Logo sommerfugl

onsdag den 10. august 2011

Liv og død - Et kernefamilie portræt

Livet og døden -- Life VS Death

Døden er en forudsætning for at der kan eksistere nyt liv, for at nye generationer kan blive født, vokse op, og leve deres liv. Hvis vi kunne afskaffe døden, ville det være en enorm katastrofe for de levende, en afskaffelse af fødslen. Døden og livet er det perfekte par, den lykkelige kernefamilie. Far og mor.

Livet og døden -- Life VS Death


4 comments:

Anonym sagde ...

Hej.
Kan du hjælpe mig med at genredefinere dette billede? Er det digital kunst - art photo - eller ved du hvad man kalder det?

Afsenderen af billedet - hvad ved du om ham/hende?

Og sidst men ikke mindst, er der nogle symboler i værket, der skjuler sig lidt...?

Jeg håber at du kan/vil svare.
Mvh

tosommerfugle sagde ...

Digital kunst, fotomanipulation, mørkt er (i oversættelse) hvad kunstneren selv klassificerede værket som. Det kan ses hvis du klikker på det link som billed-titlen under billedet udgør, hvor det også fremgør at det var svar på en udfordring om at lave noget med modsætninger. Tilsvarende er linket under kunstnerens pseudonym Mgpsp et link til en profilside (også på DeviantArt), der fortæller at et er en kvinde fra Sardegna i Italien, der gør i den lidt dystre genre. Galleriet viser mange andre værker som tydeligt ligger indenfor denne ramme. Den avatar, som sandsynligvis er et selvportræt, ligner at hun var ret ung, muligvis en teenage-pige.

Udbredelsen af teknologien med computere giver jo (i forhold til gamle medier) en hurtig måde at lave mange ting på, som ellers kunne taget meget længere tid, så hun er blandt de mange som laver en form for digitale kollager med sammenblanding af fotografier, og digitale effekter ovenpå. Hun fik, som synligt under billedet på DeviantArt mange positive kommentarer. DeviantArt er et forum med masser af "kunstnerspirer", men også mange som er rigtig gode.

Ud over de meget åbenlyse symboler lys/mørke og manden med leen kontra en ung mor, understreges kontrasten af lyse og mørke fugle i forgrunden. Mørket breder sig som symbol på døden sig på moderens side, så hendes fødder ligger i mørke. Men hun er ung og har mange år at leve endnu, før hun opsluges af mørket. Og da har hun givet livet videre til næste generationer. De står ved en dam, som muligvis kan være en dyb brønd, ned til "mørkets verden". Hendes dragt har antydninger af brudekjole, uden at være det helt.

Billedet indskriver sig i en gammel tradition for malerier, med at lave kunstværker der viser døden (som skelet og/eller "manden med leen") sammen med en ung pige, typisk en ugift jomfru. Her med den variation at billedet ligner et helt klassisk kernefamilie-portræt, med forældre og en lille nyfødt. Disse billeder rummer en påmindelse om vores dødelighed, og kan kaldes for vanitas (forfængelighed / forgængelighed) med et memento mori (husk at du skal dø) budskab.

Her bliver den unge pige det klare symbol på at livet går videre - i samspil med at døden er en uafvendelig del af den menneskelige eksistens. Og dermed memento vivere (husk at leve).

Anonym sagde ...

hvornår er billedet lavet?

tosommerfugle sagde ...

DeviantArt siden, som linkes under billedet, har dateringen
Published: Jan 12, 2007
Det må antages at være nylavet på det tidspunkt.

Logo sommerfugl