Francisco Goya: Courtyard with Lunatics (1794)
Viser opslag med etiketten psykiatri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten psykiatri. Vis alle opslag
torsdag den 18. marts 2021
Francisco Goya: They Descend Quarrelling
Francisco Goya: Fornuftens søvn avler uhyrer
Francisco Goya: Tiden og de gamle kvinder
Francisco Goya og frygten for dødentirsdag den 15. oktober 2019
onsdag den 1. februar 2017
lørdag den 18. april 2015
mandag den 2. marts 2015
fredag den 8. november 2013
No17 Design: Rorschach Butterfly
No17 Design Poster - Rorschach Butterfly
What d'you mean a "Vagina" - I'm a fucking Butterfly
(Cotton strukturvævet og non-glossy papir)
”Vi har brugt sommerferien på på at more os over en hulens masse gamle blækklattests – oprindelig opfundet af Hermann Rorschach – en schweizisk freudiansk psykiater, som udviklede den projektive test, kendt som Rorschach-testen.
Testen gik ud på at forsøge afdække, hvad underbevidstheden rummer. Og ikke overraskende fylde sex en del i underbevidstheden hos de fleste. Og derfor er det også en populær opfattelse, at den adspurgte i en Rorschach test ofte ser en lighed mellem blækklatterne og en vagina.
Den rigtige Rorschach Blækklat-test bestod selvfølgelig af mange andre motiver, som ikke nødvendigvis havde lighed med noget seksuelt, så vores serie skal udelukkende opfattes som en hyldest til alt det, som vi går rundt med i vores underbevidsthed”.
- via Boligcious Blog:
"What d'you mean a Vagina - I'm a fucking Butterfly" - Dagens Poster(e)
onsdag den 23. oktober 2013
L:Ron:Harald - Tåren på min kind
hvis du kender mig kender du til tåren på min kind
tatoveret et symbol der aldrig svinder ind
hvis ikke at du ved hvorfor jeg lod mig mærke
så lad mig nu fortælle dig om følelser så stærke
du har hørt mine sange om livet på den lukked'
et sind så sygt og ensomt et hoved der var dukked'
så megen afmagt angst uvished og smerter
hjemstedet for os med syge sind og knuste hjerter
du har hørt mig fortælle om overgreb og svigt
om plejere og læger der lod hånt om deres pligt
om kronisk syge mennesker der stred usigeligt
om fortabte sjæle og hvordan at de har lidt
men i et kort strejf blev der en dag tændt et lys
i mørket der blev afløst af et morgengrys
håb om bedre tider for en sjæl blev sendt min vej
et pigebarn så ungt hvis skæbne ændred mig
jeg husker den dag Rikke blev indlagt på vor gang
stod forgrædt helt alene og jeg følte trang
til at beskytte vær' til nytte lagde min hånd på hendes arm
hun puttede sin hånd i min så lille blød og varm
vi satte os og talte hun græd og rystede
hendes mor var lige død jeg lyttede og trøstede
hun var kun 18 år dybt deprimeret ganske ene
ikke nogen familie vennerne lod hende alene
jeg var der for hende vandt hendes tillid vi blev venner
ja mer' end det hun kaldte mig sin storebror du kender
følelsen der opstår når en smuk sjæl rør' dit hjerte
hun rakte ud sku' bruge mig det var hvad jeg lærte
vi knyttede bånd så stærke vi var uadskillelig'
jeg elsker dig storebror ku' hun finde på at sige
det rørte mig til tårer men ellers græd hun mest
jeg holdt hende så tæt men desværre var der flest
negative energier i hendes unge sind
depressionen den rasede kun jeg blev lukket ind
jeg husker lange nætter hvor hun hvilede i min favn
hulkede så fortvivlet jeg forsøgte at gøre gavn
jeg erindrer stadig følelsen af hendes spinkle krop
i mine arme hvor hun rystede og græd uden stop
hendes tårer faldt som regndråber vædede mit tøj
jeg ku' mærke hendes kræfter ebbede ud og hun blev sløj
efter flere timers gråd hun var ikke til at stoppe
når hun sørgede så intenst de nætter vi var oppe
som en lille og forkommen fugleunge sad hun dér
klyngede sig til mig og jeg ku' ikk' la' vær'
med at knuge hende tæt stryge over hendes hår
hviske i hendes øre Rikke-mus mon ikke det går
men intet kunne trøste hende jeg blev desperat
gik til lægerne for efterhånden stod det klart
at et eller andet det var rivende galt
det stakkels lille menneske var ved at blive kvalt
i sin sorg hun fik ikke nok hjælp og jeg var bange
efter timers gråd og hjertekval i nætterne så lange
men lægerne sagde jeg sku' blande mig udenom
Rikke fik sin medicin så mon ikke at det kom
hun sku' nok få det bedre jeg blev sur og råbte op
men lægerne de fejede mig af og sagde stop
så en nat var det ekstra galt jeg anede ikk'
mine levende råd frygtede det var slået klik
for Rikke-pigen min hun var mere ulykkelig
end nogensinde før jeg vidste ikke hvad jeg sku' sige
hen mod morgen blev vi enige om at gå hvert til sit
jeg forlod hendes rum lå på sengen på mit
der gik et stykke tid og jeg må ha' døset hen
men allerede efter et par timer vågnede jeg igen
der var larm ude på gangen folk der råbte og skreg
jeg blev angst og urolig men hvad vidste jeg
fik tøj på i en fart kom til da de lagde hende ned
det var Rikke hvid i hovedet og med blodige håndled
hun var død død død det rungede i mit hoved
det eneste jeg så var hendes tomme øjne og blod
der dryppede fra hendes håndled som hun havde skåret over
men Rikke-mus du havde jo sagt jeg lægger mig og sover
hvordan ku' du dog gøre det jeg lå på knæ og skreg
for lissom du havde brug for mig så havde jeg brug for dig
aldrig mere skulle jeg mærke varmen fra din lille krop
kigge ned på dig på samme tid som du kiggede op
se i dine øjne den hengivenhed og varme
som du følte for mig når jeg holdt dig tæt i mine arme
døden havde brat og ondt slukket dit livs flamme
der brændte så klart og jeg sku' aldrig blive den samme
det rev mit hjerte ud at jeg mistede dig Rikke
jeg skal aldrig se dig mere jeg forstår det stadig ikke
tanken om du er et bedre sted det er alt der trøster
gid vi mødes igen jeg elsker dig lille søster
kender du mig kender du til tåren på min kind
tatoveret et symbol der aldrig svinder ind
nu ved du så hvorfor det var jeg lod mig mærke
for jeg har fortalt dig alt om følelser så stærke
Tekst og musik: L:Ron:Harald (Lars Jensen)
YouTube: L. Ron Harald - Tåren på min kind
Som det fremgår af artiklen Æ gal' pornogangster - historien om en sindssyg rapper fra Als, er denne hiphop-sang baseret på oplevelser fra virkelighedens verden. Den depressive pige Rikke var den eneste Lars Jensen var rigtig tæt på under en indlæggelse, der ellers mest bestod af elektrochok og antipsykotisk medicin. Han føler at systemet svigtede både ham og veninden, uden personale der kunne tage sig af patienternes problemer. Og han tænkte på at følge Rikke i døden, men satte i stedet ord på deres historie. Og fik en tåre tatoveret på sin kind.
torsdag den 12. april 2012
Femdoblet selvmordsrisiko efter psykiatrisk indlæggelse
Risikoen for selvmord er fem gange så høj efter indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, sammenlignet med risikoen ved indskrivning. Dette krasse faktum fremgår af en nyhed fra DR:
Når en patient bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, er risikoen for, at vedkommende forsøger selvmord markant højere end ved indskrivning.
Ved udskrivning er risikoen op til 300 gange højere, end hos den almindelige befolkning, mens risikoen er op til 60 gange højere ved indskrivning.
Og det er et meget ubehageligt paradoks. Det er jo netop risikoen for selvmord der ofte er en vægtig faktor ved beslutningen om indlæggelse. Et menneske har det så svært med sin psyke at der er stor brug for hjælp. Den hjælp samfundet byder på er en indlæggelse, der typisk handler om behandling med psykofarmaka. Håbet fra alle er at "eksperternes" hjælp gør at mennesket får mere ro på, og kan komme videre i livet.
Når risikoen for selvmord stiger voldsomt, med en faktor fem, efter psykiatrisk indlæggelse, lyder det snarere som om en bedre hjælp ville være at undlade indlæggelse. Det kan godt være at mennesket har det ad helvede til, men det ser jo ikke ud til at psykiatrien kan give nogen meningsfuld hjælp ved selvmordstanker. Tværtimod?
Da den øgede selvmordsrisiko især er i de første 14 dage efter udskrivelse, kunne det ses som om mange selvmord ligefrem er en reaktion på indlæggelsen og behandlingen. Eller med skarpere ord, at paradigmet for behandling direkte er årsag til selvmord. Selvfølgelig må omstændighederne dog være mere sammensatte end som så.
Måske er det mere realistisk at se det som en slags skuffelse. Et menneske i psykisk krise bliver indlagt, og håber på at der er god hjælp at hente. Eksperterne er jo på banen. Men pilleglasset giver ikke noget "mirakel", og der er ikke ressourcer til mere end en kortvarig indlæggelse. Derefter udskrivning. Den logiske konklusion bliver at der ingen hjælp er at hente. Så hellere få det overstået. Døden bliver måske en meget mere fristende tanke.
Ved et rundspørge blandt 160 psykiatere fra Dansk Psykiatrisk Selskab svarede over halvdelen at de ikke har tid nok til at tale med patienter, eller give den relevante rådgivning inden udskrivelse. Formanden for Livslinien, Morten Thomasen, forklarer videre at samarbejdet mellem kommuner og regioner heller ikke fungerer.
En del af skuffelsen bliver at blive "smidt ud" til at klare tingene alene. Og altså muligheden for selvmord som en meget ensom beslutning. Der er jo ingen hjælp at hente. Eller?
Se også:
onsdag den 21. september 2011
Forgæves råb om hjælp, også efter selvmordsforsøg
"Selvmordsforsøg er i virkeligheden et råb om hjælp". Denne hyppige talemåde om selvmord er i mange tilfælde udtryk for en lidt naiv idyllisering af virkeligheden. Især ved selvmord blandt unge har de fleste råbt om hjælp et stykke tid før et selvmordsforsøg, men uden at få støtte til at finde sig til rette i livet med dets uoverskuelige krav. Måske har de nærtstående ikke overskud til at tage den unge sådan helt seriøst. "Tag dig nu sammen". Måske bliver råbet om hjælp ikke ytret i helt rene ord. Måske kan de pårørende heller ikke selv finde ud af livet, og lader den unge rode med tingene helt alene.
Kristeligt dagblad har i dag en artikel om problemstillingen. Efter næsten en trediedel af alle mislykkede selvmordsforsøg følger et nyt forsøg. Sundhedsstyrelsen har krævet at regionerne skulle styrke selvmordsforebyggelsen i børne- og ungepsykiatrien, men flere steder i landet findes der ingen systematisk opfølgning og hjælp efter selvmordsforsøg blandt unge. Som bekendt har psykiatrien dårligt ressourcer til andet end at kræve at patienterne skal tage deres piller. Landets skadestuer og børneafdelinger har ofte ingen steder at sende de unge hen, siger en række overlæger.
En stor del af problemet er at de unge måske nok har stor brug for hjælp, men ikke psykiatrisk hjælp. Deres problemer er ikke udtryk for "psykisk sygdom", men et symptom på at der er alvorlige svigt i netværket omkring den unge. Der er brug for en social indsats, men det afsætter kommunerne ikke ressourcer til. Mens den unge falder på gulvet mellem kommune og region, fortsætter problemerne. Selvmordsdødeligheden er 60 gange højere end befolkningens gennemsnit blandt personer, der overlevede deres første forsøg på selvmord.
Det systematiske svigt i det offentlige illustreres kun alt for godt af at ikke alle børneafdelingerne var klar over at selvmordsforebyggelse for børn og unge er en regional opgave. Et ansvar som regionerne har svært ved at administrere, åbenbart.
De forgæves råb om hjælp fortsætter efter selvmordsforsøg.
- Kristeligt Dagblad:
Unge bliver svigtet efter selvmordsforsøg
En nordisk undersøgelse af børneårgangene 1984-2006, baseret på data fra det danske folkeregister, peger på at det kan være at ressourcerne egentlig skulle bruges på at hjælpe de unges forældre. De kan stå med deres egne sociale og/eller psykiske problemer, og derfor ude af stand til at drage omsorg for deres børn. Dette er ikke uafhængige problemer, og det kan være urealistisk at hjælpe de unge, hvis forældrene måske netop er en central del af problemet. De skulle jo tværtimod være i stand til at hjælpe de unge med de kortvarige kriser som kan kaldes for en normal del af opvæksten.
- Regionsenter for barn og unges psykiske helse:
Hjelp til foreldre kan dempe selvmordsfare
Set med de idealistiske briller er en offentlig instans, som en kommune eller en region, slet ikke noget godt sted til at hjælpe med alvorlige sociale problemer i og omkring en familie. Det ville være meget bedre hvis det kunne ses som en naturlig ting i netværket, mellem familie, venner og naboer. Altså at mennesker kærer sig om hinanden, også når det bliver svært - i stedet for at "det må det offentlige tage ansvaret for".
Sådan var Danmark engang.
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
Opslag
