Ugeskrift for Læger udgav i september 2004 en kasuistik ud fra en sag med en mand som havde brugt gassen helium til at afslutte sit liv:
Du behøver dog ikke "ulejlige" dig med at klikke på linket. Tidligere havde
Ugeskrift for Læger den udmærkede politik at artiklerne generelt var offentligt tilgængelige, men de havde gjort en undtagelse for netop denne artikel, hvor der i stedet fremkommer følgende forklaring:
Ugeskr Læger 2004;166(40):3506
Selvmord ved hjælp af helium og en plastikpose
KASUISTIK
Afdelingslæge Steen Krøyer Barnung & læge Christina Feddersen H:S Lægeambulancen
Da Ugeskrift for Læger ikke ønsker at medvirke til yderligere udbredelse af metoder til selvmord gennem elektroniske medier, er denne kasuistik ikke tilgængelig på internettet.
Redaktionen
Da jeg så denne erklæring for et par år siden morede jeg mig lidt over en sådan selvhøjtidelighed. Der var tale om information som var meget nemt søgbar på Internet, og jeg tror endog at ovenstående tirade vækker nysgerrigheden, for at finde frem til det som redaktionen ikke ville udbrede. Altså inspirere til at finde frem til de helt konkrete vejledninger. En sådan naivitet morede mig som nævnt lidt.
For et stykke tid siden modtog jeg en kopi af artiklens tekst fra en venlig anonym afsender. Derved fik jeg tilfredsstillet den nysgerrighed som jeg dog også havde om hvad der var så "farligt" ved kasuistikken.
Afsættet var det første publicerede danske tilfælde, hvor denne metode vides at være brugt. En 35-årig mand blev i sommeren 2003 fundet død på en madras i sin lejlighed. En sort plastikpose over hovedet, og en åben 50-liters helium-beholder ved siden af. Afskedsbrevet nævnte at han på Internet havde fundet en opskrift på at begå selvmord ved hjælp af helium og en pose over hovedet.
Manden havde gennem halvandet år været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, med gentagne kortvarige indlæggelser, psykotiske episoder, og forsøg på selvmord. Tilsyneladende oplevede han ikke at forsøgene på behandling hjalp ham, og under en aftalt udgang virkeliggjorde han den mere effektive selvmordsmetode, som han havde fundet frem til, planlagt og forberedt.
Jeg har ikke basis for at vurdere om hans beslutning var "rimelig" eller ej, men omstændighederne peger ikke på at det var en spontan og uigennemtænkt beslutning. Han besluttede sig til at dø, og fandt frem til en relativt "pæn" metode, som hverken udsatte ham selv eller andre for noget oprivende eller voldsomt. Det var en
meget bedre metode end f.eks. at kaste sig ud under et tog, eller springe fra et højhus.
Tidligere havde han forsøgt sig med "klamphuggeri" som at skære sig selv i håndled og skridt. Noget blodigt roderi, og virkelig dårligt som selvmordsmetode. Så han satte sig så meget ind i emnet at han fandt noget bedre.
Selvfølgelig er det en trist historie, men det var jo så hans beslutning at det havde været endnu mere trist at prøve at leve videre. Livet skal gerne være noget ønskværdigt, og ikke udarte til en forbandet pligt.
Kasuistikken fra Ugeskrift fra Læger var ikke så detaljeret at den kunne kaldes for en opskrift på hvordan. Den gav mere generel information, og pointerede selv at det var let at finde frem til det mere specifikke på Internet. Det er derfor jeg kalder det for naiv selvhøjtidelighed at lave spærringen.
Den væsentligste information om selvmordsmetoden, som ikke fremgik af overskriften, var at en obduktion kun kan påvise dødsårsagen hvis der er mistanke om hvad der skete. Kun helt specielle analysemetoder kan påvise tilstedeværelsen af det helt ugiftige helium, eller andre inaktive gasarter. Det vil sige at en hjælper, som fjerner remedierne bagefter, kan gøre det meget svært at opklare at døden var noget frivilligt og planlagt. Det er jo så især aktuelt ved en velafklaret "selvadministreret aktiv dødshjælp", som er noget helt andet end krise-selvmord.
Da jeg selv skrev et blog indlæg (
Gør-det-selv dødshjælp) hvor jeg pegede på metoden, igen uden at gøre det til en trin-for-trin opskrift, kunne jeg også se at der kom (og stadig kommer) læsere som havde søgt på noget med helium og selvmord, måske ud fra den misforståelse at det handler om en "helium-forgiftning". Det var bestemt ikke noget ukendt metode.
Nu er jeg ikke ude på at tillægge redaktionen en skjult dagsorden, men jeg bemærker at en effekt af hemmelighedskræmmeriet er at der ikke blev udstillet hvor tyndt det faglige har været omkring sagen. Hvordan det psykiatriske system slet ikke havde fået manden til at føle sig hjulpet.
Derudover omtales muligheden for at kendskab til metoden fører til den oftere vælges, som "den såkaldte Werther-effekt". Det er nu en udlægning som peger helt væk fra det primære ved Werther-effekten, som er at nogen kan identificere sig med en virkelig eller fiktiv person, og begå selvmord på lignende måde. Reelt er denne effekt meget sjælden, men der er til gengæld en stor tilbøjelighed til at omgivelserne, i deres søgen efter en forklaring, helst vil tro at selvmord blev udløst af noget udefra. Derved overforenkler de groft, og frakender den døde at det var en selvstændig beslutning.
Et meget omtalt eksempel fra Tyskland går på at der var flere selvmord foran tog, mens en TV serie om dette emne blev sendt. Men til gengæld var der færre selvmord med andre metoder.
Jeg kan ikke se noget skadeligt i at selvmord sker på en "pæn" måde, i stedet for en metode som er hensynløs overfor omgivelserne. Hemmelighedskræmmeri og censur er skadeligt, også her.
Opslag
