Logo sommerfugl
Viser opslag med etiketten Panodil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Panodil. Vis alle opslag

søndag den 13. december 2009

Panodil, marketing og forebyggelse af selvmord

En aktuel nyhedshistorie fra Politiken, Producenten slår alarm over Panodil, siger bl.a.:

Producenten af Panodil har fået nok af, at deres medicin bliver misbrugt af unge piger med ondt i livet.

Det skal være slut med, at familier har store bøtter potentielt livsfarlig medicin i hjemmet. Fremover skal du have recept med på apoteket for at købe flere end 20 hovedpinepiller, lyder kravet fra GlaxoSmithKline, der reagerer på baggrund af, at antal forgiftninger er flerdoblet på ti år.
Opfølgende artikel:

Det lykkedes endnu engang for GlaxoSmithKline at få medierne til at gøre gratis reklame for sig. Det lyder jo ellers som om de rigtig tænker på de "stakkels panodil-piger" når de ligefrem kræver at der skal være receptpligt for pakninger over 20 af de hovedpinepiller, som er meget giftige i overdosis.

Åbnet bøtte med panodil

Når det handler om medicinalindustrien er der jo ellers masser af nyhedshistorier der med kras tydelighed udstiller hvordan de med stor energi kæmper for at øge deres fortjeneste, helt uden hensyntagen til at de sælger stoffer som nogle gange kun har meget begrænset positiv effekt, og kan være direkte skadelige i bredere perspektiv. Og hvordan de "får" positive videnskabelige afhandlinger netop fra de forskere som de støtter økonomisk.

Der er god grund til at kikke kritisk på hensigterne, især når de søger at pudse glorien.
»Politikernes indsats har slået fejl«, siger marketingchef Annette Marcher, der har sendt advarslen i et brev til sundhedsministeren.

Hun lover, at firmaet ikke vil tjene en krone ekstra, hvis salget flytter til mindre og dyrere pakker. De er dyrere at producere og distribuere, siger marketingchefen.
GlaxoSmithKline
Pudsemaskinen kører i ligeså høje omdrejninger som den marketing de er igang med her. Nu har jeg selvfølgelig ikke indsigt i deres økonomiske kalkuler, men jeg tror da på at det kan lade sig gøre at lave en opstilling der ikke viser hvordan fortjenesten øges. Måske simpelthen ved at opgøre fortjenesten pr. pakning, i stedet for at se på omsætningens størrelse. Jeg tror gerne at der ikke er større fortjeneste på at sælge én pakning med 20 tabletter, sammenlignet med at sælge én bøtte med 100. Men jeg tror også at fortjenesten øges klart hvis salget af samme 100 piller fordeles på 5 pakninger.

Der er ingen tvivl om at udgifterne for forbrugerne øges kraftigt. Et opslag på Medicinpriser.dk viser at 5 pakninger á 20 stk koster ialt kr. 169,25 men "kun" kr. 56,75 når der købes 100 stk samlet. Ved at købe en stor portion på 300 stk, falder prisen pr. 100 yderligere, til kr. 35,90.

Selvfølgelig er omkostningerne til produktion, distribution og salg markant højere ved 5 små papkasser, blisterindpakninger og indlægssedler. Hvis jeg (lidt overforenklet) antager at disse udgifter pr. pakning ligner hinanden, uafhængig af om den rummer 20, 100 eller 300 stk, ville det udgøre over 25 kroner (incl. momsen) pr. portion, og en pris for indholdet alene på ca. 30 øre pr. tablet.

Jeg vil anslå at den danske omsætning af hovedpinepiller er omkring 1 milliard tabletter om året. Forsigtigt regnet skal forbrugerne altså til at betale et par hundrede millioner kroner mere om året. Det kan sammenlignes med en skatteforhøjelse, endda uden at tænke på at momsen på den betydeligt øgede omsætning går lige lukt i statskassen.

Mark Kilner: Numbskull (with 630 extra power paracetamol)

Jeg tror på at der vil kunne "købes" betydeligt mere selvmordsforebyggelse ved at bevilge et lignende millionbeløb til konkret selvmordsforebyggende arbejde. At der ville kunne forebygges mange flere selvmord, end det trods alt ret begrænsede antal unge hvor en forgiftning med paracetamol giver anledning til dødsfald eller varige skader.

Merete Nordentoft
Ud fra snæver kassetænkning omkring selvmordsforebyggelse lyder det dog umiddelbart fristende at søge at gøre adgangen til store portioner Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol og lignende) sværere. Fra artiklen:
England strammede reglerne for ti år siden, og ifølge Danmarks førende ekspert i selvmordsforebyggelse, professor, dr.med. Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center Bispebjerg, så er der solid dokumentation for, at krav om recept både har fået antal forgiftninger og det samlede antal selvmord i England til at falde.

»Det er mig komplet ubegribeligt, at politikerne ikke har strammet reglerne for længst«, siger Nordentoft, der siden 1998 gentagne gange har skrevet til regeringen og foreslået receptpligt.

Et nærmere kik på den "solide dokumentation" tegner et noget mere broget billede. Det er rigtigt at de engelske statistikker for selvmord og forgiftninger viser et tydeligt fald i perioden. Men et bredere kik på samme periode udviser et tilsvarende glædeligt fald i andre medicinforgiftninger, og faldet i samlet antal selvmord er langt større end det som på nogen måde kan opfattes som relateret til opstramningen omkring salg af paracetamol.

Pige sluger piller, måske panodil

Det er udokumenteret ønsketænkning at konkludere at at det udslaggivende netop var begrænsningen i pakningsstørrelse. Statistikkerne efterlader ingen tvivl om at det blot var en enkeltstående faktor i en periode hvor der var en god udvikling.

Logisk nok viser det sig at de fagfolk som kæmpede en kamp mod de store portioner hovedpinepiller, netop også er dem som bruger statistikkerne som basis for ihærdigt gentagne påstande om at de havde ret. Det er jo så dejligt at kunne føle at have gjort en positiv forskel. Men der er altså også brug for at kikke mere "køligt" på tallene.

Jeg har fundet en lidt mere dybtgående artikel:
Fra konklusionen:
We found little evidence to support the hypothesis that the 1998 regulations limiting pack size resulted in a greater reduction in poisoning deaths involving paracetamol than occurred for other drugs or nondrug poisoning suicide.
Og meget apropos for den danske debat:
It is important to find out whether the legal changes that were introduced to address a public health problem did in fact bring about a change for the better. This knowledge would also be relevant to other countries that are considering similar changes.
Jeg er ikke i tvivl om at producenten GlaxoSmithKline har betydelig økonomisk interesse i at øge sin omsætning gennem at forbrugerne afskæres fra de store portioner.

Hvad der er vigtigere er at alle forstår at Panodil er en rædselsvækkende dårlig selvmordsmetode. At det giver en langsom og smertefuld død.

Dårligt generisk billede for selvmord
Jeg vil kalde det for hamrende uansvarligt når Ekstra Bladet valgte at illustrere en ellers ganske anstændig artikel om Panodil-piger "Flere piger prøver panodilselvmord" med dette generiske billede. Det forleder jo til den forestilling at pillerne giver døsighed og ro. Tværimod. Slet, slet ikke nogen nem, smertefri, hurtig opskrift på selvmord.

På den anden side er jeg ganske enig i at det er uvirksom signalpolitik når sundshedsminister Jakob Axel Nielsen på vegne af regeringen foreslår en aldersgrænse på 18 år for at købe hovedpinepiller.

Lars Løkke Rasmussen har engang sagt noget fornuftig her:
Problemet er ikke, at unge forsøger at begå selvmord med hovedpinepiller. Problemet er, at unge overhovedet forsøger at begå selvmord. [...] Det 'gode' ved hovedpinepiller er nemlig, at man sjældent dør af dem. Folk bliver stort set reddet; man lad mig i samme åndedrag advare: Selv om det er sjældent med permanente skader, ender mange unge, som har taget for mange hovedpinepiller, i en meget slem forfatning.

Konkret vil jeg i stedet foreslå at den advarsel som trykkes på pakningerne baseres på hvad en intensiv-sygeplejerske engang skrev:
[...] den pige, jeg modtog for 16 år siden, som kom ind på sygehusafdelingen med diarré og ja meget dårlig. Man troede, det var en maveforgiftning, men senere fandt vi ud af, at hun havde taget Panodil. Hun havde ikke fortalt noget, så der var gået et par døgn, før hun blev indlagt. Pigen var under 20 år. Og hvad sker, når der er gået et par døgn? Leveren er ødelagt. Der er intet at stille op!

Jeg husker hendes hjerneskrig i afdelingen .... skærende gennemtrængende i hele afdelingen.

Pigen døde.
Det lyder jo uhyggeligt. Netop. Sådan er virkeligheden.

Hvis jeg følte behov for selvmord nu ville jeg holde mig langt fra Panodil. Rent bogstaveligt ville jeg hellere dø af sult og tørst. Det er en bedre metode, både for den der fortryder, og for den som virkelig vil dø.


lørdag den 30. maj 2009

David Woods fik ikke fri fra dårligt liv

December 2006. Den 56-årige David Woods forsøgte selvmord, endnu en gang. En stor overdosis smertestillende piller. Det var ikke lykkedes at skære halsen over med en sløv brødkniv, eller drukne sig i badekarret. Pillerne var farligere. Uden at være helt død blev han kørt på hospitalet. Leveren var ødelagt. Han ville dø i løbet af et døgn, med mindre han straks fik en levertransplantation.

Siden teenage-årene havde David diagnosen bipolær affektiv sindslidelse (også kaldet maniodepressiv sindslidelse). Ved selvmordsforsøgene var han nedbrudt af mange års lidelser med depressioner. De sidste 18 år var livet hans eget lille private helvede. Han havde fået nok. Psykiatriens behandlingsforsøg gav ham ikke et udholdeligt liv.

Nadine Woods, med sin lidende far, David Woods

David forsøgte at begå selvmord med Co-codamol, et blandingspræparat med paracetamol og kodein. På det danske marked sælges tilsvarende midler på recept under navne som Fortamol, Kodipar og Pinex Comp. Set i forhold til selvmord, svarer det til Panodil, med den paracetamol der i overdosis ødelægger leveren. Jeg forestiller mig dog at kodeinen sløver nok til at smerterne ikke opleves helt så meget.

På Addenbrooke's Hospital, Cambridge, fik lægerne i hast arrangeret en levertransplantation, også selv om de vidste at der var hjerneskader. Det lykkedes at holde David Woods i live, men i coma de næste 6 uger. Hjerneskaderne var alvorlige. Efterhånden begyndte han at huske, hvad der var sket, og at han havde fået det 10 gange værre.

Ude af stand til de daglige gøremål blev han i februar 2009 overført til et dyrt specialplejehjem. Er meget vred og frustreret. Han har det ad helvede til, og er nærmest manisk omkring at få stoppet sit elendige liv. Men det får han ikke lov til. Det skal personalet nok sørge for.

Da Davids tre børn hørte om selvmordsforsøget, hastede de til hospitalet. David var allerede på operationsbordet. De fik ingen chance for at blive spurgt, og kunne ikke forstå hvorfor lægerne absolut skulle operere en som hellere ville dø. At det var spild, når en anden fra den lange venteliste snarere kunne have haft glæde af en transplanteret lever. Margo, hans eks-kone, er ligeså uforstående; David havde jo fået nok af sin dårlige tilværelse.

Hospitalet forsvarede sig med at de havde kontaktet en psykiater, som mente at David havde en god livskvalitet. Det synes at være ret løsrevet fra en reel vurdering af hans livssituation. Andre læger undrer sig over de vurderinger der er sket. At familien ikke blev spurgt. Det ville være noget andet med en teenager.

Den ældste af hans døtre, Nadine Woods, står nu frem i medierne. Hun er vred over at lægerne gennemførte operationen uden at have fået tilladelse fra patient eller familien. Hun ønskede ikke at miste sin far, men hun ønskede heller ikke at han skulle holdes fast i livet. Uden at være helt realistisk tænker hun på at rejse til Schweiz med ham, for at han via Dignitas kunne få hjælp til at dø. Det ville være det bedste hun kunne gøre for ham.

En ulykkelig sag, der ikke helt kan siges at hænge på entydige procedure-fejl i behandlingssystemet. Det mest tvivlsomme må være psykiaterens anbefaling om at operere. Det havde være bedre at kontakte familien. Meget bedre. Nogle måneder efter selvmordsforsøget blev der i øvrigt indført en lov, som kunne have givet ham chancen for at afvise behandling via et livstestamente. For sent, desværre.

Et menneske lever nu et elendigt liv, hvor han helt klart hellere ville dø. Og familien er nødvendigvis også involverede, og ramt af den fastlåste situation. Den manglende respekt for ønsket om at dø. Stakkels David Woods. Stakkels familie.

David Woods, med datteren Nadine



fredag den 26. september 2008

Slet ikke meningen

En panodil-pige fortæller - En af de mange panodil-piger

Det var egentlig ikke, fordi jeg ville dø.
Sådan rigtigt dø i hvert fald
Jeg ved ikke, hvad jeg forestillede mig.
Måske at man bare kunne rejse sig op igen
Lige som i filmene
Hvor heltinden altid bliver reddet til sidst
Og alle fortryder

Jeg spiste bare alle de piller
De var ude i badeværelsesskabet
Jeg troede man bare faldt i søvn
Som når man er rigtigt træt
Jeg vidste ikke
At jeg ville kaste op og kaste op og kaste op

Jeg kan ikke huske hvad der skete
Da far og mor kom hjem
Det første jeg husker
Er slangen de puttede ned gennem min hals
På sygehuset
Og alle blodprøverne
Og lægen der kom og sad ved siden af min seng og spurgte hvorfor

Jeg kunne ikke sige hvorfor
Jeg kunne kun sige
At det hele var lige meget
At jeg ikke mente det
At jeg bare ville have
At der skete noget. Et eller andet.

Jeg kunne jo ikke sige
At jeg føler mig alt for tyk og grim
At jeg er dum i skolen
At min bedste veninde er væk
At alting føltes så tomt at jeg føler mig helt grå indeni

Jeg kunne jo ikke sige
At jeg bare gerne ville være lille igen
Lægen spurgte mig
Om jeg ville gøre det igen
Men jeg ville jo egentlig slet ikke gøre det
Det skete bare


Slet ikke meningen (selvmord)
En panodil-pige fortæller en historie fra det virkelige liv, bragt af Børns Vilkår


Øjne



tirsdag den 23. september 2008

Glemte selvmordsforsøg med Panodil

Et notat fra Sundhedsstyrelsen peger på at Landspatientregistrets statistik over selvmordsforsøg er stærkt misvisende. Problemet er sager med teenagere som indlægges og behandles efter at have proppet sig med hovedpinepiller. Disse bliver meget ofte blot registreret som "medicinsk forgiftning" og ikke som selvmordsforsøg.

Urban: Selvmordsforsøg registreres ikke

Konkret har Sundhedstyrelsen taget fat i indlæggelser efter forgiftning med overdosis af paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol og lignende) eller acetylsalicylsyre (Aspirin, Magnyl, Kodimagnyl og lignende). Blandt 12-20 årige piger var der 701 af disse tilfælde i 2006, mens der blev kun registreret 239 selvmordsforsøg med smertestillende medicin. De tilsvarende tal for 1996 er 221 og 114.

En hund efter Panodil

Stigningen i selvmordsforsøg ser altså ud til at være væsentligt større udenfor statistikken. Det kan da tænkes at der er tilfælde hvor det reelt er et uheld, men jeg kan ikke tro at det er ret mange. Som overlæge Merete Nordentoft siger: "En pige på 15 år sluger ikke 20 panodiler ved en fejl". Merete har i mange år forsket i selvmord blandt hovedstadens unge og "panodil-piger".

Heldigvis er lægerne efterhånden så rutinerede i at genkende symptomer, og afgifte for Panodil i overdosis, at de for det meste kan nå at hindre alvorlige skader ved behandling på intensiv-afdelingen. Men hvis de kommer for sent, giver paracetamol konsekvenser som svære leverskader, og en død der er meget langsom og voldsomt smertefuld. Ingen bevidstløshed.

En uhyggeligt dårlig opskrift til at begå selvmord. Det ligner slet ikke forestillingen om at falde i søvn og ikke vågne igen; et nemt og hurtigt selvmord uden smerte, en sikker metode. Nej. Fakta er at en god human selvmordsmetode ikke er simpel, men kræver at gøre omhyggelige forberedelser. Vejledning er vigtig.

Panodil
En "refleksreaktion" er at mene at så må Panodil ikke sælges i håndkøb, men på recept. Tanken er jo at hindre at en teenager i krise kan at købe en dåse og hælde en dødelig dosis i sig. Jeg tror nu at de fleste tilfælde sker på basis af det hjemlige medicinskab hvor forældrene har en portion stående. Mon omkostningerne ved receptpligt kunne bruges bedre på mere målrettet selvmordsforebyggelse?

Urban: Eksperter kræver Panodil på recept

Til "normal" brug, f.eks. hovedpine efter at have slået hovedet, fungerer det heller ikke godt i praksis at skulle have en recept og på apoteket næste dag. Den sandsynlige reaktion ville være at sikre en ordentlig forsyning i medicinskabet, for at undgå alt det bøvl. Så står de lige klar til en som har ondt i livet, tænker på hvilken slags piller der skal til, hvordan dø, og har hørt noget om Panodil som selvmordsmetode. Han eller hun tror at hovedpinepiller kan klare smerten. Spørgsmålet bliver blot hvor mange piller man skal tage, for at det er en effektiv metode til at begå selvmord.

Men svaret på "hvordan begår man selvmord" er altså ikke hovedpinepiller!


Logo sommerfugl