Bang, du er død. Sådan lyder det i gamle børnelege og krimier. Meget typisk ved en forfatter som Agatha Christie, der på en måde kan kaldes for sippet. Når mord var den hyppigste forbrydelse som Miss Marple eller Hercule Poirot skulle opklare, var der brug for en nem og nærmest "ren" dødsårsag. Det kunne f.eks. være sådan en "sød" lille damepistol her, en Derringer.
En pistol med lille kaliber og små kugler, men den kan alligevel gøre alvorlig skade. Fiktionen gik på at ét skud i hjertet eller tindingen gav en lynhurtig død, og ikke mere "griseri" end lidt krudtslam og en dråbe blod. Selvfølgelig var det ganske urealistisk.
Jeg går bestemt ikke og planlægger selvmord, men har alligevel overvejet hvor god en selvmordsmetode et håndskydevåben egentlig er. Målsætningen skulle være en hurtig og smertefri død, uden for meget besvær. Ovre i USA hvor skydevåben i mange stater er nemt tilgængelige, og meget udbredte, sker der mange selvmord med skydevåben. Men der er også mange mislykkede selvmordsforsøg, eller sager hvor døden først indtrådte efter lang tid.
Min konklusion er, kort sagt, at jeg ikke ser håndvåben som en god selvmordsmetode. Der er for mange ting som kan gå galt, og det er ikke nemt at finde "et godt sted" at skyde sig.
Kun ét skud er nok det mest problematiske krav. Selvfølgelig bliver skydevåben brugt til mange likvideringer og mord. Det sker ved at skyde offeret flere gange, så der kommer mange alvorlige sår. Selv her kan der nemt gå nogle minutter (og måske svære smerter) før døden indtræffer, men det kunne ligefrem være at morderen ser det som en fordel at det ikke går alt for hurtigt.
Ved selvmord kan jeg ikke regne med at skyde mere end én gang, hvis jeg går efter de "alvorlige" steder. Måske er jeg ikke i stand til at styre hænderne derefter, og når kroppen går i alvorlig alarmtilstand, er det sikkert også "lidt svært" at koncentrere sig. Det sandsynlige resultat er en alvorlig kvæstelse, men ikke en "død på stedet". Stor risiko for at der bliver alt for god tid til at fortryde, mens smerterne nager. Det er jo i øvrigt heller ikke sjældent at mordforsøg med skud i hovedet mislykkedes. Offeret overlever, men med større eller mindre mén fra hjerneskaderne. Yderst ringe udsigt.
Spørgsmålet om hvor der skal skydes er heller ikke så nemt som en banal krimi gør det til. Et skud i tindingen er ikke umiddelbart livsfarligt, det laver "kun" et hul i hjernen, og giver indre blødninger og hævelser. Der er stor risiko for at overleve med hjerneskader. Et skud i hjertet giver igen indre blødninger, men en almindelig kugle fra en pistol eller revolver laver også her "kun" et hul. Hjertet kan slå videre i lang tid, og når blodtrykket falder, går blødningen langsomt. Uden hospitalshjælp er det bestemt rigtig livsfarligt, men det er slet ikke nogen hurtig nem død.
Hvis jeg skulle begå selvmord med skydevåben, skulle det være med en helt anden størrelse end et lommevåben. Altså noget som kunne smadre hele hovedet med ét skud. Det ville blive meget griset, og besværet med at få fat på et seriøst skydevåben ville være et yderligere argument mod denne metode.
Skidt ide.
Se også:
Nyere opslag
Opslag
