Logo sommerfugl

tirsdag den 9. oktober 2007

Er selvmord fejt?

Et andet ofte set argument mod selvmord er at betegne det som fejt. Logikken må være at det er at stikke halen mellem benene, i stedet for at tage kampen op med problemerne. Jeg forstår godt ræsonnementet, men kan ikke bruge en sådan tankegang til noget. Det tror jeg heller ikke at en der "står på kanten" kan. Så bliver det blot til endnu en beskyldning, nederlag, mindreværd.

Head in the sand
Fejt er det derimod konstant at døve tankerne med alkohol, stoffer eller ligegyldige aktiviteter. Hovedet i busken.

En plan om at slå sig selv ihjel kræver et mod. Det er en måde at imødegå problemerne på, finde en løsning. I de fleste tilfælde er det jo en udpræget dårlig løsning at kaste resten af livet bort. Overblikket er mistet, der er ikke overskud til at se på sig selv udefra. Der er gode grunde til i stedet at se en løsning i livet. Det handler blot ikke om mod kontra fejhed.

Hvis det at vælge livet skulle være noget der fordrer mod, noget skræmmende, er der for alvor noget galt. Livet skal da nydes.

Lad være med at nedgøre nogen som har svært ved at finde ud af livet.


Mahatma Gandhi tilhænger af aktiv dødshjælp

Mahatma Gandhi
Der kan jo siges meget godt om Mahatma Gandhi, hans moral og menneskelighed. Ingelise beundrede ham meget. I den mere eller mindre selvbiografiske All Men are Brothers (Alle mennesker er brødre) fortæller han om en episode hvor en svært kvæstet kalv havde store lidelser og ikke kunne reddes. Men en hellig ko måtte jo ikke slås ihjel. Gandhi turde handle rigtigt, og fik en læge til at aflive den. Aktiv dødshjælp, eutanasi.

Han stiller sig selv spørgsmålet om samme princip skulle gøres gældende for mennesker. For ham selv. Og svarer "ja".

Kærlighedens bud er vigtigere end firkantede religiøse regler.

mandag den 8. oktober 2007

Selvmordshindring: barbari eller barmhjertighet?

Spændetrøje
Det Norske Tidsskriftet Suicidologi bragte i 2002 en artikel af cand. polit. Wenche Haukø, "Selvmordshindring: barbari eller barmhjertighet?" (PDF / HTML) der diskuterer den etisk/moralske forsvarlighed i at gribe ind (eller ej) mod et selvmord. Indledning:
Ulike oppfatninger av intervensjonshandlingen drøftes her i etisk/systematisk perspektiv. Vurderingen begrunnes først med de etisk relevante egenskaper som tilskrives handlingen. Deretter forbindes disse egenskapene med allment aksepterte normer for hjelpeprofesjonene. Normanvendelsen begrunnes med etiske prinsipper som anses som relevante retningslinjer for handlingsvalg i en selvmordssituasjon. Til slutt diskuteres hvilke normfundament som kan underbygge de ulike moralske bedømmelser. De motstridende standpunktene relateres dessuten til ulike kulturhistoriske selvmordsforståelser.
Der er ingen klar konklusion, som jeg læser det ser hun brugelige argumenter på begge sider, og at det kommer til at afhænge af det enkelte menneske og situation.


torsdag den 4. oktober 2007

Er selvmord egoistisk?

Et ofte set argument mod selvmord at det er egoistisk. Jeg tror nok at baggrunden for denne tanke er noget med at slippe for sine egne problemer, på bekostning af at de nærtstående bagefter får det meget dårligt med hvad der skete, og hvad de kunne have gjort eller ej.

Jeg tror ikke at det er almindeligt at en som beslutter sig for selvmord tænker på denne måde. Det kunne næsten passe bedre sammen med et ikke seriøst ment forsøg. Et vink med en vognstang.

It's hard to stop a train

Min fornemmelse er mere at et "hul i sindet", som gør selvmord til den eneste synlige udvej fra en krise, hænger sammen med en selvtillid som er brudt sammen, en tanke om at omgivelserne får det bedre ved at "slippe" for et "værdiløst" menneske.

Der er gode grunde til at give en hånd med for at hjælpe et sådant menneske op i lyset igen. Op og finde livsglæden igen. Det handler blot ikke om egoisme.

Hvis grunden til at leve videre skal være at de nærmeste ikke skal "udsættes" for et selvmord, er der noget galt. Lidt skarpt sagt, er det udtryk for egoisme på de efterladtes vegne. Men jeg tror egentlig ikke at ret mange efterladte reagerer med en beskyldning om egoisme, undtagen måske lige kortvarigt når frustrationer og smerter skal luftes.

Jeg er bange for at mange selvmord snarere sker ud fra altruistiske motiver. Det ændres ikke af at omgivelserne har grund til at være uenige, meget uenige.

Anledningen til at jeg fik skrivekløe denne gang var en kommentar på indlægget Et dystert emne fra Madames Huskeblog, men det er tanker som har boblet et stykke tid - det er altså ikke for at gå i rette med Irene.


To sommerfugle

Sommerfugl logo
Jeg har udstyret bloggen med to sommerfugle, dem har jeg også hængende på en væg herhjemme. De hang også på en væg i Ingelises entre. Mit pseudonym, tosommerfugle, er ikke direkte opkaldt efter dem, selv om det næsten kunne se sådan ud. Nej, det kommer af en historie som Ingelise fortalte et par gange undervejs hvor hun ikke længere havde det godt. En sørgelig historie, som var meget længere end følgende sammendrag.

Sommerfugl logo
To sommerfugle, en hun og en han, var lykkelige sammen. Dansede rundt i sommersolen, fra blomst til blomst. Livsglæde. Men hun fik sine vinger skadet, de kunne ikke bære længere. Hun måtte gemme sig i en busk, i skjul for fuglenes skarpe næb. Han var hos hende, prøvede at hjælpe, at få hendes vinger i orden igen. Han fandt mad til hende, det bedste han kunne finde. Muntrede hende op mens hun kæmpede for at få vingerne til at flyve igen. Men sådan gik det ikke, og hun kunne ikke klare regn og rusk.

Der blev ikke digtet en slutning på historien. Men hun er ikke i busken længere. I virkeligheden.

mandag den 1. oktober 2007

Farlige tabuer

Suicide note
Charlotte Lehmann forsker i afskedsbreve (alternativt link). Som sociologisk kandidatstuderende ved Københavns Universitet søger hun at forstå årsager, følelser og tanker gennem efterladte selvmordsbreve og dagbogsnotater. Det må oftest være den bedste kilde - der er jo ikke så mange der får snakket med de nærmeste om disse ting, lige før selvmordet. Så var det jo nok oftest ikke endt med selvmord.

Det er et emne som er svært at tale om, svært at acceptere som en mulighed. Mange stærke følelser og tabuer hindrer rolig og afslappet snak, hindrer at imødekomme tanken med forståelse og respekt. Det gælder både de nærmeste, men måske endnu mere den som ikke ser bedre udveje. Så er papiret (eller tastaturet) nemmere at betro sig til; ingen risiko for protester eller chokerede afvisninger.

Beslutningen, nedskrivningen og gennemførelsen bliver en ensom handling. Fakta kommer som et chok for pårørende der ikke får chancen for at forstå, ikke kunne være der da der var behov, står tilbage med ønsker om at have fået tillid og lejlighed til at hjælpe.

Nej, det var et alt for stort tabu. Der blev ikke talt om det.

Jeg tror at en imødekommende respektfuld snak om selvmord, uden at fokusere på at afvise tankerne, må være en af de bedre måder til at forebygge selvmord. Tabuet fører til ensomhed omkring følelserne.

Logo sommerfugl