Da jeg startede denne blog valgte jeg at skrive under pseudonymet "tosommerfugle", uden ellers at røbe andet end fornavnet Johnnie. Baggrunden var at jeg imødeså muligheden for at blive dømt skyldig (måske med en blot symbolsk straf) for at jeg gav min kæreste rum til at begå selvmord, da det desværre blev hendes behov. Jeg var (og er) helt sikker i det etiske og menneskelige grundlag for min handlemåde.
Samtidig kunne jeg se at en kantet juristeristisk betragtning kunne give en domfældelse som jeg ikke ville kunne acceptere. Selv om jeg måske blot havde fået en betinget dom, tror jeg at jeg havde følt mig nødt til at anke sagen, med påstand om frifindelse. Derved ville jeg have sat spørgsmålstegn ved lovens anvendelse, og lagt op til en etisk debat. Jeg ønskede ikke at en sådan debat skulle sætte fokus på min person, og sagens konkrete detaljer. Det etiske spørgsmål skulle ikke presses i baggrunden. Mente jeg. Derfor medierne i stram snor.
Da jeg blev frikendt, gik debatten i stå igen. Jeg havde ærligt talt lidt blandede følelser. På den ene side var det tydeligt for mig at min argumentation omkring det menneskelige og følelsesmæssige gik igennem i retten. Senere hørte jeg at en tilhører oplevede at jeg "optrådte imponerende" ved min mundtlige forelæggelse. På den anden side kunne jeg blot give en af journalisterne ret i at det var en mystisk dom. Den snoede sig langt udenom etikken, og var baseret på at sagen ikke sås som tilstrækkeligt bevist. Lidt sarkastisk måtte jeg konstatere at retsplejen ikke giver mulighed for at anke på grund af utilfredshed med præmisserne for en frikendelse. Jeg havde håbet på en dom som kunne sætte præcedens. Med et skak-ord var resultatet
pat.
Det skulle nu ikke hindre mig i at blogge på basis af mit etiske og menneskelige ståsted, og fremdrage
sager som illustrerer dilemmaer omkring retten til at dø, aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab og hjælp til selvmord. Sager hvor døden ikke er det værste, men netop bliver til noget ønskeligt og næstekærligt. Så det har jeg hygget mig med. Efterhånden har jeg udviklet formen til at have en skarpere markeret kant, uden at vige tilbage for provokerende pointer.
Selv om jeg ikke er enig, kan jeg godt følge hvis nogen kunne føle at det er useriøst at have en markant profil uden at have et civilt navn at koble udtalelserne sammen med. I modsætning til alt for mange af de anonyme skribenter, har jeg været særdeles konsekvent med at undgå personangreb og useriøst brok, ting som jeg ikke ville kunne vedstå øje til øje. I øvrigt har jeg slet ikke skjult sammenhængen for min omgangskreds.
Ergo er jeg blevet enig med mig selv om at det ikke tjener noget formål at adskille pseudonymet "tosommerfugle" fra min dagligdags identitet.
Mit fulde navn er
Johnnie Hougaard Nielsen. En søgning i Krak (eller tilsvarende) gør det nemt at finde adresse og telefon nummer, der er ikke andre som hedder det samme. Det har nu aldrig været noget større detektivarbejde at finde mig. Fornavn og kommune fremgik af aviserne, og det var nok til hurtigt at finde mig.
Og jeg har fundet et par billeder frem, som Ingelise og mig tog på en ferietur ved Hundested i maj 2003. Det gode liv.
Nyere opslag
Opslag
