were dead. Others were ... well, if they weren't dead, if they'd just gone somewhere in their heads, it was as sure as hell that there was nothing for them to come back to. The chair had broken them again and again. They were beyond the help of any man. Just in case, and without any feeling of guilt, Vimes removed his knife, and... gave what help he could.
Det skrev Terry Pratchett længe før han vidste at han selv kunne få brug for en handlekraftig hjælper.
Ved nytårstid blev han adlet,
Sir Terry Pratchett.