Inger Christensen: Hviskningerne findes

Kathrine Ærtebjerg: Forvandling, forsvinding (2004)

8 hviskningerne

hviskningerne findes, hviskningerne findes,
høsten, historien findes, og Halleys

komet; hærskarerne findes, horderne
herskerne, hulerne, og inde i hulerne
halvskyggen, inde i halvskyggen af og til

harerne, af og til bladhang for hulen hvor
bregnerne findes; og brombær, brombær,
af og til harerne skjult under bladhanget

og haverne findes, havekunsten, hyldetræets
blege, ubevægelige blomster som en sydende
hymne; og halvmånen findes, halvsilken,
hele den heliocentriske dis der har drømt
disse hengivne hjerner, deres held; og huden

huden og husene findes, Hades der
genhuser hesten og hunden og herlighedens
skygger, håbet; og hævnfloden, hagl
under stenhimlen findes, hortensiens
hvide, lyst lysende blå eller grønlige

Kathrine Ærtebjerg: Drøm / virkelighed (2004)

søvntåger, af og til blegrøde, enkelte
flager sterile findes; og hen under
himmelhvælvets skrå Harmagedon giften,
gifthelikopterens susende harpe over hyrdetaske,
hønsetarm og hør; hyrdetaske, hønsetarm
og hør, dennes sidste hermetiske skrift,
som ellers kun skrives af børn; og hveden,
hveden i hvedemarken findes, hvedemarkens

svimlende vandrette viden, halveringstider,
hungersnød og honning; og inderst i hjertet,
ellers som altid kun inderst i hjertet
hasselbuskens rødder, hasselbusken udsat
på hjertets bjerge, hårdfør og nøjsom,
en ophobet hverdag af englenes orden;
hurtigt, hyacintisk i sit henfald livet,
som i himlen således også på jorden

Fra digtsamlingen Alfabet
Inger Christensen, 1981

Kathrine Ærtebjerg: Hun ville høre historien igen og igen (2003)

Se også:

Abrikostræernes alfabet findes

Fiskehejren findes

Inger Christensen har nået sommerfugledalen

Inger Christensen - Forfængelighed / Forgængelighed

Inger Christensen - Forfængelighed / Forgængelighed

Stenen på stranden fordamper.
Søen forgår under solen.
Dyrenes ørkenskeletter
er gemt i det evige sand.
Tingene vandrer,
dør i hinanden,
sejler som tanker
i rummets sjæl.
Karavaner af levende sand.

Er dette en trussel?
Hvor er mit hjerte?
Fanget i stenen.
Gemt i en sø.
Bankende dybt
i en puklet kamel,
som ligger og stønner
i sand og skal dø.

Inger Christensen

Digtsamlingen Lys, 1962

Se også:

Fiskehejren findes

Allegori på forgængeligheden - Karel Dujardin

Emil Aarestrup - Angst for livet

Inger Christensen har nået sommerfugledalen

Fiskehejren findes

fiskehejren findes, med sin gråblå hvælvede
ryg findes den, med sin fjertop sort
og sine halefjer lyse findes den; i kolonier
findes den; i den såkaldt Gamle Verden;
findes også fiskene; og fiskeørnen, fjeldrypen
falken; festgræsset og fårenes farver;
fissionsprodukterne findes og figentræet findes;
fejlene findes, de grove, de systematiske,
de tilfældige; fjernstyringen findes og fuglene;
og frugttræerne findes, og frugterne i frugthaven hvor
abrikostræerne findes, abrikostræerne findes,
i lande hvor varmen vil frembringe netop den
farve i kødet abrikosfrugter har

grænserne findes, gaderne, glemslen

og græs og agurker og geder og gyvel,
begejstringen findes, grænserne findes;

grenene findes, vinden der løfter dem
findes, og grenenes eneste tegning

af netop det træ der kaldes egetræet findes,
af netop det træ der kaldes asketræet, birketræet,
cedertræet findes, og tegningen gentaget

findes, i havegangens grus; findes
også gråden, og gederams og gråbynke findes,
gidslerne, grågåsen, grågåsens unger;

og geværerne findes, en gådefuld baghave,
tilgroet, gold og kun smykket med ribs,
geværerne findes; midt i den oplyste
kemiske ghetto findes geværerne,
med deres gammeldags, fredelige præcision findes

geværerne, og grædekonerne findes, mætte
som grådige ugler, gerningsstedet findes;
gerningsstedet, døsigt, normalt og abstrakt,
badet i et hvidkalket, gudsforladt lys,
dette giftige, hvide, forvitrende digt

Fra digtsamlingen Alfabet
Inger Christensen, 1981

Se også:

Abrikostræernes alfabet findes

Inger Christensen: Hviskningerne findes

Inger Christensen har nået sommerfugledalen

Frank Jæger: Vi, der valgte regnen

Abrikostræernes alfabet findes

Blossoming apricot tree by Csilla B. Gáti

abrikostræerne findes, abrikostræerne findes

bregnerne findes; og brombær, brombær
og brom findes; og brinten, brinten

cikaderne findes; cikorie, chrom
og citrontræer findes; cikaderne findes;
cikaderne, ceder, cypres, cerebellum

duerne findes; drømmerne, dukkerne
dræberne findes; duerne, duerne;
dis, dioxin og dagene; dagene
findes; dagene døden; og digtene
findes; digtene, dagene, døden

efteråret findes; eftersmagen og eftertanken
findes; og enrummet findes; englene,
enkerne og elsdyret findes; enkelthederne
findes, erindringen, erindringens lys;
og efterlyset findes, egetræet og elmetræet
findes, og enebærbusken, ensheden, ensomheden
findes, og edderfuglen og edderkoppen findes,
og eddiken findes, og eftertiden, eftertiden

Fra digtsamlingen Alfabet

Inger Christensen, 1981

Sara Trier, Dea Trier Mørch, Snugge Trier-Mørk:
Gavlmaleri over Inger Christensens Alfabet
(Stefansgade, Nørrebro i København, 1998)

Se også:

Fiskehejren findes

Inger Christensen: Hviskningerne findes

Inger Christensen har nået sommerfugledalen

Grethe Risbjerg Thomsen: Måske en Martsnat

I Brajčinodalens middagshede luft

Flora Danica: Brændenælde

II

I Brajčinodalens middagshede luft,
hvor al erindring smuldrer, og det hele
i lysets sammenfald med plantedele
forvandler sig fra duftløshed til duft,

går jeg fra blad til blad tilbage
og sætter dem på barndomslandets nælde,
naturens mest guddommelige fælde,
der fanger hvad der før fløj væk som dage.

Her sidder admiralen i sit spind,
mens den fra forårsgrøn, forslugen larve
forvandler sig til det vi kalder sind,

så den som andre somres sommerfugle
kan hente livets tætte purpurfarver
op fra den underjordisk bitre hule.

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Butterflies by the vanessa man

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen

Ser dig an fra sommerfuglevingen

XIV

Ser dig an fra sommerfuglevingen,
det gør jo kun lidt sommerfuglestøv,
så fint som intet skabt af ingen,
et svar på fjerne stjerneformers løv.

Det hvirvles op som lys i sommervinden,
som glimt af perlemor og is og ild,
så alt hvad der er til i sin forsvinden
forbliver sig selv og aldrig farer vild,

så det som ildfugl, iris, isblåfugl
gør regnbuen til jordens sommerfugl
i jordens egen drømmesynske sfære,

et digt som nældens takvinge kan bære.
Jeg ser, at støvet løfter sig en smule,
de stiger op, planetens sommerfugle.

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen

Som påfugløje flagrer de omkring

VI

Som påfugløje flagrer de omkring,
jeg tror jeg går i paradisets have,
mens haven synker ned i ingenting,
og ordene, der før var til at stave,

opløser sig i falske øjepletter,
dukatfugl, terningfugl og Harlekin,
hvis gøglerord om kiselhvide nætter
forvandler dagens lys til måneskin.

Her gror de stikkelsbær- og slåenbuske,
som ligegyldigt hvilke ord du spiser
gør livet sommerfuglelet at huske.

Skal jeg måske forpuppe mig og måbe
ved alt, den hvide Harlekin fremviser
og forgøgler universets tåbe.

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen

Som bjergbuskadset dækker med sin duft

IV

Som bjergbuskadset dækker med sin duft,
at blomstringen har rod i alt det rådne,
det skyggefulde, filtrede og lodne,
en vild og labyrintisk ufornuft,

kan sommerfuglen med sin flagren dække,
at den er bundet til insektets krop,
man tror det er en blomst der flyver op,
og ikke denne billedstorm på række,

som når en sværmer, spinder, måler, ugle,
der hvirvler farvens tegnfigur forbi,
tilkaster os en gåde som skal skjule,

at alt hvad sjælelivet har at håbe
hinsides alt er sorgens symmetri
som blåfugl, admiral og sørgekåbe.

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen

Og foregøgler universets tåbe

VII

Og foregøgler universets tåbe
sig selv, at der er andre verdner til,
hvor guderne kan både gø og råbe
og kalde os tilfældigt terningspil,

så mind mig om en sommerdag på Skagen,
da engblåfuglen under parringsflugten
fløj rundt som himmelstumper hele dagen
med ekko af det blå fra Jammerbugten,

mens vi, der bare lå fortabt i sandet,
så talrige som nu kun to kan være,
fik kroppens elementer sammenblandet

af jord som havs og himmels mellemting,
to mennesker, der overlod hinanden
et liv der ikke dør som ingenting.

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen

Med strejf af sjælefred og søde løgne

X

Med strejf af sjælefred og søde løgne,
med dunet skær af grøn smaragd og jade
kan irislarverne, der selv er nøgne,
efterligne piletræets blade.

Jeg så dem æde deres eget billed,
som så blev foldet sammen til en puppe,
til sidst hængt op som det det forestilled
et blad blandt andre blade i en gruppe.

Når sommerfuglen med sit billedsprog
kan overleve bedre ved at stjæle,
hvorfor skal jeg så være mindre klog,

hvis det kan dulme angsten for det øde
at kalde sommerfuglene for sjæle
og sommersyner af forsvundne døde.

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen

Og sommersyner af forsvundne døde

XI

Og sommersyner af forsvundne døde,
hvidtjørnens sommerfugl, der svæver
som en sky af hvidt med stænk af røde
blomsterspor, som lyset sammenvæver,

min bedstemor i havens tusind favne
af gyldenlak, levkøj og brudeslør,
min far, der lærte mig de første navne
på alt hvad der må krybe, før det dør,

går med mig ind i sommerfugledalen,
hvor alting kun er til på denne side,
hvor selv de døde hører nattergalen,

dens sange har en sært bedrøvet svingen
fra ingen lidelse til det at lide,
mit øre svarer med sin døve ringen.

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen

Hvem er det der fortryller dette møde?

IX

Hvem er det der fortryller dette møde?
Er det min hjerne, som er bleg og grå,
der selv får lysets farver til at gløde
som andet end den sommerfugl jeg så.

Jeg så Auroras stænk af paprika,
dens blege skær af pebergrå savanne,
og tidselfuglens træk fra Afrika
den lige vej til jordens vinterlande.

Jeg så en månemålers fine rids,
de små halvmåneformers sorte rande,
der sad på universets vingespids.

Og det jeg så var ikke kun forfløjne
syner, som en hjerne selv kan blande
med strejf af sjælefred og søde løgne.

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen

Mit øre svarer med sin døve ringen

XII

Mit øre svarer med sin døve ringen,
mit øje med sit indadvendte blik,
mit hjerte ved, at jeg er ikke ingen,
men svarer med det kendte lille stik.

Jeg spejler mig i frost- og løvfaldsmåler
en aften i novembers egekrat,
de reflekterer månelysets stråler
og leger solskin i den mørke nat.

Jeg spejler mig i deres puppedvale,
hvorfra de nådesløst befries, når nøden
er størst i kuldens spejbelagte sale,

og det jeg ser ved selvsyn, spejlets nøgne,
fortabte blik, er ikke bare døden,
det er døden som med egne øjne.

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen

Som blåfugl, admiral og sørgekåbe

V

Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
i farvens periodiske system
ved hjælp af blot den mindste nektardråbe
kan løfte jorden op som diadem.

som de i farvens klare sorgløsheder,
lavendel, purpur, brunklulssorte,
præcist indlejrer sorgens skjulesteder,
skønt deres glædesliv er alt for korte,

kan de med deres sommerfuglesnabel
opsuge verden som en billedfabel,
så let som med et kærtegns glideflugt,

til alle glimt af kærlighed er brugt,
kun glimt af skæk og skønhed går i ring,
som påfugløje flagrer de omkring.

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen

Op fra den underjordisk bitre hule

III

Op fra den underjordisk bitre hule,
hvor kældermørkets første drømmekryb
og al den grusomhed, vi helst vil skjule,
lægger bunden under sindets dyb,

op stiger Morfeus, dødningehoved, alle,
der vender aftensværmersiden ud,
og viser mig, hvor blødt det er at falde
ned i det askegrå og ligne gud.

Kålsommerfuglen fra en eng i Vejle,
den hvide sjæl, som har en tegning malet
af altings flygtighed på vingens spejle,

hvad vil den her i denne dystre luft?
Er det den sorg, mit liv har overmalet,
som bjergbuskadset med sin duft?

Fra Sommerfugledalen, af Inger Christensen

Dødningehoved aftensværmer
Acherontia atropos

Se også:

• Inger Christensen har nået sommerfugledalen
• De stiger op, planetens sommerfugle
• I Brajčinodalens middagshede luft
• Op fra den underjordisk bitre hule
• Som bjergbuskadset dækker med sin duft
• Som blåfugl, admiral og sørgekåbe
• Som påfugløje flagrer de omkring
• Og foregøgler universets tåbe
• Et liv der ikke dør som ingenting?
• Hvem er det der fortryller dette møde?
• Med strejf af sjælefred og søde løgne
• Og sommersyner af forsvundne døde
• Mit øre svarer med sin døve ringen
• Det er døden som med egne øjne
• Ser dig an fra sommerfuglevingen