Den kendte engelske maler Daphne Todd vandt sidste sommer en stor konkurrence, med et maleri af sin gamle mor, Annie. Det blev det sidste i en serie billeder hvor moderen i årenes løb sad portræt for sin datter. Det blev en helt særlig oplevelse for Daphne Todd at male sin mors døde krop. Mens hun sad i et afkølet værelse på lighuset, kunne hun følge med i hvordan kroppen begyndte at ændre sig efter døden. Samtidig kunne hun arbejde med billedet, og terapeutisk med sin sorg. En helt særlig afsked.
Selvfølgelig skete det efter aftale med den 100-årige Annie Mary Todd. Hun gav sin datter lov til at gøre hvad hun synes, efter det forestående dødsfald. Efter den sidste fødselsdag var hun stadig helt klar i hovedet, men begyndte at give slip på livet.
Maleriet vakte opmærksomhed, mange tog moralsk afstand fra i det hele taget at male og udstille et billede af et lig. Heller ikke i familien var der enstemmig støtte for at hun tilmeldte portrættet til BP Portrait Award, på National Portrait Gallery i London. Billedet brændte så kraftigt igennem at hun vandt førstepræmien.
The Guardian:
- Daughter's painting of dead mother wins BP Portrait prize
- The deathbed portrait's unique tribute
- Artist Daphne Todd's portrait of mother after death makes BP prize shortlist
Last Portrait of Mother by Daphne Todd
0 comments:
Send en kommentar