Logo sommerfugl

torsdag den 18. august 2011

Jeg keder mig (ikke), jeg er kedelig!

You're not bored, you're boring

Umiddelbart kunne dette billede jo ligne en photoshop-manipulation, for at gøre præsentationen af en ordsprogsagtig talemåde mindre "kedelig". Så skulle den dog være rigtig godt lavet, og jeg rodede lidt rundt i Google. Billedet viser et hjørne af nedgangen til Copley metro-stationen i Boston (USA), vinklet sådan at en side af Old South Church fremhæves som baggrund for plakaten. På Flickr fandt jeg samme plakat i et mere "kedeligt" billede af indgangen, så det er virkelig et budskab som de rejsende fik serveret i deres "kedsommelige dagligdag".

Det er da netop rigtigt at kedsomhed kommer indefra, og altså ikke er noget som omgivelserne har skylden for. Jeg kan da ikke forvente af verden at den indretter sig for at holde mig underholdt. Hvis jeg gik med den forventning, ville jeg netop kede mig - især over hvad der blot skulle prøve at aflede mig fra min egen kedsommelighed.

Jeg giver mig selv lov til at være kedelig, og netop derfor keder jeg mig ikke. Næsten ikke...


4 comments:

Søren sagde ...

Skulle du kede dig kan du tage et spil minigolf:

http://www.ibogleif.dk/spil/
flashspil/minigolf/minigolf.swf

:-)

tosommerfugle sagde ...

Minigolf? Så ville jeg da først begynde at kede mig!

Kedsomhed ytrer sig typisk netop gennem de aktiviteter som opsøges i anstrengte forsøg på at fordrive kedsomheden.

Så vil jeg da hellere bare lade være med at kede mig, kedsomhed er der ikke når jeg ikke kæmper mod den....

:-P

Søren sagde ...

Af og til kan det alligevel være ganske underholdende med gensyn, når TV ikke leverer varen:

http://www.youtube.com/
watch?v=gmH8Cq4XFiY

;-)

tosommerfugle sagde ...

Overlagt mord på tiden egner Youtube sig da ganske rigtigt glimrende til, hvis frygten for at kede sig skulle føre til sådan mordlyst.

Men jeg er en ret besværlig person, der synes at det meste underholdning (altså også mestre som Dirch Passer) netop fremmer kedsomheden - men det er jo så også fordi min humor ikke stimuleres af sådanne udskejelser. Og slet ikke stimuleres af gentagelser og forudsigelighed....

Så er det da meget sjovere (for mig) at finde mine egne skæve vinkler :-D

Logo sommerfugl