Agnes Slott-Møller: Den døende Fæstemand

Agnes Slott-Møller: Den døende Fæstemand (1906)

Se også:

Agnes Slott-Møller: Dronning Margrete I

Arnold Böcklin: De dødes ø

Nils Dardel: Den Döende Dandyn

Harald Slott-Møller: Primavera - forår

James Ensor: Death and the Masks

James Ensor: Death and the Masks (1897)

Se også:

Skeletter slås om en marineret sild

Asger Jorn - Ainsi on s'ensor

L.A. Ring: Tre muntre dødningehoveder

Gustav Klimt: Død og liv

Jacopo Ligozzi: Allegory of Avarice

Jacopo Ligozzi: Allegory of Avarice

Se også:

Hieronymus Bosch: Death and the Miser

Jan Steen: Den gerrige - og døden

Golddigger

Virgil Finlay: Avarice

David Bailly: Self-Portrait with Vanitas Symbols

David Bailly: Self-Portrait with Vanitas Symbols (1651)

Se også:

Paul Cézanne: Young Man With a Skull

Bibelen: Hellere døden end et bittert liv

Arnold Böcklin: Selvportræt med Døden som spillemand

Darwin's abe med kranium

George Frederic Watts: Hope

George Frederic Watts: Hope (1886)

Se også:

Den trygge favn

"Tro, håb og kærlighed" er ikke noget kristent

Piet Hein: Lad os ikke bare håbe

Victorianske romantiske kvinde-selvmord i London

Jaroslav Panuška: Death in the Alley

Jaroslav Panuška: Death in the Alley (1900)

Se også:

Dødens forår

Käthe Kollwitz: Døden og moderen

La muerte y el leñador

Magnus Enckell: Dreng med kranium

Hugo Simberg: Døden lytter

Hugo Simberg: Kuolema kuuntelee - Death listens (1897)

Se også:

Spillemand, spil lystigt op, nu begynder dansen

Bjarne Jes Hansen: Den gamle spillemand

Arnold Böcklin: Selvportræt med Døden som spillemand

Livets lystige kædedans

Maximilián Pirner: Fe-begravelse

Maximilián Pirner: Funeral of Fairies (1888)

Som sædvanlig illustreres feer i en lidt sukkersød stil, også her hvor en af dem er død, og nu bliver begravet.

Dog huserer "manden med leen" i baggrunden. Døden har høstet feen, ellers kunne det jo være at billedet illustreredet et eller andet eventyrligt ritual omkring en sovende fe. Men nej, også i det mytologiske rige er døden et uafvendeligt vilkår.

Se også:

Hjemmelavet fe-støv

Fe-dronningens karet

Sommerfuglens vinterleje

Anna David: Når en engel sir farvel

Skeletter slås om en marineret sild

James Ensor: Skeletons Fighting over a Pickled Herring (1891)

Se også:

Topmøde

L.A. Ring: Tre muntre dødningehoveder

Arnold Böcklin: Selvportræt med Døden som spillemand

Den evige ryger

Hans Andersen Brendekilde: Sæbebobler

Hans Andersen Brendekilde: Sæbebobler (1906)

Den fynske kunstner Hans Andersen Brendekilde malede de sidste mange år en masse kønne og idylliske billeder af landsbymiljøer, sikkert med afsæt i Jyllinge hvor han boede. Ufarlige og pyntelige billeder, ofte uden de store kunstneriske ambitioner, med hygge i stedet for noget at tænke over. Umiddelbart set er dette "Sæbebobler" fra 1906 et karakteristisk eksempel på dette, efter at H.A. Brendekilde startede sin malerkarriere med socialrealistiske billeder med klare anstrøg af symbolisme.

Dette maleri har dog en dobbelthed, som jeg ikke tror at den erfarne kunstner har lavet uden at være bevidst om de symboler som dog indbyder til fortolkning og analyse, ud over det dekorative. Sæbeboblerne er i hundreder af år brugt som symbol på livets skrøbelighed, og dermed døden. Det bliver altså til vanitas-billeder, memento mori. Det skrøbelige og forgængelige ligger samtidig i børnene, fra en tid hvor sygdomme gjorde at det ikke var sjældent at børn døde af forskellige infektioner.

På et andet plan kan billedet også siges at afspejle kønsroller. Det ser ud til at den siddende dreng har arrangeret legen for pigerne, hvor han altså er den opfindsomme. Kønsdiskrimination kan det dog næppe kaldes, blot et udtryk for hvordan datidens kultur og kønsbilleder var - også i barndommen.

Se også:

Emil Aarestrup - Angst for livet

Allegori på forgængeligheden - Karel Dujardin

H.A. Brendekilde: En dreng møder døden

Hans Andersen Brendekilde: Efterår