Logo sommerfugl

lørdag den 31. marts 2012

Sidste skud for George Eastman og Kodak

For 80 år siden, den 14. marts 1932, havde den 77-årige George Eastman tilkaldt nogle venner. Han var i godt humør, men havde brug for vidner til en ændring af sit testamente. Til sidst bad han om at være alene, og skrev en kort notits med et retorisk spørgsmål:

To my friends: My work is done, why wait? - GE
To my friends:
My work is done
why wait?
GE

Udenfor sygeværelset hørte vennerne et skud, med en pistol havde George Eastman skudt sig gennem hjertet. Som hans liv var hans død rationelt gennemtænkt og velplanlagt.

George Eastman

Gennem flere år havde han lidt under svære smerter, formodentlig på grund af en spinalstenose, såkaldt "slidgigt i ryggen". Lægerne kunne intet gøre, og mens den plagede gamle mand metodisk planlagde sit selvmord, må han have tænkt på sin mor med samme sygdom og hendes sidste to lidelsesfulde år i kørestol. Til sidst havde han svært ved at stå, og hans gang var reduceret til langsomme slæbende skridt.

George Eastman udviklede i sin tid fotografien til at være nemt tilgængeligt for folket, og opbyggede gigant-selskabet Kodak. Jeg tror at det ville have pint ham at følge hvordan selskabet nu er ved at gå konkurs, efter at ledelsen i årevis krampagtigt kæmpede for at holde fast i det filmformat, der efter de digitale kameraer nu er meget tæt på at være fortid.

Eastman Kodak kamera, 1888

Forskere i Kodak havde endda udviklet de tidlige udgaver af den digitale feknologi, men ledelsen kunne ikke finde ud af at give slip på det der ikke kunne leve længere.


torsdag den 29. marts 2012

Sosu arbejdsmiljø-problem: Ældre-selvmord

FOA logo (flag)
FOA bringer en artikel, hvor der peges på det store antal selvmord blandt ældre. Fagforeningen vinkler i forhold til at varetage medlemmernes interesser og velbefindende. Når en social- og sundhedshjælper lukker sig ind hos en af de gamle, og finder et lig, er det jo meget langt fra nogen rar oplevelse.

Særligt slemt når det er selvmord. En voldsom erfaring, som kan sidde fast i tankerne længe efter. Angsten for om det sker for endnu en af deres klienter. Og en undersøgelse blandt godt 1000 FOA-medlemmer viser at det er noget ganske almindeligt.

FOA/SOSU logo - Social- og sundhedsassistenter
To ud af fem FOA-medlemmer med job på social- og sundhedsområdet har oplevet, at en borger begik eller forsøgte at begå selvmord. Langt fra alle får hjælp til at bearbejde episoden. [...]

Krisehjælp afgørende

Chefpsykolog Anders Korsgaard fra Krisepsykologisk Enhed på Rigshospitalet fortæller, at det oftest er en voldsom oplevelse at være tæt på et selvmord.

”Det, der virker stærkt, er, at det kommer fuldstændig uventet. Og at det er et menneske, som medarbejderen kender,” siger han.

Anders Korsgaard siger videre, at medarbejderen altid bør tilbydes krisehjælp af en professionel psykolog, så han eller hun kan få talt situationen igennem. Hvis ikke det sker, kan angsten for, at det sker igen, sætte sig lidt for godt fast.

Sosu'er gør jo i almindelighed et godt stykke arbejde, så vidt som det nu er muligt indenfor den tid som er afsat til hver af de svage ældre. De kommer med idealer om at hjælpe, men i sagens natur er det jo ikke sikkert at det praktiske arbejde er det største problem for et svageligt gammelt menneske. Hjælperen er nødt til at haste videre, velvidende at mange af de gamle ikke just har et godt liv. Og netop derfor må det gøre særligt ondt, når en af dem ligefrem foretrækker at dø. At hjælpen ikke rakte.

Gammel mand selvmord med stor kniv

Tallene fra undersøgelsen siger at 38% havde været tæt på selvmord eller selvmordsforsøg, og 25% var ude for at et selvmord lykkedes. Henholdsvis 23% og 11% havde selv gjort opdagelsen af selvmordsforsøg eller selvmord, og mange var ude for det gentagne gange. Videre havde 22% direkte været ude for at blive bedt om at få hjælp til at gennemføre et selvmord. Og vi taler om mange mennesker, når de berørte personalegrupper omfatter ca. 90.000 ansatte.

Det er jo så også rimeligt at prøve at se på det fra de ældres side. Vi taler om meget store grupper, som langsomt er på vej mod døden. Sådan er livet jo. Og det er ikke sikkert at ressourcerne rækker til at have et ønskværdigt liv. Området flyder med pæne idealer om at vi altså er nødt til at sikre at vores gamle har det tåleligt, også før det bliver vores egen tur.

Virkeligheden fordrer dog en kølig kalkule, om hvor mange timer det er realistisk at afsætte til svagelige mennesker. Hvis vi kun talte om en mindre gruppe, var det ikke svært for samfundet at have råd til at afsætte mange timers støtte hver uge. Men vi taler jo tværtimod om en stor og stigende gruppe. Så hjælper det ikke at sidde med højt satte idealer, der er ganske enkelt ikke råd til at indfri de store ord. De mange floskler.

Og selv uden begrænsninger i hjælpe-ressourcer, ville mange af de berørte alligevel mange fysiske og mentale kræfter til at leve et liv. Til at ønske at holde fast.

Svagelig gammel dame ligger på stol

Og hvad skal vi så gøre når vi ikke har ressourcer for at hjælpe til at have et tåleligt liv? Når det største ønske bliver at få lov til at dø? Og hvad skal vi gøre når et menneske sidder med dette ønske, og ikke har ressourcerne til at gøre det selv? Skal vi fortsat holde dem som gidsler for urealistiske idealer?

Hvorfor ikke give dem der ønsker lov til at dø på en pæn måde? I det mindste.


søndag den 25. marts 2012

So I gave her the greatest gift that I could give

Fat Mike as Cokie the Clown

Fat Mike as Cokie the Clown - La Pieta

When she asked me to kill her, I said of course I would
She had another week or two, but why should she suffer?
Then my daughter came into the bedroom and asked
what's wrong with grandma's face?

My mother decided she wanted to die with grace.
I said momma are you sure you want this to happen to you right now?
She said yes please end it sweety, I can’t live in this much pain.
I’d like to die surrounded by the people I most love
I brought you into this world you gotta take me out.

My lifes greatest decision took just one milli-sec
Ethics turned to instinct and prim into respect
I grinded twenty oxy's and thirty Percocet
I was told that would be more than enough.

But it turns out she was stronger than anyone had thought
her brain wanted to turn off but it couldn't convince her heart
Her eyes stuck halfway open, her mouth shaped of a frown
after twenty hours her body would not shut down.

I told everyone to leave the room this was a solo sin
I said goodbye and kissed her and shot her with insulin
The death rattle, her last battle, my mind can never erase
so I gently held a pillow on her face.

Call me what you need to, call this an attack
fill my veins with cold blood and color my heart black
My mum gave me the greatest life anyone could ever live
so I gave her the greatest gift that I could give.



I felt like she brought me into this world, so fair enough that I take her out, If you're not backing euthanasia, you're a fucking idiot or some religious freak. How could you say no? This person is suffering and they want to die, they have incurable cancer and you are going say "No, do it the natural way".

Fuck you. It's what you do for your fucking mom, if you're a man. It's what she wanted. If I didn't do it, I'd feel terrible. I'd feel cowardly.

Fat Mike as Cokie the Clown


Mike’s mother was in the hospital with a terminal diagnosis. As Mike sat by his barely-alive mother on her death bed, he told her stories about women he used to have “fucked up kinky sex” with. He said it brought a small smile to his mothers face; letting him know she was still alive.

After a short while his mother got up enough strength to ask Mike to help end her life. Mike felt it was his obligation, as her son, to oblige her final requests. After talking with the nurses Mike was entrusted with what was believed to be a lethal amount of prescription narcotics to administer to his mother (for those who haven’t been there – being entrusted to administer an overdose of pills while the hospital effectively turns a blind eye is pretty commonplace in these situations).

As Mike put it, her brain wanted to go but her heart was too strong. The pills didn’t kill her. After telling the rest of his family to exit the room, the nurse gave Mike a lethal dose of insulin to administer to his Mother. Mike injected her with the insulin and then proceeded to gently hold a pillow over his Mothers face until she ceased to breathe.

Fat Mike as Cokie the Clown
Fat Mike as Cokie the Clown


fredag den 23. marts 2012

The Saga Of Biôrn, viking fra Valhalla til Hel

The Saga Of Biôrn - på vej til Valhalla eller Hel

Den gamle viking Biôrn har levet længe nok, og må dø i kamp for at sikre sig et efterliv i det festlige og kampglade Valhalla. Hvis han i stedet dør af alderdom og sygdom, lider strådøden, ender han i den norrøne mytologis helvede, det triste Hel eller Helheim. Det er ikke nemt at få en god død, men han kæmper med glæde sin sidste heltmodige kamp. Så bliver han velsignet!




Tegnefilmen The Saga Of Biôrn fra 2011 er et bachelor film projekt fra The Animation Workshop i Viborg, og går nu sin gang i konkurrencer for animationsfilm. Jeg kunne forestille mig at den er inspireret af sagnet om den gamle kæmpe Stærkodder, der dog finder en lidt anden løsning for at få "aktiv dødshjælp" til at afslutte sit liv med værdighed.


Logo sommerfugl