Logo sommerfugl

onsdag den 31. august 2011

Aktiv dødshjælp er ikke det samme som eutanasi

Et aspekt af debatten omkring aktiv dødshjælp er når nogen mener at det retteligt hedder eutanasi. Dette mere kliniske ord mener jeg dog forvrænger debatten. Den oprindelige betydning af eutanasi kommer af græsk eu- og thanatos for god død, og bruges i nutiden om at dræbe på en skånsom måde. Det er hvad en dyrlæge gør hvis en hund skal aflives, hvad grunden så end måtte være. Det vil ofte kunne kaldes medlidenhedsdrab, men hensigten er ikke en del af glosens betydning.

Grim Reaper by Ryuko Azuma

På engelsk bruges det tilsvarende ord "euthanasia" rutinemæssigt om aflivning af dyr, også når grunden bare er at det ikke kan lykkedes at finde nye ejere til forvildede hunde. Et dyreinternat kan være tvunget til at skaffe sig af med de dyr som bliver "til overs". De skal altså dræbes, og det skal da så i det mindste ske på en blid måde. Eutanasi. Ingen spørger dyret om det hellere ville leve. Det bliver aflivet.

Det er især modstandere af aktiv dødshjælp der helst vil kalde det for "eutanasi", ofte med implicit reference til nazisternes misbrug af ordet til at dække over aflivning af uønskede mennesker. Massemord i stor stil. Den del af det som ikke handlede om etnisk folkedrab blev i Aktion T4 omtalt som "eutanasi", også selv om de blide metoder kun blev brugt helt i starten.

Det centrale ved "aktiv dødshjælp" er ikke at slå ihjel, eller måden det sker på. Det ville da være en kynisk tankegang. Hvad det handler om er at et menneske kan få hjælp til at få dødsprocessen afkortet. Ordet hjælp indebærer at der ikke må være tvivl om at det er den snart døendes eget ønske, og ikke noget som sker mere eller mindre af hensyn til de pårørende.

Desværre misbruges vendingen "aktiv dødshjælp" netop ofte om at de omkringstående føler at nogen er nødt til at "gøre noget", når resterne af et menneske ligger som en vissen grønsag uden værdighed. Jeg har stor respekt for intentionerne her, og mener at det godt kan være den mindst ringe måde at få det afsluttet på, men det er en alvorlig eufemisme at kalde det for "aktiv dødshjælp". Her er ordet "eutanasi" mere på sin plads. En pæn form for aflivning.

Stor sprøjte

Det er værd at huske at selvmord ikke er forbudt, undtagen i forhold til visse religiøse normer. Desværre er det slet ikke nemt for et alvorligt sygt og svækket menneske at arrangere et selvmord på en god måde, også selv om omgivelserne godt kan indse at det er en velgennemtænkt og rationel beslutning. Langt de fleste metoder til "gør-det-selv" dødsfald er svære; med stor risiko for at det går galt undervejs. Især for en sengeliggende. De pårørende har sådan cirka ligeså svært ved at yde hjælp til selvmord på en god måde.

Der kan netop være brug for kvalificeret hjælp til at dø. Dødshjælp. Egentlig er det en urealistisk abstraktion at ville definere sig ud af om dødshjælp er aktiv eller passiv. Dødshjælp handler om at omgivelserne, i samarbejde med den der har behov for at få fri fra livet, disponerer sine handlinger ud fra at målet er at afkorte livet. Altså handler anderledes end hvis døden skulle bekæmpes, eller hvis tingene "bare" skulle gå sin mere eller mindre frygtelige gang.

Jeg mener at en af de bedste former for dødshjælp er at give den trængende muligheden for selv at gennemføre handlingen, og selv finde ud af hvornår. Trygheden ved at have en sikker "nødudgang" kan give så meget ro at den får lov til at ligge i skuffen. Netop dette praktiseres i de amerikanske delstater Oregon og Washington. Kompetente patienter med under et halvt år tilbage kan, efter en omstændelig procedure, få udskrevet en dødbringende dosis af et velegnet middel, som pentobarbital.

Reserved Place by adixion

For mig at se er det en nødløsning med en dødbringende indsprøjtning. Der er ingen grund til at en læge skal indblandes i selve handlingen, men der kan være tilfælde hvor det er det mest realistiske. Desværre er lægeadministreret aktiv dødshjælp den mest udbredte form i Holland og Belgien, med lejlighedsvis tvivl om en døende patient direkte havde udtrykt et ønske herom. På den anden side er det da mere værdigt end at afbryde for væske og næring, selv om dette eufemistisk kaldes for passiv dødshjælp.

Selv om mange tror det, er lægeudøvet aktiv dødshjælp ikke tilladt i Schweiz. Deres lovgivning klarer det etiske problem på en elegant måde, ved at hjælp til selvmord ikke er strafbart hvis det sker af uegennyttige grunde. Det mest udbredte er at en læge hjælper sin patient med at få en dosis pentobarbital, efter at der grundigt er afvejet om en bedre form for hjælp kunne ydes. Lægen skal lade sig overbevise om at det er en rimelig udvej, men kan overlade styringen til patienten selv.

Jeg vil meget hellere have indført legal adgang til aktiv dødshjælp, i stedet for forestillinger om detailstyret eutanasi.


mandag den 29. august 2011

Klaus Kjellerup digter om selvmord blandt mænd

Jeg fik øje på at "danmarks ivrigste ryger", Klaus Kjellerup har begået en pressemeddelelse omkring mænd og selvmord:

Klaus Kjellerup
Han har fundet Dødsårsagsregistret 2009 i sin søgning efter dårligdomme som han kan beskylde feminisme, rygelov eller finanskrisen for. Jeg citerer:
Efter mange års nedgang i antallet af selvmord i "verdens lykkeligste befolkning", er antallet af danske selvmord nu på vej opad: Danske mænds selvmord er steget 21% siden 2007.

Næsten to gange dagligt begås et selvmord i Danmark idag, og det er mændene, der står for 75% af de ialt 650 selvmord, der fandt sted i 2009.

Denne nedslående statistik fremgår ikke tydeligt i rapporten "Dødsårsagsregistret 2009", lavet for regeringen af Institut for Folkesundhed. På de første sider af rapporten fremgår det, at der ikke er sket stigninger i selvmordsraten. Men dykker man ned i tabellerne, finder man en anden sandhed:

Her fremgår det, at mænds selvmord er steget fra 413 i 2007 til 499 i 2009 - en stigning på 21%. Kvinders selvmord er til gengæld faldet lidt i 2009, så den samlede stigning i selvmordene udgør 9% siden 2007, hvor selvmord i Danmark efter mange års stabilt fald nåede en all-time low på 597 selvmord.

Selvmord, Danmark:

2007: 597 - heraf mænd: 413
2008: 626 - heraf mænd: 436
2009: 650 - heraf mænd: 499

Det er fristende at gætte på årsager til stigningen - skilsmisser, feminismen, regeringens sundhedspolitik, finanskrisen (2008-09) eller rygeloven (2007) - men sandheden kan ingen vide endnu uden at kende de enkelte tilfælde. Det kræver, at man ser en længere trend.

Her fremviser han sine evner som digter, det er han åbenbart meget bedre til end at forarbejde fakta. Det er nemlig ikke svært, allerede nu, at se på en længere trend.

Fra Danmarks Statistik har jeg plukket nogle tal, som må være opgjort på en anden måde. Antallet af selvmord her er lidt lavere, men udviser en tilsvarende udvikling fra 2007-2009:
ÅrSelvmord- Heraf mænd
1999:762563
2000:727533
2001:727508
2002:721538
2003:651500
2004:691499
2005:654480
2006:647472
2007:580401
2008:597415
2009:622477
2010:562406
2011:589437
De maskuline selvmord udviser en faldende tendens frem mod år 2005, hvor kurven er fladet ud. År 2007-2008 har dog et usædvanligt lavt antal mandeselvmord, men sådanne tilfældige spring er noget helt normalt i summariske statistikker. Opdatering 2013: Tallene fra 2010 og 2011 tilføjet. De modsiger helt entydigt formodningen om at "antallet af danske selvmord er på vej opad".

Med i billedet hører forresten at en sammenregning af selvmord og selvmordsforsøg viser et lidt højere tal for kvinder end for mænd. Når mændene har en meget højere dødelighed ved selvmord, er det på grund af valget af mere effektive metoder.

Set i dette lys virker det komisk når Klaus Kjellerup afslutter sin svada i en tone som nærmer sig en konspirationsteoretiker:
Det er første gang i mange årtier, at antallet af selvmord i mænd stiger to år i træk. På to år er tallet steget tilbage til niveauet for år 2000, selv om selvmord har været på jævn retræte siden 1980, hvor niveauet lå på 8-900 tilfælde årligt. Stigningen signallerer et brud på en trend, som giver varsel om en ny tid med stigninger i selvmord i Danmark.
Eller det er måske mere en politiker han efteraber. Disse gør sig ofte skyldige i samme "kunstart" - at bruge et smalt udpluk af statistikker til at påstå en tendens, som falder helt til jorden i et bare lidt bredere perspektiv.

Jeg tror at den gode Klaus Kjellerup skal fokusere sine digteriske evner på at at skrive tekster til popsange. Her udviser han da i det mindste talent. Når det gælder rygeforbud, fortaber han sig i sine tobakståger.

M.C. Escher - Skull with cigarette and top hat

Som ikke-ryger kan jeg såmænd godt følge hans argumenter mod rygeloven en stump af vejen, som udfoldet på Den Gule Negl, men han taber min respekt når han vildleder gennem sin uforsvarlige omgang med statistik. Et glimrende eksempel på den gradbøjning som Mark Twain udødeliggjorde i talemåden "Der er tre slags løgn: løgn, forbandet løgn og statistik". Og det er jo ikke statistikken som sådan, der er i modstrid med sandheden.


lørdag den 27. august 2011

Jeg elsker min smerte

Smerte er en naturlig del af livet. Her tænker jeg mest på sjælelig smerte - når noget i livet er gået galt i forhold til hvad vi ønskede og prøvede at opnå. Uden smertens nedture i livets rutchebane, ville vores vej gennem livet blive mere flad og "kedelig", og toppenes højde være relativt mindre. Det ændrer selvfølgelig ikke på at sorgen over et tab kan fylde rigtig meget, og ja, det er jo ikke det der skal dominere livet.

God of pain by optic-echo

Jeg kender bestemt også til smerte fra mit eget liv, og på min vej gennem den ønsker jeg den ikke væk. Ved at elske min smerte, kan den ikke opfylde mig. Smerten er del del af mig, og hvis jeg bekæmpede den, ville det være at kæmpe mod mig selv. Gennem at elske min smerte, elsker jeg også de mere følsomme sider af mit sind, og lader dem få den plads de nu fortjener. Jeg elsker alle sider af mig selv, uden at skulle lægge låg på noget.

Hvis jeg fokuserede på smerten som noget uønsket, og prøvede at holde den nede, ville den netop derfor kunne præge min tankegang og dagligdag. Når jeg blot accepterer at den også skal være der, kan jeg bedre fokusere på at have det godt med hele min personlighed.

Laocoön by Charles Bell
Laocoön by Charles Bell (1806), from

Det er egentlig ganske enkelt - smerten kommer til at fylde meget mindre i kraft af at jeg elsker den, og derfor kan jeg nemt rumme den. Samtidig er det et paradoks, som jeg har løst ved at glæde mig over smerten. Ved at integrere tilsyneladende modsætninger. Smerten bliver ikke til lidelse.

Jeg elsker min smerte, i dens lille hjørne af sindet.


onsdag den 24. august 2011

Anna Ancher malede livet fra den blå stue

Fru Ane Brøndum i den blå stue, Anna Ancher (1913)
Fru Ane Brøndum i den blå stue, Anna Ancher (1913)

Skagensmaleren Anna Ancher portrætterede i 1913 sin mor, Ane Hedvig Brøndum, i den blå stue på Brøndums Hotel i Skagen. Billedets impressionistiske strøg sætter fokus på hvordan solens lys spiller på den gamle kvinde, og på væggen bagved. Der fremlægges ikke en historie om hvorfor den 87-årige moder sidder dér i sin kurvestol, men lader det være op til beskuerens egen oplevelse at nå frem til en fortolkning, eller måske uden analyse blot "nøjes" med at lade det smukke billede tale til følelserne. Ansigtet er afbildet som fjernt, uden at invitere til kontakt.

Fru Ane Brøndum i den blå stue, Anna Ancher (1913)
Fru Ane Brøndum i den blå stue, Anna Ancher (1913)

En mulig udlægning er at moderen som gammel og svagelig matriark blev hjulpet til at sidde på en god plads. Med omsorg blev hun pakket godt ind i tøj og et varmt tæppe, for endelig ikke at sidde og fryse. Nu sidder hun eftertænksomt og ser tilbage på et godt liv, som hun kan være veltilfreds med. Nu er livet i sin sidste fase, "den blå time". Måske blunder hun lidt, mæt af dage.

Hun drev i mange år hotellet på egen hånd, og lod trods sin strenge kristendom datteren have et frit og selvstændigt liv. Dengang var det ikke sædvanligt at lade en datter studere kunst (på Vilhelm Kyhns malerskole), og gøre andet end at forberede sig på at være hustru og mor. Et stort talent fik lov at blomstre, også efter ægteskabet med Michael Ancher.

Ane Hedvig Brøndum post mortem, Anna Ancher (1916)
Selv om Ane Brøndum på billedet ikke er på gravens rand, nærmer tiden sig hvor hun kan give slip på livet. Dengang var 87 år en virkelig høj alder. Måske blev hun begravet i det tøj som hun her sidder i, da hun døde 3 år senere. Efter dødens indtræden malede Anna Ancher et allersidste portræt af sin mor, som kulmination på en lang serie. Et langt liv.

Et andet kendt billede af Anna Ancher er "Solskin i den blå stue", malet i år 1891. Samme blå væg hvor solens lys får udtryk gennem den impressionistiske stil. Her er det datteren Helga Ancher, der sidder indadvendt i sin egen verden. Ingen historie, ud over at pigen sidder med sit sytøj. På andre portrætter sidder Helga sammen med sin bedstemor, også med sytøj.

Solskin i den blå stue, Anna Ancher (1891)
Solskin i den blå stue, Anna Ancher (1891)

En anden mulig kobling til det 25 år nyere billede af Ane Brøndum som gammel matriark er at der på væggen her hænger et helgenagtigt billede, der holder øje med den lille pige. Samtidig er der en tom plads hvor bedstemoderen senere tronede i sin kurvestol.


Logo sommerfugl