Logo sommerfugl

onsdag den 30. september 2009

Drab som civil ulydighed

Når et samfund har love eller administrative regler som er på tværs af vigtige moralske værdier, opstår der et samvittighedsmæssigt dilemma. En borger kan blive nødt til at vælge mellem at overholde loven, eller følge sine moralske principper og sin samvittighed. Dette indbærer selvsagt at udsætte sig for straf eller andre sanktioner.

Mahatma Gandhi vandt gennem civil ulydighed
Mahatma Gandhi:
Death is our friend, the truest of friends. He delivers
us from agony. I do not want to die of a creeping
paralysis of my faculties-- a defeated man.

Borgeres bevidste lovovertrædelse kaldes så for "civil ulydighed", og har i mange tilfælde ført til at moralsk problematiske love er blevet afskaffet eller ændret. Når en sag legitimeres gennem bred folkelig forståelse, retsfølelsen blandt samfundets borgere, bliver det uholdbart for systemet at insistere på retsforfølgelse og straf efter lovens bogstav. Den udøvende og/eller den dømmende magt lader sig måske påvirke til at sager behandles uden den store nidkærhed. Bløde landinger.

Et vigtigt princip i civil ulydighed er at vælge sine lovovertrædelser med omtanke, og gøre det på en pæn måde. Det er helt ved siden af at lade det udarte i selvtægt, vold eller direkte at skade andre. Hvis en situation er ekstrem nok, kan sådanne virkemidler måske komme på tale, men så har det intet med civil ulydighed at gøre.

Med andre ord skal civil ulydighed foregå på en civiliseret måde. Det uciviliserede overlades til dem der vil bekæmpe handlingen.

Martin Luther King vandt gennem civil ulydighed
Martin Luther King:
No one is truly free to live until one is free to die.

Umiddelbart er min overskrift altså en selvmodsigelse. Drab som civil ulydighed? En sådan aktionsform kan også kaldes for terrorisme. Eller oprør. Eller frihedskamp. Det sete afhænger af øjnene der ser. Men civil ulydighed er det ikke. Der er jo gode grunde til at mord er strafbart som en alvorlig forbrydelse. Liv skal beskyttes.

Der findes dog en type situation hvor drab kan komme på tale som udtryk for civil ulydighed. Når den moralske anfægtelse netop handler om at liv er en menneskeret, men ikke en forbandet pligt. Når døden bliver til et behov, på et gennemtænkt, fornuftigt og menneskeligt grundlag. En næstekærlig hjælper kan se hvad der skal til, og samarbejder omkring at døden bliver det ønskede resultat.

Træ med snoede grene

Vort sprog har svært ved at finde ord for hvad der sker. Det rammer ikke rigtig godt at tale om mord, drab, hjælp til selvmord, drab efter begæring, eller ikke at hjælpe nogen i livsfare. Men netop disse begreber er basis for straffeloven, der ikke rummer rimeligheden af at få lov til at slippe for et liv, der bliver en skæbne værre end døden. Debatten forsøger sig med begreber som aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab, eutanasi og passiv dødshjælp, men også disse styrer udenom at døden kan være et rationelt behov, som der samarbejdes omkring at opnå. At dette er god moral.

Loven er umenneskelig, og civil ulydighed kan være på sin plads. Det handler om helt centrale moralske principper som næstekærlighed, medmenneskelighed og respekt. Principper der er vigtigere end loven, der ikke altid kan efterleves med god samvittighed.

Civil ulydighed, tak.


lørdag den 26. september 2009

Tone Evju måtte dø uden en kærlig hånd

Den 41-årige norske kvinde Tone Margrethe Evju døde i sin lejlighed fredag den 16. januar 2009. En kold vinterdag. Alene. Selvmord. Hun orkede ikke fortsat at leve med smerterne. Det var ikke nogen spontan beslutning. Sygdommen multipel sklerose efterlod ingen tvivl om hendes fremtidsudsigter, kun om hvor langsomt eller hurtigt det ville gå. Så hun købte et haglgevær, en forsikring. Vær beredt, hedder det jo.

Tone Evju

Hendes liv blev koldt. Hun frøs også med fuld kraft på varmen, bag lukkede vinduer. Hjernens temperaturstyring var kaput. Hun måtte glemme alt om at komme ud i frisk luft. Store smerter. Kvalme, kvælningsfornemmelser, kløe, angst og bleer. Afpillet. En udmarvende kamp at bevæge sig, og klare de vigtigste daglige gøremål. Måtte ligge næsten hele tiden. Tilbagegang år for år. Dag for dag. Ville ikke leve for enhver pris. Dødsangsten var forlængst opbrugt. Men tvivlsomt om der var fingerkræfter til det tunge haglgevær.

En kold vinterskov

Tone Evju havde brug for at kunne vælge. Hun ville egentlig ønske at have fået lov til en pænere løsning, to dødelige piller, med en kærlig hånd i sin. Klagede over det uretfærdige i at hun ikke kunne få lov til selv at vælge, selv bestemme om hun ville overleve. Men det var jo hende forbudt. Og hun måtte desværre indse at hun ikke havde kræfter til at rejse til Schweiz, og i samarbejde med Dignitas få hjælp og ledsagelse til en pæn og værdig død.


Hun fandt en lidt mindre hæslig løsning end haglgeværet. En tilstrækkelig dosis heroin, "sne", købt af en barmhjertig ven. Ingen ved hvordan hendes sidste minutter var. Ingen kunne holde hende i hånden, det havde været strafbart. Det blev koldt at dø. Hendes eneste udvej. Uden en kærlig varm hånd i sin.

Død fugl, på et koldt leje

Jeg er sikker på at hun ville have glædet sig over at se udviklingen i England, hvor Debbie Purdy vandt en sejr. Hun har samme sygdom, og har planlagt at rejse til Schweiz, når tiden er til det. Hun vil gerne have hendes mand til at hjælpe sig, og holde hendes hånd. Og hun vil være helt sikker på at han ikke bliver straffet.

Statsanklageren ville ikke afsløre om loven mod hjælp til selvmord (med op til 14 års fængsel) måske ville blive håndhævet. Debbie Purdy gik rettens vej, og den højeste britiske retsinstans pålagde statsanklageren, Keir Starmer, at redegøre for hvordan han administrerer sin vilkårlige adgang til at vurdere om loven er relevant. Og han har i denne uge klart markeret at medfølende pårørende ikke vil blive retsforfulgt, når der ikke er tvivl om motivernes renhed.


Logo sommerfugl