Logo sommerfugl

mandag den 31. august 2009

Aktiv dødshjælp til husdyr og kæledyr?

Når debatten om behovet for aktiv dødshjælp tager endnu en runde er et af de helt faste argumenter sammenligninger mellem hvordan vi behandler mennesker og husdyr/kæledyr. Et liv er ved at gå under i sygdom, og spørgsmålet ikke er om livet kan gå videre, men om hvordan den sidste tid bliver.

Gammel syg hund

Vi ser det som en moralsk forpligtelse at befri vore dyr fra en afslutning i elendighed. Fra at lade sygdom, svaghed og lidelser nedbryde dyret langsomt og nådesløst. Dyreværnslovens § 1 lyder:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Forpligtelsen til at behandle dyr omsorgsfuldt sætter dyrets velbefindende over dets livslængde. Overtrædelser kan straffes, i gentagelsestilfælde med op til to års fængsel. Dyrplageri er både moralsk og juridisk fordømt.

Det er jo meget fristende at spørge hvorfor det så skal være strafbart at befri mennesker fra en dødsproces med smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Men så enkelt er det nu alligevel ikke. Tag nu denne lille historie:
Gamle Thor kan ikke gå længere, men må ligge hele dagen. Næsten blind og døv. Kan ikke holde maden i sig. Han får det aldrig godt igen. Vi må hellere give ham fred. Et lille prik, så falder han i søvn, helt uden at opdage noget. Det er meget bedre på den måde.
Dette er en sandsynlig beskrivelse af tankegangen når Thor er en gammel og syg hund. Hans mennesker vurderer at hundens liv er blevet et hundeliv. Nu skal det være, han skal have fred.

Aflivet hund

Men hvad nu hvis Thor nu i stedet er en gammel og syg bedstefar? Også helt uden nogen form for "forkerte" motiver, tror jeg at langt de fleste synes at det lyder helt forkert. At den velmenende familie tager beslutningen, og handler hen over hovedet på gamle Thor. Skræmmende tanke.

Når vi taler om et menneske bliver respekten for dets egne holdninger og ønsker til noget helt centralt. Der skal ikke sidde nogen og bestemme sig for hvad der nu er bedst for gamle Thor. Det skal han selv bestemme. Kun han kan vide hvad han ønsker at udholde.

Og hvis han når til et punkt hvor han ikke længere kan udtrykke sine ønsker, har han forhåbentlig forberedt sig, og fortalt om han foretrækker en rolig død frem for at der skal kæmpes til allersidste hjerteslag. Så bør hans ønsker respekteres. Det etiske dilemma er hans eget.

På den sidste rejse

Derfor giver begrebet "aktiv dødshjælp" kun mening for mennesker. For dyr er ordet "aflivning" mere på sin plads. To helt forskellige begreber. Også selv om modstandere søger at blande dem sammen.


lørdag den 29. august 2009

Schweiziske køer springer i dybet

En aktuel mystisk historie fra Schweiz, Soustal i nærheden af landsbyen Lauterbrunnen. En af de lokale fandt 28 køer og tyre under en klippevæg. De var tydeligvis faldet flere hundrede meter ned, og dræbt øjeblikkeligt. De døde køer er fløjet væk med helikopter, og bliver undersøgt. Ingen umiddelbare resultater.

Døde køer nedenfor klippevæggen

Kvæget plejer at færdes på bjergsiderne i Alperne, og har ingen problemer med at undgå de farlige steder. Det kan da ske et styrt en sjælden gang, men ikke en hel flok. Der er heller ingen store rovdyr som kunne skræmme dem. Og de havde græs nok. Så hvad sker der mon?

Generelle spekulationer går på om de kan være skræmt af tordenvejr. Eller blot løbet i flok. Men det synes jeg nu ikke lyder helt overbevisende. En fristende men dårlig spøg er at foreslå kogalskab som årsag.

En anden spekulation er foderforgiftning, via tilskudsfoder. Fra Danmark kendes der tilfælde af køer som er gået amok efter at være fodret med halm behandlet med ammoniak. De derved dannedes sukkerstoffer skulle hjælpe kvæget med at optage energien. Men intet peger på en sådan historie i Schweiz, hvor køerne jo netop går på græs i bjergene.

Alpekøer på kanten

Hvis det var mennesker, kunne det næsten ikke være andet end kollektivt selvmord, af en mere eller mindre mærkelig grund. Men det antages ikke at kvægets tankevirksomhed rækker til eksistentielle kriser.

Lauterbrunnen



torsdag den 27. august 2009

Señor Calavera vil have bedstemor på rejse

Yuyi Morales: Just a Minute

Yuyi Morales
Den mexikanske kunstner og forfatter Yuyi Morales har skrevet børnebøger med Señor Calavera som hovedperson. På dansk bliver navnet til "Hr. Kranium". Han kommer for at tage bedstemor Beetle med på rejse. Den sidste rejse.

Men hun er ikke helt klar, hun skal lige ordne en masse. Blandt andet sin fødselsdagsfest, som hun lokker Señor Calavera til at hjælpe med at forberede, og være med som gæst. Og så sker der jo en masse andet.

Señor Calavera er en ganske hyggelig fyr.

Señor Calavera



onsdag den 26. august 2009

Timea Faludi: Den bedrevidende sorte engel

Den unge sygeplejerske Timea Faludi var kendt som "den sorte engel". Langt sort hår, sort tøj, og nattevagt. Siden 1994 var hun ansat på en medicinsk afdeling af det ungarske hospital Nyírő Gyula i Budapest. Den største patientgruppe var gamle og mere eller mindre døende mennesker. Alvorlig sygdom, lidelser og dødsfald var noget helt dagligdags. Men kollegerne lagde efter nogle år mærke til at der var påfaldende mange dødsfald når den dygtige 24-årige Timea Faludi var på vagt. Og der var underskud i beholdningen af bedøvende medicin.

Nyírő Gyula

I februar 2001 gik de til politiet, og Timea blev anholdt. Hendes erklæringer skiftede under undersøgelserne men i starten vedstod hun at have givet ca. 40 patienter deres sidste sprøjte, at hun gav dem en blid død. Da hun trak denne tilståelse tilbage, måtte politiet til at efterforske. De fleste af de døde var brændt, så det var svært at samle beviser. Det blev dog til otte sigelser for drab, Timea risikerede fængsel på livstid.

Timea Faludi i retten
Sagen kom for retten i maj 2002. Hun blev fundet skyldig i en blanding af drab, drabsforsøg og alvorlig pligtforsømmelse. Timea Faludi holdt på at hun ikke prøvede at tage livet af patienterne, kun at dulme deres lidelser. Rent praktisk overskred hun klart sine beføjelser ved at give "ekstra" medicin, uden at det var ordineret af en læge. Dommen blev på ni års fængsel, samt et forbud mod nogensinde at arbejde med sygepleje. Trods alt moderat for hvad der blev kaldt for en seriemorder, også selv om en appelret senere lagde to år oveni.

Jeg tror reelt at Timea Faludi selv synes at det var aktiv dødshjælp, at hun gav de døende en god død, eutanasi - og har set andre lave samme fejl i omtalen af sagen. Jeg går bestemt ud fra at hendes hensigt var at hjælpe, uden ondsindede motiver, og at der plausibelt kan argumenteres for at patienterne fik en lidt bedre dødsproces gennem at få terminalfasen afkortet. Men det er ikke dét der er det centrale ved aktiv dødshjælp.

Injektions sprøjte

Hvis Timea havde gjort det efter aftale med patienterne, er jeg overbevist om at hun havde nævnt dette i sit forsvar. Det gjorde hun ikke. Det var altså hendes egen "professionelle bedrevidenhed", der udartede. Hun påtog sig at afgøre hvad der var det bedste for patienterne. At dø. Det kan kaldes en slags empati, men i alt for høj grad. Hun vurderede at deres situation var uudholdelig, ud fra sin egen målestok. Muligvis havde hun ret, men det er ikke det afgørende.

Aktiv dødshjælp skal, ligesom sygepleje og behandling, handle om at yde en hjælp der er ønsket. Ingen af delene må besluttes hen over hovedet på patienten, uden at have rimelig og konkret grund til at tro at patienten er enig. I de fleste tilfælde er der ikke noget problem her, når målet er at behandle sygdomme. Det bliver nu ikke principielt anderledes af at døden er involveret.

Timea Faludi
Det kan være patientens mål at ville holde ved så længe som muligt, også selv om omgivelserne tror at det er helt uudholdeligt. Den holdning bør respekteres, indenfor rimelige rammer. Og det kan være patientens mål at "skyde genvej" til den forestående død. Dette bør også respekteres, mener jeg.

Tilsyneladende lyttede Timea Faludi ikke til sine patienter når hun disponerede. Jeg mener at det havde været ligeså slemt om hun havde påtvunget dem en uønsket livsforlængende behandling, ud fra sin bedrevidenhed. Men det er jo noget ganske dagligdags i sundhedssystemerne. Velmenende professionel bedrevidenhed.



Logo sommerfugl