Viser opslag med etiketten Norge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Norge. Vis alle opslag
tirsdag den 5. april 2016
torsdag den 12. juli 2012
Emilia har verdens bedste sommer
Den 13-årige Emilia Polbratek fra Sogndal i Norge har sendt et læserbrev til Aftenposten, om hvordan hun nu har verdens aller bedste sommer, sammen med sin lillesøster Natalia. Det skal den være! Et sommerjob uden løn, men med stor værdi.
Verdens beste sommer
Jeg har en fantastisk lillesøster på fem år som fikk kreft i januar. Nyhetene ble verre og verre, og etter en lang stund tok legene mot til seg og fortalte oss at hun bare har denne sommeren igjen å leve. Så dette er min sommer. Jeg skal tilbringe sommeren med å få min søsters siste uker til å bli så fantastiske som mulig.
Mor og far er så lei seg, så jeg prøver å spre glede i denne vanskelige tiden. Lekeland, tur og stranden. Jeg er sammen med henne hele tiden og gjør alt hun vil. Vil hun ha et par sommerfuglvinger og bruke dem når vi går til butikken så gjør vi det! Hun er ikke bortskjemt, men hun fortjener det.
Slik kommer jeg til å tilbringe min sommer. Deprimerende sommer synes du kanskje? Å ta seg av noen før de dør... Ikke hvis du er med denne lille solstrålen. Verdens beste sommerjobb, uten betaling, men en jobb som inkluderer masse lykke, glede og latter. Som alt annet vil det ta slutt, men det vil være den beste sommeren i mitt liv, det er jeg sikker på.
Emilia og Natalia Polbratek
Det hjælper jo ikke at sætte sig ned og græde over at lillesøsterens liv ikke bliver ret langt. Tværtimod er det meget bedre at have et godt og glædesfyldt liv, så langt eller kort som det nu måtte blive. Denne glæde er ikke et spørgsmål om livets omstændigheder, men om hvordan vi vælger at håndtere dem. Emilia får en stor sorg ind i sit liv. Og en stor glæde.
Hun er så fornuftig at hun ikke lader sorgen gøre hendes stemning trist. Hvem ville det hjælpe? Emilie? Lillesøsteren? Forældrene? Familien? Vennerne? Offentligheden? Kirken? Dem som er bange for døden?
Det mest paradoksale er på en måde at historien vækker stor opmærksomhed, som noget utroligt og fantastisk. Emilie er en fornuftig pige, ja. Det skulle egentlig være "ganske almindelig sund fornuft" at søge glæde i livet, i stedet for at surmule og brokke over dødsfald, skyer på sommerhimlen, verdens uretfærdighed, eller hvad der nu ellers er af modgang i livet.
the things that cannot be changed,
Courage to change the things
which should be changed,
and the Wisdom to distinguish
the one from the other.
Living one day at a time,
Enjoying one moment at a time,
Accepting hardship as a pathway to peace,
Taking, as Jesus did,
This sinful world as it is,
Not as I would have it,
fredag den 29. juli 2011
Selvmord bedre for Anders Behring Breivik? Er han sindssyg?
Det barbariske terrorangreb i Oslo og på Utøya har naturligt nok tiltrukket omverdenens fokus på Anders Behring Breivik og hans baggrund for ganske afslappet og koldblodigt at jagte og nedskyde unge på en lille og overskuelig ø, mens han kunne sikker på at der ville gå et stykke tid før politi eller militær kunne gribe ind. Denne massakre gør det svært at forstå meningen med massemord på uskyldige unge.
Sindssyg er han blevet kaldt af mange. Ud over ordets bibetydning som skældsord, mener jeg dog at det er helt malplaceret i forhold til Anders Behring Breivik. Det skulle betyde at han lider af skizofreni, har en svær psykose, neurose, eller noget i den retning. Altså uklare psykiatriske diagnoser der især karakteriseres ved at den sindslidendes tankeverden præges af ting som omgivelserne ikke oplever baggrunden for.
Det er ikke "nok" at være uenige om betydningen af de ting som erfares om omverdenen. Ellers ville det betyde at konspirationsteoretikere, eller meget religiøse mennesker, skulle kaldes for sindssyge. De lever i en virkelighedstolkning, der på udvalgte punkter kan være meget forskellig fra hvad andre mennesker opliver. Med basis i en ikke-beviselig tro på at "noget større" styrer verden i det mere eller mindre skjulte, og forbryder sig nogle afgørende principper for rigtigt og forkert. Der kan være rigt grundlag for uenighed her, eller mellem forskellige grupper, men det har intet med sindssyge at gøre.
Tydeligvis har Anders Behring Breivik levet i en stor konspirationsteori, hvor han har set sig selv som en frihedskæmper i kamp for hans idealer og fundamentalistiske kristendom. En slags moderne korsfarer, der ser bekæmpelsen af islam som en æresfuld sag. En så påtrængende sag at det er forræderi ikke at bekæmpe islam og muslimer. Den virkelighedsopfattelse er der endda mange andre der lever i, også selv om de ikke bifalder de metoder som Anders Behring Breivik betjener sig af.
(Jeg har helt bevidst undladt at bruge et pressebillede fra
Anders Behring Breivik's eget propagandamateriale).
Anders Behring Breivik's eget propagandamateriale).
"Han burde have begået selvmord" har jeg også set mange betragtninger om. Igen noget som jeg ser som udtryk for en grundlæggende misforståelse. Måske er denne betragtning inspireret af skoleskyderier, hvor et plaget menneske begår "udvidet selvmord", ved først at gå amok i de kredse som det ikke lykkedes at finde sig til rette i.
Jeg tror også at det ville have været meget mere "bekvemt" for mange om ABB havde afsluttet sin massakre med at skyde sig selv, eller presse politiet til at dræbe ham. Så ville det være meget nemmere at udskrige ham som en enkeltstående "gal mand", en sindssyg morder. At afgrænse tragedien til en farlig "psykisk syg" mand.
Anders Behring Breivik var ikke det mindste sindsyg, selv om hans forsvarer griber til dette halmstrå, for dog at forsøge at løfte sin håbløse opgave. Morderen havde velovervejet og med stor omhu planlagt sin udåd i årevis, inklusive sin mediestrategi. Gennem sin forbrydelse får han alverdens massemedier til at udbasunere hans synspunkter igen og igen, til slet skjulte glæde for andre ekstremister, uden samme "handlekraft". Tilsyneladende havde han forventet at blive dræbt, eller underkastet tortur, og derved fremstå som en martyr, i stedet for som terrorist.
Et civiliseret samfund skal ikke besvare en barbarisk forbrydelse ved at søge en barbarisk hævn. Ingen straf kan "betale" den voldsomme forbrydelse som Anders Behring Breivik begik. Hvad vi skal gøre er at beskytte os mod ham, og især mod hans ekstreme synspunkter om religionskrig. Synspunkter som han har fundet rig dækning for blandt også danske ekstremister.
lørdag den 23. juli 2011
Et lys for Norge
Det brutale terrorangreb igår den 22. juli 2011 har sat sit præg, også her i Danmark. Den store bilbombe rettet mod den Norske regering i Oslo kan til en vis grad ses som udtryk for en misforstået tankegang om "modstandskamp" hos hovedmanden, Anders Behring Breivik, men den meget koldblodige og kyniske nedslagtning af mindst 85 unge på sommerlejren på den lille ø Utøya vidner til gengæld om ondskab og råhed på en helt anden skala.
Desværre er virkeligheden at den langt mest effektive måde at få sit "budskab" ud på netop er de terrorhandlinger som medierne giver masser af eksponering. Uden nyhedskanalerne, og klik-manien på online-mediernes sider, ville der være langt mindre "gevinst" ved at målrette aktioner mod civile, udvælge "nemme ofre". Dette giver masser af opmærksomhed, og den største skade er hvis "vi" giver køb på menneskerettigheder og mellemmenneskelig imødekommenhed. Endnu engang.
Derved vinder terrorismerne, hvor det med at slå mennesker ihjel blot er et nemt redskab hertil.
Denne gang var det en højreorienteret fundamentalistisk kristen, men tilbøjeligheden til at ekstremisme udarter til terror gælder jo for rabiate til begge politiske sider, og flere religioner. En stor del af forklaringen tror jeg er når det bliver "normalt" med hårdtslående angreb på modstandere, at "gå lige til kanten". Der vil altid være nogen som føler sig berettigede til at sætte ekstra tryk på.
fredag den 19. november 2010
Når ældre bestemmer over eget liv, og død
Den norske overlæge Ildri Kjølseth har de sidste 5 år studeret et emne, som der ellers sjældent bliver snakket ret meget om. Selvmord blandt ældre. Nu har hun forsvaret en doktordisputats om emnet, ud fra analyser af 23 ældre-selvmord, 19 mænd og 4 kvinder, fra 65 til 90 år. Ved interview med familie, venner og sundhedspersonale dannede hun sig et billede af hvordan de var som mennesker, og hvordan deres sidste år var gået.
Nogle væsentlige fællestræk var at det var viljestærke og handlingsorienterede mennesker. De satte stor pris på at have kontrol over deres eget liv, og blev på dette punkt ramt af sygdomme og funktionstab. Derfor var deres liv blevet en byrde for dem. Med stor vægt på selvstændighed var det naturlige at satse på at klare sig selv så længe som muligt, fremfor at søge en hjælp som ville indebære et meget stort tab af kontrol over sit liv.
Konsekvensen bliv at den sidste udøvelse af kontrol blev at afslutte sit liv med et selvmord. Med de meget store tabuer omkring selvmord, var det ikke en mulighed at snakke med netværket om det. Det kunne jo medføre at forstående efterladte pådrog sig fordømmelse og/eller straffesager. Hellere lade selvmordet komme som en overraskelse. Hellere hjælpe sig selv før det var for sent.
Norge har i årene 1999-2008 haft 850 registrerede selvmord blandt ældre over 65 år. Næsten to om ugen. Dertil kommer utvivlsomt et stort "mørketal", hvor dødsfald i statistikkerne tæller som ulykker, fordi der ikke var sikker basis for at konkludere at det var selvmord. Endnu større må antallet af mislykkede selvmordforsøg være, for slet ikke at tale om hvor mange gamle som ønsker at de havde gjort det mens de stadig kunne - før "systemet" tog kontrollen over deres liv. En bestemmende kontrol.
Jeg synes bestemt at det er glimrende at belyse de mange selvmord blandt ældre. Så vidt jeg kan se har Ildri Kjølseth dog "overset" en væsentlig vinkel ved sin gennemgang af sagerne. Som læge har hun gået ud fra som en selvfølgelighed at det havde været bedre om de døde i stedet havde levet så længe som muligt - havde afsluttet deres liv i rammer domineret af pleje og hjælp. Medicin og sygdom.
Den tror jeg ikke holder. Selvfølgelig ville det være forkert automatisk at sige "ok" til selvmord blandt ældre. Der kan næppe være tvivl om at mange liv kunne være blevet længere, hvis der var mulighed for at få taget hånd om dagligdagens problemer. På den anden side mener jeg at det er lige så forkert automatisk at afvise at ældre kan have gennemtænkte og rationelle grunde til at sige "nu vil jeg dø". Har brug for denne hjælp.
Den mest effektive form for selvmordsforebyggelse blandt ældre ville være at tilbyde den tryghed at de fortsat kan have kontrollen over deres liv. Få hjælp til hvad de har brug for, især også når det er at dø. Så ville de ikke have behov for at gribe til hængning eller haglgevær i hemmelighed.
Aktiv dødshjælp giver længere levetid.
- Vårt Land:
Tok sitt liv som gamle - VG.no:
847 eldre tok sitt eget liv - VG Nett - ABC Nyheter:
Viktig å forstå selvmord blant eldre - TV2 Nyhetene:
Mener sykehjemsgaranti vil hindre selvmord blant eldre - TV2 Nyhetene:
Mener hjemmebesøk kan redusere selvmord - Regionalt ressurssenter om vold, traumatisk stress og selvmordsforebygging
Se også:
onsdag den 6. oktober 2010
Førte ligestilling til selvmord blandt mænd?
- B.T.:
Ligestilling er skyld i mænds selvmord - Statistics Norway:
Explaining changing suicide rates in Norway 1948-2004: The role of social integration - NRK Nyheter:
Likestilling fører til selvmord - NRK Nyheter:
Umulig å bevise sammenhengen mellom likestilling og selvmord
På basis af selvmordsstatistikkerne for 50 år er han kommet frem til en påstand om at ligestilling og brudte forholdt er en af de vigtigste årsager til selvmord blandt mænd i Norge. Antallet af selvmord blandt mænd er steget siden 1970'ernes kvindefrigørelse, og over dobbelt så mange mænd som kvinder tager deres eget liv hvert år.
Han har sammenlignet statistikkerne for selvmord med separationer, og observerer:
Det er sådan, at de år, hvor der er mange, som bliver separeret, er der også en klart højere selvmordsrate.Med en sådan tyndbenet måde at konkludere på, kunne jeg næsten være fristet til at spekulere på om han selv har et eller andet i klemme?
[...]
Ligestillingsdebatten har bidraget til at flere kvinder bryder ud af dårlige ægteskabelige forhold, og har dermed også indirekte bidraget til selvmord.
Her på bloggen har jeg selv haft fat i den med at også de danske statistikker viser mange flere selvmord blandt mænd end blandt kvinder. Til gengæld har kvinderne mange flere ikke-dødelige selvmordsforsøg. Inklusive forsøgene har kvinderne en direkte højere tilbøjelighed til selvmord, men det kunne hænge sammen med at at kvinderne også oftere rammes af depressioner.
Forskellen i antal dødsfald ved selvmord kan forklares som udtryk for at mændene vælger mere effektive metoder. At kvinderne ikke kan finde ud af at "gøre det ordentligt". Den klare feminine dominans holder ved gennem hele voksenlivet, kun blandt de gamle når mændene "endelig" op på en lidt højere frekvens for forsøg på at få livet afsluttet før lægerne kæmper for en langtrukken død.
Se mere i mine blog indlæg:
- Mænd dominerer selvmordsstatistikken? Nej de gør ej!
- Mænd og kvinder, statistik, kvindekamp og selvmord
Vi taler om en stor samfundsudvikling siden 1960'erne. Sociologisk set er der sket mange store ændringer i hvordan menneskene i "vestlige lande" organiserer livet. For mig at se har den vigtige kvindefrigørelse ikke været det centrale element i udviklingen, men er mere en naturlig konsekvens af den store fokus på individet.
Når forventningerne ændres i kraft af at individet er vigtigere end dets tilhørsforhold til en gruppe, deriblandt familien, fører det til at det også er individets ansvar hvis det går ad helvede til. Det er sådan set meget naturligt, men fører så også til at nederlaget ved ikke at "kunne klare sig" bliver så meget desto større. Til at selvmord bliver så meget desto mere "logisk".
Tallene viser i øvrigt en meget tilsvarende udvikling i selvmord blandt mænd og kvinder. Det ville altså være ligeså seriøst at konkludere at kvindernes selvmord er en konsekvens af ligestillingen. Ligeså useriøst.
Det er støj at gøre det til en konsekvens af kønnenes ligestilling. Det er alt for letkøbt af Anders Barstad at lægge sine personlige tolkninger sammen med en statistisk analyse. Det logiske kunne være at påbegynde forskning i de sociologiske mekanismer, i stedet for fritsvævende spekulation ud fra samtidige udviklinger.
Men så ville det begynde at blive kompliceret. Det er reel forskning jo ofte.
fredag den 12. marts 2010
Norsk læge anklages for svensk barmhjertighedsdrab
Svensk politi fra Kalmar efterforsker en norsk læge for at have givet patienter på Växjö Centrallasarett aktiv dødshjælp. Undersøgelserne startede med en enkelt sag, hvor der er påstand om at han i 2006 indsprøjtede dødelige mængder kalium i en allerede døende 84-årig patient.
Patientens datter er selv læge, og var på sygehuset da hendes mor døde. Tre år senere klagede hun til ledelsen, og forklarede at hun havde undret sig over at det var gået så hurtigt. Den behandlende læge skulle "mellem dem" have sagt at moderen "fik hjælp på vejen" med en kalium-indsprøjtning.
Når der tales om kalium, tror jeg i praksis at det handler om en opløsning af kaliumklorid. Dette stof minder om salt, og er en vigtig del af ion-balancen i kroppen. Ved visse problemer er det en god behandling, som kan redde liv. På den anden side dræber en stor overdosis hurtigt gennem hjertestop, og bruges i kraft af denne egenskab ved henrettelse gennem dødbringende indsprøjtninger. Da injektionen kan være ret smertefuld, bliver den dødsdømte her først bedøvet.
Den svenske anklager fra Kronoberg, statsadvokat Johan Henningson, vil nu vurdere journalerne for alle de yderligere 78 patienter som gennem årene er døde i den norske læges varetægt. Ingen begrundet mistanke, men det er dog kommet frem at han korrekt havde forudsagt dødstidspunktet for 13 patienter. Dette er ikke i sig selv mistænkeligt, da en erfaren læge ofte kan bedømme hvornår en forudsigelig dødsproces afsluttes.
Lægen, som er i 50'erne, blev suspenderet i slutningen af 2009, og er altså nu mistænkt for drab. Mord, barmhjertighedsdrab, eutanasi, aktiv dødshjælp eller noget i den retning. Ifølge hans kendte forsvarsadvokat, Leif Silbersky, føler han sig krænket over anklagerne, som han afviser totalt. Advokaten vurderer at der ikke er substans i beskyldningerne. Det er jo helt normalt at syge mennesker dør i en læges varetægt.
Både forsvarer og anklagemyndighed er meget tilbageholdende med konkrete oplysninger om sagen, og basis for deres meget forskellige vurderinger af om der er sket noget forkert. Uden grundlag for at danne mig et billede af hvad der egentlig er sket, skal jeg undlade at stille mig på den ene eller anden side.
På et helt abstrakt plan, undrer jeg mig dog noget over det forløb som datteren skitserer. Det kommer til at lyde som en læge der nærmest rutinemæssigt "hjælper lidt på vej", når der alligevel ingen vej er tilbage. Som selv påtager sig denne vurdering, uden at snakke med en pårørende som er i nærheden. Som ser det som værende så naturligt at han bagefter, lidt henkastet, forklarer datteren hvad der skete. Synes at det kan siges læger imellem, men ikke skal frem i lyset.
Jeg er ikke overbevist, men hvis det virkelig forholder sig sådan, må jeg sige at det lyder som en noget bedrevidende måde at være læge på. Jeg er klar tilhænger af legal adgang til aktiv dødshjælp, men bestemt ikke som en rutinemæssig lægelig vurdering for behandling af en døende patient. Døden skal ikke være lægens initiativ, med mindre der er en fast forhåndsaftale med patienten. En sådan må pårørende forventes at kende til, også i tilfælde af at deres moralske standpunkter er i vejen for at bifalde tanken.
Med andre ord skal det handle om patientens egne ønsker for om dødsprocessen må afkortes. Det skal ikke handle om hvad pårørende eller læge synes "er det bedste".
For mig vækker sagen minder om Plejebo-sagen i Danmark, hvor pollitiet og retslægerådet under store fanfarer tordnede frem med en sag om massemord på 23 døende beboere på plejehjem. En sag, der i flere omgange faldt totalt fra hinanden, men kostede milliarder af kroner. Skræmt personale turde ikke længere lade være med at indlægge gamle mennesker, der ellers var ved at få en stille og fredelig død. I stedet aggressive forsøg på at trække dødsprocessen i lange, lange drag.
Personligt ville jeg være dybt utryg ved en læge som så det som sin faglige pligt at holde mig fast i hvad der ikke længere kan kaldes for et liv. Jeg ville langt foretrække en som havde mod til at en diskret hjælpende hånd, men der skulle selvfølgelig snakkes om det i god tid. Altså før behovet er der.
- Ekstra Bladet:
Norsk læge mistænkt for 79 dødsfald - Dagbladet.no:
Norsk lege granskes for 79 dødsfall i Sverige - NRK:
Svensk politi etterforskar norsk lege etter drapsskuldingar - Sveriges Radio:
”Jag tror åklagaren lägger ner” - Sveriges Radio:
Brev start för mordutredning - VG Nett:
Norsk lege granskes for 79 dødsfall i Sverige
Abonner på:
Opslag (Atom)
|
|
Opslag
