by Lee Wilson
Viser opslag med etiketten kørestol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kørestol. Vis alle opslag
mandag den 2. oktober 2017
torsdag den 24. juli 2014
søndag den 29. juni 2014
om ikke at lide / så ond en skæbne
Triumf
En yngre handicappet
med talrige diagnoser
kører soldrukken
langs kanten
denne læskende sommerdag
Hun nægter at bundfælde sig
i servicelovens omsorg
og gode intentioner
vælger en smutvej
for at mærke suset
når kørestolen vælter
ned over skrænten
I svinget går de omkuld
stolen og pigen
som ligger kind mod kind
med jorden
der gavmildt gnider grus
hårdt mod hud
For enden af bakken
finder personalet
sclerosepigen
der minder dem om
det menneskelige
særpræg
Det kræver sin kvinde
at være årsag
til andres tanker
om ikke at lide
så ond en skæbne
En yngre handicappet
med talrige diagnoser
kører soldrukken
langs kanten
denne læskende sommerdag
Hun nægter at bundfælde sig
i servicelovens omsorg
og gode intentioner
vælger en smutvej
for at mærke suset
når kørestolen vælter
ned over skrænten
I svinget går de omkuld
stolen og pigen
som ligger kind mod kind
med jorden
der gavmildt gnider grus
hårdt mod hud
For enden af bakken
finder personalet
sclerosepigen
der minder dem om
det menneskelige
særpræg
Det kræver sin kvinde
at være årsag
til andres tanker
om ikke at lide
så ond en skæbne
- Kristines Dilemma:
Om den debuterende Charlotte Meng Kristensens "Mennesker Menneske"
YouTube: Charlotte Meng Kristensen reads poetry from
'Mennesker, menneske' at Jorinde & Joringel reception
'Mennesker, menneske' at Jorinde & Joringel reception
fredag den 20. september 2013
Hvordan skal en handicappet begå selvmord?
Selvmord er ikke forbudt, og det har jeg af og til set som argument fra modstandere af at give nogen lov til at få aktiv dødshjælp. At de trængende da bare selv skal sørge for at begå selvmord, uden at nogen skal hjælpe dem. Hvis det var nemt og ukompliceret for en handicappet og svækket person, kunne det være et rimeligt argument. Problemet er blot at en nem og velegnet selvmordsmetoder også regnes for aktiv dødshjælp, hvis nogen hjælper med at fremskaffe og håndtere midlet. Det er forbudt at skaffe sig en god metode som medikamentet Nembutal (Pentobarbital), og det er bestemt heller ikke nemt.
Så hvordan skal en med det behov kunne arrangere en "selvadministreret aktiv dødshjælp" på en god måde? Det er urimeligt svært, især med et handicap som kunne være baggrunden for behovet. Så derfor bliver det ofte til "mindre gode metoder".
Et eksempel fra England i oktober 2011 er Carol "Diva" Hutchins, som led af multipel sklerose. Det er en fremadskridene og uhelbredelig nervesygdom, hvor det mest forudsigelige er at det bliver værre og værre, men at rytmen kan være meget varierende. Samtidig er det en sygdom, hvor nogle af de ramte får et stort ønske om aktiv dødshjælp. Heriblandt altså den 53-årige Carol Hutchins, der tidligere i livet havde været en meget aktiv kvinde, der bl.a. deltog i maratonløb. Hun fik i 1989 den frygtede diagnose, og blev efterhånden afhængig af kørestol. Kunne blot følge hvordan sygdommen gnavede hendes udfoldelsesmuligheder væk.
Hun bad i juli 2010 forgæves sin tvillingesøster, Ingrid Foan, om at købe en enkeltbillet til Zürich, for at få mulighed for en velordnet og sikker død hos Dignitas. Carol kunne ikke længere bære hvad der skete med hende. Hun havde tabt alt, og ønskede ikke at leve mere. Næppe en helt gennemtænkt plan, det kræver lange forberedelser og mange penge at få hjælp hos Dignitas i Schweiz.
Selv om 10 uger på hospital hjalp på hendes tilstand, kunne det jo ikke gøre noget ved sygdommens nådesløse udvikling. Hun måtte sørge for at dø, mens hun stadig havde rester af fysik til selv at kunne gøre noget ved det. Efter to timer i sin elektriske køresol, kom hun til en kanal i Reading, Berkshire. Her ventede hun på at nogle arbejdere holdt pause, så hun ikke blev forstyrret, men i stedet kunne kaste sig i vandet. Heldigvis virkede hævemekanismen på kørestolen, dagen før svigtede den, så hun måtte vende hjem opløst i tårer.
Løftet op over rækværket havde hun armkræfter nok til at forlade kørestolen. Arbejderne fandt efterfølgende den tomme kørestol, og Carol Hutchins med ansigtet nedad i kanalens mørke vand. Druknet. Politi, brandfolk og ambulancefolk kunne heldigvis intet gøre.
Carols sorgfulde forældre var overbeviste om at hun havde planlagt sit farvel til livet i nogen tid, mens hun var på hospitalet, og måtte regne med snart at miste det sidste af kontrollen over sin krop og skæbne. Sin sygdom kendte hun kun alt for godt, og vidste hvad hendes udsigter var. Total hjælpeløshed. Hun måtte hjælpe sig selv.
Hendes far, Alec Hutchins, benyttede sagen til at blive aktiv fortaler for at der skulle have været hans datter tilladt at kunne få hjælp til selvmord, på en pænere måde. Behovet var jo helt indlysende. Han kalde datteren meget modig og selvstændig. Livet er værdifuldt, men ikke når det bliver en tortur. Et godt farvel kan blive det bedste.
Livet kan blive lykkeligere af ikke at blive for langt.
Reading Post:
- Bravery of MS victim Carol Hutchins
- Dad's appeal for voluntary euthanasia
- Mourners say farewell to Carol Hutchins
- Carol Hutchins wanted to die at Dignitas
- College teacher wanted to die at Dignitas
Mail Online:
The EXIT euthanasia blog:
torsdag den 6. september 2012
tirsdag den 1. maj 2012
mandag den 2. april 2012
Kaizers Orchestra: Kom bris bris, sett meg fri
Set me Free by humon
Bris bris puste meg i nakken
Det blir kaldt i frakken, og kroppen skrike
kom bris bris, sett meg fri
Skru på sirenen og gje meg varige mèn
Mitt navn er Kristopher, eks lokomotivfører
sønn av en skipsreder. Eg var hans stedfortreder
Eg blei tatt hånd om av ei nonne i et kloster
Eg gjekk i tjeneste for mitt land og kom heim som krigsoffer
Og eg blei lam i frå livet og ner
Og mitt navn blir ikkje lenger nevnt når folk ber
For ingen husker gamle Kristopher
Han som redda fem liv for sjølv å bli et krigsoffer
Du vinner
Det blir kaldt i frakken, og kroppen skrike
kom bris bris, sett meg fri
Skru på sirenen og gje meg varige mèn
Bris gjer meg roser i kinnet, tar vekk vonde minner
Bris du har stengt oss inne. Du vinner, du vinner
Bris du har stengt oss inne. Du vinner, du vinner
Mitt navn er Kristopher, eks lokomotivfører
sønn av en skipsreder. Eg var hans stedfortreder
Eg blei tatt hånd om av ei nonne i et kloster
Eg gjekk i tjeneste for mitt land og kom heim som krigsoffer
Og eg blei lam i frå livet og ner
Og mitt navn blir ikkje lenger nevnt når folk ber
For ingen husker gamle Kristopher
Han som redda fem liv for sjølv å bli et krigsoffer
Bris gjer meg roser i kinnet, tar vekk vonde minner
Bris du har stengt oss inne. Du vinner, du vinner
Bris du har stengt oss inne. Du vinner, du vinner
Du vinner
Tekst: Janove Ottesen
YouTube: Kaizers Orchestra - Bris
Denne sang om en norsk soldat og "krigshelt" er er fra Ompa til du dør, debut-album med stor succes for Kaizers Orchestra. Den lammede veteran sidder i sin ensomme kørestol, i den isnende kolde vind. Han venter bare på at dø, at dødens kolde vind blæser de onde minder væk. Sætter ham fri.
Kaizers Orchestra - Ompa til du dør (2001)
onsdag den 6. juli 2011
Helt realistiske legetøjs-soldater
Tal fra krigene i Irak og Afghanistan viser at antallet af faldne amerikanske soldater er under halvdelen af antal selvmord blandt forhenværende soldater, veteraner, hjemme i USA. Derudover andre skader på og omkring de hjemvendte soldater, som spritkørsel, narkohandel, partnervold, skyderier, slagsmål, voldtægt, knivoverfald og andre former for vold. Og altså masser af selvmord.
Dette har kunstnergruppen Dorothy illustreret med en serie af plaststøbte figurer af soldater, i samme stil som "klassiske" grønne legetøjs-soldater. Motivvalget er blot lidt skarpere. Soldaternes farligste kamp er efter at de er kommet hjem. Farlige for både sig selv og omgivelserne. PTSD er en del af forklaringen, men dækker ikke alt. Vold løser heller ikke problemerne i det civile liv.
Casualties of War
Plastic moulded figurines with bases
7cm high
The hell of war comes home. In July 2009 Colorado Springs Gazettea published a two-part series entitled “Casualties of War”. The articles focused on a single battalion based at Fort Carson in Colorado Springs, who since returning from duty in Iraq had been involved in brawls, beatings, rapes, drunk driving, drug deals, domestic violence, shootings, stabbings, kidnapping and suicides.
Returning soldiers were committing murder at a rate 20 times greater than other young American males. A seperate investiagtion into the high suicide rate among veterans published in the New York Times in October 2010 revealed that three times as many California veterans and active service members were dying soon after returning home than those being killed in Iraq and Afghanistan combined.
We hear little about the personal hell soldiers live through after returning home
En anden ram illustration af denne problematik har kunstneren Sebastian Errazuriz pyntet sin ydermur med, efter at hans Facebook-indlæg om disse halvskjulte tal blev mødt med ligegyldighed og manglende interesse.
The counting of dead soldiers outside my studio was long and surprisingly eerie; it was hard to forget that every brush stroke was a soldier who had died the previous year.
A lot of people stopped to read the mural and were immediately impressed by the reality portrayed. Most of them seemed quite shocked and approached me to ask if what I was painting was real. I tried to explain that I simply wished to create a physical image that could capture people's imagination, creating awareness of the current numbers in death, war and the infinite discrepancy between the resources and energies destined to fight and protect soldiers at war versus the energies invested in protecting their mental health and stability.
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
Opslag
